Bukserne med hullet i på bordet foran Tara Louise Hansen er ved at blive en sjældenhed.
Efter fem år som skrædder i London slog hun sig ned i Lemvig i Vestjylland og åbnede butik for tre år siden. Hun er blevet forbavset over, hvor sjældent vi danskere får reparareret vores tøj.
- Nogle tænker, det er for besværligt eller dyrt at få det repareret, og at det er nemmere bare at smide ud og købe noget nyt, fortæller Tara Louise Hansen, mens hun klipper en lap til de hullede jeans.
Hvor meget det så rent faktisk kommer til at koste at få lappet hullet bukserne, vender vi tilbage til.
Men først et blik på de nyeste tal, der viser, at vi danskere bruger færre og færre penge på at få fikset vores tøj, så det kan holde længere tid.
I dag bruger en gennemsnitlig dansk familie godt 12.700 kroner på tøj og sko om året. Men på ti år er vores udgifter til reparationer af tøj og sko faldet fra 92 kroner om året til sølle 16 kroner.
Dermed bruger vi nu blot 0,1 procent af vores tøjbuget på at få tøjet repareret, når det går i stykker.
- Tidligere brugte vi en større del af vores budget på at vedligeholde vores tøj. Det gør vi ikke i dag, fortæller Else Skjold, der er lektor ved det Kongelige Akademi og ekspert i tøj og bæredygtighed.
Dermed følger vores tøjforbrug samme tendens som vores køb af mobiler og anden elektronik.
- Vi køber hellere nyt tøj i stedet for at investere i det tøj, vi allerede har, som ellers er det mest bæredygtige for miljø og klima, siger hun.
Vi er 'trænet til at købe nyt'
Der er stadig mange danskere, som selv kan reparere tøj og for eksempel sy en knap i skjorten.
Men de reparationer, der kræver professionel hjælp, skærer vi altså ned på. Og det betyder, at mere tøj bliver smidt ud eller ryger om bag i klædeskabet, når det går i stykker.
Danmarks høje forbrug af tøj er en af årsagerne til, at vi har et klimaaftryk, der er blandt de sorteste 20 procent i verden.
- Det er et kæmpe problem for klimaet, at vi varetager ressourcerne så skidt, som vi gør i dag. At vi ikke vedligeholder og reparerer det tøj, vi har, men i stedet smider væk og køber nyt, understreger eksperten Else Skjold.
Omvendt betyder det så også, at der er et stort potentiale for at nedbringe Danmarks høje klimaaftryk, hvis vi begyndte at reparere mere og købe mindre nyt.
- Det mest bæredygtige tøj er det, vi allerede har i garderoben, påpeger eElse Skjold.
Når jeg spørger danskere, er der ingen, der overvejer en skrædder. Er det ikke lidt naivt at tænke, at folk skal begynde at gå til skrædder igen?
- Vi er mange generationer af forbrugere, der er blevet trænet til, at det er nemt at købe nyt, og at det faktisk ikke kan betale sig at gå til skrædder. Og ofte kan du ikke engang få repareret dit tøj nede i butikken, hvis du gerne vil beholde det. Det er jo ikke godt nok, mener Else Skjold.
Tøjindustrien er en kæmpe klimasynder
Ifølge DR-radioprogrammet 'Følg Pengene - Klima' er tekstilproduktion ansvarlig for mellem to og ti procent af den globale CO2-udledning.
I Danmark køber vi over ti kilo nyt tøj om året per person. Det høje forbrug af nyt tøj fører til, at vores tøj belaster klimaet med 2,5 millioner ton CO2 om året.
- Tekstilindustrien og tøjindustrien er helt upåagtet gået hen og blevet en af de største klimasyndere, siger Else Skjold.
Det skyldes blandt andet, at meget tøj er relativt billigt på grund af lave lønninger i Asien og Mellemamerika. Samtidig betaler ingen tøjproducenter i verden i dag for den belastning af klimaet, som deres produktion medfører. Det fører til, at selve materialerne i tøjet koster meget lidt.
- Den primære årsag til, at vi får repareret så lidt tøj, er, at vi i to-tre årtier har billiggjort vores tøj, fastslår Else Skjold.
Prisen på en lap...
Ifølge Else Skjold bør politikerne i Danmark og EU indføre klima-afgifter og andre tiltag, så prisen på tøjet afspejler den reelle belastning af klimaet - og tøjet dermed bliver dyerere.
Omvendt bør reparationer gøres billigere. Og indtil det sker, har hun et råd til os danskere.
- Kig ind i din garderobe og find det, du rigtig godt kan lide, og få det repareret. For så har du det mange år endnu, og det er faktisk en klimapositiv handling.
I Lemvig er hullet bag på bukserne nu lappet. Og regningen er ikke noget, der ligefrem slår hul i budgettet.
- Det har taget små ti minutter. Så 100 kroner vil det koste, siger skrædder Tara Louise Hansen.
- Jeg vil jo rigtig gerne fortælle mine kunder, at de skal købe kvalitet og komme hen og få det repareret. Det kan godt svare sig i den lange ende. Frem for at købe noget, der ikke er så godt produceret og ikke har samme levetid, siger hun.
Kan du forstå, at folk køber et par nye jeans, når de gamle går i stykker, når nu et par nye er så billige?
- Men man kan jo også være idealist og tænke, at skal jeg belaste miljøet med et par jeans mere, fordi der er gået hul i mine bukser?, mener skrædderen fra Lemvig.
I artiklen fremgik det tidligere, at forbruget af tøj står for 10 procent af europæeres klimaaftryk. Det er der ikke belæg for. Ifølge notatet fra EU står europæernes tøjforbrug for mellem 2 og 10 procent af klimaaftrykket. Det præcise tal er der dog usikkerhed om.