Klimatæsk: Vigtig havn får forsmag på ekstremt vejr

Modelforsøg i høj søgang tester dyrt byggeri, som skal beskytte Danmarks mest udsatte havn mod endnu værre bølger i fremtiden.

  • Forsøgene på at beskytte Hanstholm Havn på den jyske vestkyst mod op til otte meter høje bølger giver en ide om, hvor grundigt vi er nødt til at gå til værks, når vi i fremtiden skal bygge og beskytte vigtig infrastruktur (Foto: Janus Jacobsen © (c) DR)
  • Truslen fra klimaforandringer og mere ekstremt vejr har skærpet kravene til Danmarks i forvejen mest udsatte havn, som i øjeblikket er ved at blive udvidet for over en halv milliard kroner. Her testes designet i Aalborg Universitets bølgelab.
1 / 2

Hanstholm Havn ved den jyske vestkyst er Danmarks vigtigste konsumfiskerihavn. I fjor blev der landet fisk for over en milliard kroner.

Men havnen er ikke kun speciel på grund af dens kommercielle betydning.

Den udmærker sig også ved at ligge et sted, som stiller helt særlige krav, når der som nu er gang i en udvidelse til over en halv milliard kroner.

- Hanstholm Havn er speciel. Det er det mest udsatte sted på hele Vestkysten og dermed i hele Danmark. Hanstholm er udsat for de allerstørste bølger. Så vi kan faktisk ikke bygge et værre sted end her, forklarer projektchef Mogens Steen Pedersen fra byggefirmaet Aarsleff A/S, som står for den store udvidelse af havnen.

Skal holde i 100 år med højere vandstand

Udvidelsen skal gøre det muligt for endnu større industritrawlere at anløbe havnen. Samtidig skal både nuværende og kommende søfolk beskyttes bedre mod konsekvenserne, hvis vejret som forventet bliver vildere ved vestkysten, end det er i dag.

Klimaforandringer er en faktor, havnen er nødt til at tage højde for.

- De her moler skal kunne holde i 100 år, og de skal kunne holde til den belastning, der er herude ved Vesterhavet. Så de forudsigelser, der har været, om hvor meget havet og vandstanden stiger, de er med i vores beregninger. For det gør også, at der bliver større bølger herude, forklarer havnedirektør Niels Clemensen.

Præcis model giver troværdige svar

Det endelige design af den nye havn skal stå sin prøve i kommende årtier. Men allerede nu bliver det høvlet grundigt igennem i et helt nyt bølgelaboratorium på Aalborg Universitet.

Modellen af den nye Hanstholm-mole bliver udsat for ekstreme vejrhændelser og sjældne bølger i Aalborg Universitets nye bølgelab.

- Vi har været med til at teste mange internationale havne, hvor der har været store bølger. Men af danske havne er Hanstholm den absolut mest interessante, fordi den er så udsat, siger lektor Thomas Lykke Andersen fra Institut for Byggeri og Anlæg.

Sammen med kolleger fra Forskningsgruppen for Vandbygning har han opbygget en model af molen med sten, som er eksakte kopier af dem, der bliver brugt i Hanstholm. I virkeligheden bliver det hele bare cirka 50 gange større.

Molen i Hanstholm bliver anlagt med specialfremstillede bølgebrydende elementer med en vægt fra 15 tons og helt op til 33 tons for de største.

- Man har ikke computermodeller, der kan regne ud, om stenene bliver liggende eller ej. Alt er baseret på eksperimentelt arbejde. Og det her er det tætteste, man kan komme på virkeligheden, siger Thomas Lykke Andersen fra bølgelaboratoriet.

Sjældne storme

Modellen på Aalborg Universitet bliver i det store bassin udsat for nøje kontrollerede bølger, som statistisk set kun vil ramme den nye havn i Hanstholm én gang per årti. Derefter skrues der yderligere op, så havnemodellen bliver udsat for en påvirkning, der kun ventes at ramme én gang på 100 år. Og endelig sluttes der af med at give den en forsmag på en 500-års-storm.

Resultaterne viser, om moledesignet er holdbart nok. Men også om det er dimensioneret så kraftigt, at der bliver bygget unødvendigt dyrt.

- Hvis det kan holde til en 100-års-storm, hvor meget ekstra kan det så holde til? Det ser vi på. Vi vil gerne finde ud af, hvor grænsen går. Hvis det er alt for meget på den sikre side, har man kastet for mange penge i ens konstruktion, og så kan man reducere lidt på elementerne, forklarer Thomas Lykke Andersen.

Kaptajner øver sig med større skibe

Mens modellen på Aalborg Universitet bliver udsat for ægte skumsprøjt fra kunstigt skabte bølger, er der udelukkende virtuel søgang i skibssimulatoren på Force Technology i Lyngby.

Anløb af den virtuelle version af den kommende Hanstholm Havn i snevejr - i skibssimulatoren på Force Technology i Lyngby.

Her kan kaptajner og lodser få en forsmag på, hvordan den kommende Hanstholm Havn bliver at anløbe i forskellige typer skibe i al slags vejr. Og om det overhovedet kan lade sig gøre at sejle ind.

- Vi har cirka 800 skibsmodeller i vores bibliotek, og så er der valgt repræsentative modeller, der kunne forventes at besejle havnen i fremtiden, forklarer divisionsdirektør Peter Krogsgaard Sørensen fra Force Technology.

Indsejlingen til Hanstholm Havn direkte fra Vesterhavet er i dag problematisk. Men den nye 400 meter lange vestmole skal give mere læ.

Samtidig forøges vanddybden i både indsejlingen og havnebassinet, så det bliver muligt at komme ind med større containerskibe, trawlere og færger end i dag.

Forbedringerne indgår allerede i den computerskabte version hos Force Technology.

- Vi tester det ved at sejle en række løb, hvor vi langsomt øger vind og vejrforhold. Indtil vi kan se, at nu går den ikke længere, fordi vi når maksimum for strøm og vind og bølger. Så ved man på forhånd, at man ikke skal prøve at overstige de grænser, for så kan det gå galt, fortæller Peter Krogsgaard Sørensen.

Meget på spil

Havnedirektør Niels Clemensen sætter pris på den sikkerhed, simuleringerne og modelforsøgene giver. Hvis noget skal gå galt, foretrækker han, at det går galt på forhånd.

- Når først det er begyndt at blive bygget, er det dyrt at lave om igen. Så alt, hvad vi kan teste, det prøver vi på at lave i et laboratorium, siger Niels Clemensen.

Facebook
Twitter