Klimatopmødet lakker mod enden: Her er de ting, der skal falde på plads, hvis håbet skal leve

I dag kom første udkast til en aftale på klimatopmødet i Glasgow.

Boris Johnson kom tilbage til klimatopmødet i dag for at sikre, at der bliver landet en god aftale. Det er briterne, som har formandskabet og leder forhandlingerne. (Foto: ROBERT PERRY © Ritzau Scanpix)

Man er begyndt at kunne se trætheden i ansigterne på forhandlere og ministre, når de går forbi på gangene i det halvtriste konferencecenter, hvor klimatopmødet i Glasgow bliver holdt.

Klimatopmødet har været i gang i 10 dage, og nætterne er taget i brug, så der efter planen kan vedtages en aftale mellem landene op til weekenden.

1

Bliver klimakrisen løst i Glasgow?

Nej, det gør den på ingen måde.

Verden er stadig på vej mod en temperaturstigning på 2,7 grader i slutningen af dette århundrede, selv med de nye klimamål og aftaler, der er kommet til under klimatopmødet. Det fastslog en rapport fra FN's Miljøprogram i går.

Der er altså stadig lang vej til målet om at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader, som skal til, hvis vi vil undgå de værste konsekvenser af klimaforandringerne.

2

Men kan de ikke nå det endnu?

I de første dage af klimatopmødet kom en række lande med nye klimamål af forskellig beskaffenhed.

Men verdens stats- og regeringschefer er trådt ned fra talerstolene for i år, og det er derfor ikke særlig sandsynligt, at der kommer nye meldinger fra de enkelte lande i de sidste dage.

På den måde kommer verden altså ikke direkte tættere på 1,5 gradersmålet.

Men det gør de så måske alligevel. For lige nu forhandles der på livet løs for at få en række aftaler på plads, som gerne skulle sikre, at målet rykker tættere på i de kommende år.

3

Hvad er det så for nogle ting?

Landene forsøger blandt andet at finde en fælles aftale for, hvor ofte og hvordan landene skal forny deres klimamål.

De skal også gerne blive enige om en model for, hvordan landene kan handle med klimakreditter på en god måde, hvor man undgår snyd og greenwashing.

Og sidst men ikke mindst skal der findes en løsning på det problem, som har fyldt rigtig meget på topmødet: At de rige lande endnu ikke er hostet op med de penge, som de fattige lande er blevet lovet i klimabistand.

Fælles for det hele er, at alle lande skal nikke ja til aftalen, for at den kan blive til noget.

4

Hvordan går det så med forhandlingerne?

Tidligt i morges kom første udkast til en aftale. Udkastet har både fået ros og kritik - og der var også en overraskelse i det. Det sidste først.

Hvis man læser Parisaftalen optræder ord som "kul" og "fossile brændsler" ikke direkte.

Det gør det i det nuværende udkast til en sluttekst, hvor der er en direkte opfordring til at udfase kul og statsstøtte til fossile brændsler.

Det er faktisk lidt vovet, fordi det retter pegefingeren direkte mod de store kulproducerende lande som Rusland og Australien.

Ifølge mange kilder er der dog en stor sandsynlighed for, at det trods alt er for uspiseligt og derfor meget vel kan ryge ud af den endelige tekst.

Teksten anerkender også klimavidenskaben mere tydeligt end tidligere.

I den står der direkte, at hvis man skal begrænse temperaturstigningerne på 1,5 grader, så skal udslippet af drivhusgasser falde med 45 procent i 2030 i forhold til niveauet 2010 og midt i århundredet må verden ikke lukke mere ud i atmosfæren end der optages.

5

Hvad står der ellers i udkastet?

Udkastet er blevet rost for i mere skarpe vendinger at lægge pres på landene for at aflevere bedre klimamål både på den korte bane og lange bane allerede næste år.

Derudover skal der - også fra 2022 - komme en årlig evaluering af landenes nationale klimaplaner. Og så er man blevet enige om at holde endnu et årligt møde, hvor landenes klimaministre mødes for at diskutere, om det skrider fremad i forhold til at holde målene i Parisaftalen.

Udkastet har til gengæld fået kritik for at være for ukonkret, når det gælder klimafinansiering til de fattige lande.

6

Hvornår bliver de færdige?

Ifølge planen slutter topmødet på fredag. Men det er optimistisk, at landene allerede er blevet enige på det tidspunkt. Blandt andet fordi hvert enkelt udkast til slutteksten skal oversættes til alle sprog.

På gangene herovre lyder buddet altså, at en endelig aftale først er klar i løbet af weekenden.

FacebookTwitter