Klimavagthund advarer: Regeringen skaber usikkerhed om klimamålet

Regeringens store satsning på nye teknologier er farlig, lyder det fra Klimarådet og regeringens egne støttepartier.

Klimaminister Dan Jørgensen præsenterede i dag regeringens klimaprogram. (Foto: Emil Helms © Scanpix)

Igen i dag lykkedes det regeringen at bringe dens egne støttepartier op i det røde felt.

Det skete, da klimaminister Dan Jørgensen præsenterede regeringens klimaprogram - som er den årlige status på, hvor langt man er på vejen mod at opfylde klimamålet om 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030.

Klimaministeren slog her fast, at regeringen satser stort på, at nye teknologier vil bringe os frem til målet. Teknologier, som endnu ikke er færdigudviklede, og derfor først vil spare drivhusgasser i slutningen af årtiet.

Det er en farlig vej at gå, mener både De Radikale, Enhedslisten og SF.

- Jeg er drønhamrende bekymret for regeringens forslag om at vente og satse på teknologien, siger Mai Villadsen, klimaordfører for Enhedslisten.

Mai Villadsen fra Enhedslisten (i sort) og Signe Munk fra SF (foran mikrofonen) er ikke enige med regeringen i, hvordan det danske klimamål skal nås. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

- Der er ingen tvivl om at vi skal satse benhårdt på teknologien, men vi kan ikke gå rundt og stole på, at den i sig selv vil lykkes, for det er der ingen garantier for, siger hun.

Signe Munk, klimaordfører for SF, siger det sådan her:

- I bund og grund er jeg skuffet over, at regeringen ikke har mere fokus på de steder, hvor vi kan sætte to streger under CO2-reduktionen, og i stedet er mere optaget af nye og spændende teknologier, hvor de gætter på, hvad reduktionen vil være.

En fjerdedel af vejen

Ifølge regeringens klimaprogram er der lige nu vedtaget planer, som sparer omkring en fjerdedel af de 20 millioner ton, der skal reduceres i 2030. Det er regeringen selv godt tilfredse med.

- Vi har allerede nu fundet seks millioner ton på et år. Altså mere end en fjerdedel af det, vi skal nå på ti år. Det er et godt skridt i den rigtige retning, siger Dan Jørgensen.

Klimaministeren understreger også, at man vil finde yderligere reduktioner i efteråret, når der skal forhandles om blandt andet landbruget og en grøn skattereform. Ligesom de skriver, at der kontinuerligt vil blive fulgt op på alle sektorer.

Og så er der de nye teknologier. Regeringen forventer på det punkt at finde mellem fire og ni millioner ton alene på fangst og lagring af CO2. Men det er alt for højt sat, lyder det fra Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet.

- Selv de fire millioner ton er meget højt sat. Der er en række ricisi ved at fange og lagre CO2, og nogle af de her teknologier er meget dyre, siger han.

Det samme mener Klimarådet, der er regeringens uafhængige eksperter på klimaområdet. De er også bekymrede over, at regeringen først finder en stor del af reduktioner i slutningen af årtiet og satser så massivt på teknologi.

- Det skaber usikkerhed, om vi når målet i 2030, siger rådets formand, Peter Møllgaard.

- Regeringen regner med CO2-fangst kan reducere med fire til ni millioner ton. Det er et meget højt tal. Det er mange æg at lægge i den kurv, siger han.

Men Klimarådet forstår ikke, at regeringen ikke kan finde meget mere med de allerede kendte teknologier, som for eksempel elbilerne.

- Det er markant mindre end det, vi har fundet på de samme punkter. Vi har regnet med næsten 11 millioner ton, siger han.

Modellen, som regeringen har valgt at følge, kaldes i klimakredse også hockeystaven, fordi grafen over reduktioner i de første mange år er fladere og først til slut bøjer skrapt opad. Som en hockeystav.

En model, som ifølge Klimarådet - ud over at være for usikker - også har en anden ulempe.

Der er forskellige måder at nå målet om 70 procent på. Regeringen går efter den såkaldte hockeymodel (som her er den tykke kurve), hvor reduktionerne først kommer i slutningen af årtiet. Støttepartierne ønsker i stedet, at reduktionerne bliver fundet år for år (den tynde kurve), så man også mindsker det samlede CO2-udslip.
Der er forskellige måder at nå målet om 70 procent på. Regeringen går efter den såkaldte hockeymodel (som her er den tykke kurve), hvor reduktionerne først kommer i slutningen af årtiet. Støttepartierne ønsker i stedet, at reduktionerne bliver fundet år for år (den tynde kurve), så man også mindsker det samlede CO2-udslip.

- Hockeystaven betyder, at vi udleder relativt meget frem mod 2030, så vores samlede udledninger bliver større, siger Peter Møllgaard.

Dan Jørgensen holder dog fast i, at det er den rigtige tilgang.

- Vi har valgt den her model, som vi synes er den rigtige, så må der udestå de politiske diskussioner, som der jo altid vil gøre i et parlament, hvor der skal være flertal for tingene, siger han.

- Jeg synes, at det er helt fair at have meget høje ambitioner - også højere end regeringens. (...) Men i saglighedens interesse kan man vel ikke sige, at det ikke er ambitøst, at vi på et år har nået en fjerdedel af det, vi har ti år til at nå, siger han.

Facebook
Twitter