FN's Klimapanel er i dag kommet med deres sjette hovedrapport, som fortæller, hvordan vores klima allerede har forandret sig, og tegner et billede af vores fremtid på kloden.
Her er de fire vigtigste ting, du skal tage med fra rapporten.
Videnskaben er ikke i tvivl: Det er vores skyld
Videnskaben er nu fuldstændig sikker på, at klimaforandringerne er menneskeskabte, fastslår FN's Klimarapport.
Det vidste vi godt, tænker du måske, men konklusionen er alligevel vigtig, for der er stadig lande, som sætter spørgsmålstegn ved, om det er menneskeskabt og dermed også spørgsmålstegn ved, om vi overhovedet skal forsøge at bremse forandringerne.
Ifølge rapporten er temperaturerne steget 1,09 grader siden 1850, og videnskaben ved nu, at 1,07 grader af dem skyldes vores udledning af drivhusgasser.
Derudover siger rapporten også, at mange af de ekstreme vejrhændelser, vi i stigende grad oplever, også skyldes os mennesker.
- Menneskeskabte klimaforandringer påvirker allerede mange vejr- og klimaekstremer i alle regioner over hele kloden, lyder det i rapporten.
- Beviserne for observerede ændringer i ekstremer som hedebølger, kraftig nedbør, tørke og tropiske cykloner og især deres tilskrivning til menneskelig indflydelse er øget siden AR5 (sidste hovedrapport fra 2013, red.).
Det går hurtigere
Vi skal forvente, at stigningen i den globale gennemsnitstemperatur allerede i næste årti vil overskride 1,5 grader, som det internationale samfund ellers er enige om er den første smertegrænse for forandringerne.
Det er ti år tidligere, end man før har regnet med.
Rapporten slår også fast, at hvis ikke der kommer omfattende reduktioner i drivhusgasserne i de næste årtier, vil den globale opvarmining også overstige 2 grader.
Det lyder måske håbløst, men der er faktisk stadig håb for, at vi kan holde temperaturstigningen omkring 1,5 grader i slutningen af dette århundrede og dermed stadig leve op til målsætningen i Parisaftalen.
Ifølge rapporten kan temperaturstigningen nemlig godt kravle op over 1,5 grader, men falde igen. Hvis vi vel og mærke hurtigt og effektivt får stoppet vores udledning af drivhusgasser.
Vejret bliver vildere
Klimaforandringer rammer ikke ens over hele verden.
Nogle steder vil opleve store problemer med cykloner, skovbrande og tørke, mens øget regn og oversvømmelser vil være det største problem andre steder.
For første gang kan FN's Klimapanel sige noget om, hvordan det rammer i de forskellige regioner. Her i Nordeuropa skal vi forberede os på både højere temperaturer og et vådere klima med flere ekstreme hændelser som skybrud og oversvømmelser.
Så galt kan det gå
Rapporten hejser også for første gang et rødt flag ved at fortælle os, hvor galt det rent faktisk kan gå, hvis vi ikke handler.
Hvis udledningerne får lov at forsætte med samme fart som i dag, vil havene ifølge rapporten stige med en meter i 2100, og de vil kunne stige med helt op mod fem meter i 2150.
Sker det, kan man videnskabeligt heller ikke udelukke, at havstigningerne i 2300 kan være helt op mod 15 meter.
Ifølge professor i klimafysik Jens Hesselbjerg lyder det måske alarmistisk, men han mener, at det er vigtigt, at vi er klar over, at det kan ske.