Hvem skal betale regningen, når de fattigste og mest sårbare lande bliver ramt af klimakatastrofer udløst af de riges landes udledninger af klimaskadelige gasser?

Det spørgsmål er stadig det store bjerg i ørkenen, der skiller parterne og truer en klimaaftale her på klimatopmødet i Egypten, som af samme grund netop er blevet forlænget til i morgen.

I går stod parterne så stejlt over for hinanden, at en sammenslutning af de fattigste lande og de mest sårbare østater - der er truet af havstigninger - indkaldte til et krisepressemøde for at udtrykke deres utilfredshed.

Nu er EU så kommet med et opsigtvækkende forslag til et kompromis, der for første gange accepterer det centrale krav fra de fattige lande om en fond til dække deres tab og skader.

EU har to betingelser

EU's forslag om en fond kan have potentiale til at skabe gennemstrøm i de stillestående forhandlinger.

- Nogle parter insisterer på at ville have en fond, sagde EU's klimachef Frans Timmermans på et pressemøde her til morgen.

- Hvis det er eneste vej at få en aftale, så kan vi leve med en fond, men på to vigtige betingelser.

De to betingelser er, at en fond skal målrettes de mest sårbare lande, og så skal den have en bred skare af lande, der betaler til den.

Det sidste betyder blandt andet, at EU også vil have lande som Kina til at spytte i kassen.

Kina bliver ellers betegnet som et udviklingsland i COP-sammenhæng, men den går altså ikke, mener EU.

EUs forslag til en fond til klimaskader skal baseres på Parisaftalen. På den måde vil den tage udgangspunkt i medlemslandenes økonomiske situation, som den så ud, da Parisaftalen blev vedtaget i 2015 i stedet for at tage udgangspunkt i situationen i 1992, da FNs klimakonvention blev underskrevet, og hvor Kina stadig var et reelt udviklingsland.

Det lyder måske logisk, men kan blive svært for mange lande at acceptere.

USA er tavs

Kinas frygt er, at en aftale, hvor landet bliver tvunget til også at spytte i kassen og dermed implicit vedkende sig et ansvar for global opvarmning, i sidste ende kan føre til et opgør med landets status som et udviklingsland i FN.

- Det her er ikke tidspunktet til at skrive Parisaftalen og konventionen om, lød det kortfattet fra en kinesisk repræsentant på topmødet.

Den anden helt centrale spiller i forhandlingerne - USA - har indtil videre forholdt sig tavst til forslaget om en fond med penge til de fattige lande.

Ifølge Alex Scott, der er programleder i tænketanken E3G, ønsker USA nemlig ikke en fond.

De vil hellere starte en proces, der i løbet af de næste topmøder skal afklare, om der skal være en fond, og hvordan den eventuelt kan skrues sammen.

Kina forhandler står på topmødet sammen med G77, der er en gruppe af udviklingslande. Og forslaget fra EU har derfor også potentiale til at skabe splid i den alliance, som ellers har stået stærkt sammen under forhandlingerne.

For modsat Kina tog de mest sårbare lande - som Pakistan og de østater, som er truet af havstigninger - godt i mod forslaget fra EU.

Mia Mottley, premierminister på Barbados roste EU-landenes forslag.

- Vi har brug for en fond eller en anden form for facilitet eller mekanisme, der kan frigive penge til udviklingslandene, lød det fra Mia Mottley.

- Det her er et spørgsmål om overlevelse. Det er ikke en akademisk øvelse.

EU's klimachef Frans Timmermanns understreger, at forhandlingerne om en fond hænger sammen med de andre ting, der forhandles om, og EU præsenterede en liste over betingelser, som man mener bør være en del af aftalen.

Herunder at udledningen af drivhusgasser skal toppe i 2025.