Klimasynder: Du skal lære hundredevis af navne for at undgå palmeolie

Palmeolie er en klimasynder. Men det bruges i et utal af produkter, og som forbruger er det svært at undgå.

Når man producerer palmeolie kræver det, at man brænder store mængder regnskovarealer af. For eksempel som her i Indonesien. Og de gigantisk brande udleder store mængder CO2. (© Cecilie Jacobsen)

Hexadecylic, myristoyl, polysorbate-40, tribehenin og sodium laureth-13 carboxylate.

Kan du gætte, hvad det er?

Egentlig er det meget simpelt. Det er alt sammen forskellige navne for palmeolie.

Hvis du som forbruger vil forsøge at undgå palmeolie, skal du gå udenom en lang række varer. Der er palmeolie i næsten halvdelen af de varer, som du finder i danske supermarkeder.

Men det kan være uhyre svært at finde ud af, om varen indeholder palmeolie. Der er nemlig en lang række dæknavne for den CO2-tunge olie.

- Hvis du skal handle uden at købe varer med palmeolie, skal du påberegne et par timer oveni indkøbsturen for at gennemskue og tjekke alle varedeklarationer for palmeolie, siger Ida Theilade. Hun er seniorforsker på sektionen for global udvikling på Københavns Universitet og arbejder med bevarelsen af regnskove.

Det kan være en jungle at finde rundt i, hvilke varer som indeholder palmeolie.

Den internationale non-profit organisation, Palm Oil Investigations, der arbejder for at skabe viden om palmeolie, har samlet en liste over ingrediensnavne, der betyder palmeolie.

Der er ifølge organisationen mindst 200 forskellige navne for palmeolie, hvoraf kun de 20 cirka indeholder ordet palme. Opgørelsen stammer fra Australien og New Zealand. Det svarer så nogenlunde til danske forhold, vurderer forskere.

Der bliver brændt store mængder regnskov af for at producere palmeolie. Som blandt andet her i 2017 i Tanah Putih, der ligger i Indonesien. (Foto: ANTARA FOTO © Scanpix)

Der findes en mærkningsordning

Jannick Schmidt, der er lektor på Center for Miljøvurdering på Aalborg Universitet, har gennem flere år undersøgt den nøjagtige klimabelastning palmeolien står for.

Produktionen af palmeolie kræver, at vi brænder store mængder regnskovarealer af. Og det udleder en stor mængde CO2.

Men Jannick Schmidt mener ikke, at det vil have en gavnende effekt på produktionsforholdene, hvis vi helt udelukker palmeolieprodukter.

Han peger derimod på, at forbrugerne skal gå holde øje med, om der er et mærke med RSPO på varerne. Det er en organisation, der arbejder for bedre produktionsforhold i palmeolieindustrien, og som har lavet en mærkeordning for at tydeliggøre palmeolieindholdet i dine indkøb.

- Gå efter den certificerede, så du sikrer dig, at palmeolien er produceret under ordnede forhold. Hvis du helt undgår palmeolie, så bliver der bare brugt noget andet, som vi ikke har kontrol over. Hvis du køber certificeret, kan du samtidig få indflydelse på forholdene, siger Jannick Schmidt.

Norge tog sagen i egen hånd

17 procent af verdens palmeolie er certificeret af RSPO.

- RSPO løser ikke alle problemer. Men det er da et skridt på vejen, siger Ida Theilade, som hellere ser mod vores skandinaviske naboer.

I Norge har de taget sagen i egen hånd for at sikre, at lang mindre palmeolie bliver importeret.

- Forbruget af palmeolie er faldet markant, fordi der har været forbrugerkampagner mod alternative navne for palmeolien. Nordmændene har også gjort det til lov, at man skal skrive palmeolie på produktet, siger Ida Theilade.