Ko-bøvser og lattergas: Her er landbrugets store klimaproblemer

Regeringens spritnye klimaplan kritiseres for at holde hånden over landbruget. Men hvor meget betyder landbruget egentlig i klimasammenhæng?

Drøvtyggere er store syndere i klimaregnskabet. De udleder nemlig metangasser, når de bøvser og prutter. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

I denne uge præsenterede regeringen sin klimaplan, der blandt andet skal reducere CO2 fra benzin- og dieselbiler og udfase gamle brændeovne.

Landbruget er også en del af regeringens 38 initiativer, der skal sikre et grønnere Danmark i 2030. Hvis man lytter til kritikerne, så er landbruget dog en alt for lille del af planen.

I forhold til landbruget fokuserer klimaplanen især på forbedring af lækager på biogasanlæg og udledning af ammoniak.

Så langt så godt. Men hvad med alt det andet? Kobøvser, gødning og gyllegas?

Vi gennemgår hvor landbruget er et problem i forhold til klimaforandringerne, så du kan lyde lidt klogere, hvis klimaplanen skal diskuteres over aftensmaden.

Hvad er problemet?

I landbruget udledes forskellige drivhusgasser. Og der udledes rigtig mange af dem, forklarer Uffe Jørgensen, der er seniorforsker ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.

- Landbruget udleder cirka 20 procent af det samlede danske udslip af CO2-ækvivalenter. Transportsektoren er også oppe i den størrelsesorden, så det er de to største kilder til CO2-udledning i Danmark, siger han.

- Ofte taler man om CO2, når landbruget diskuteres. Men når man siger CO2, menes der ofte CO2-ækvivalenter, hvor der også er medregnet andre gasser end kuldioxid, siger Uffe Jørgensen.

Her bliver gasserne metan og lattergas ofte medregnet, og de er store syndere i klimaregnskabet. De to gasser er nemlig de største bidrag til drivhusgasser fra landbruget.

Lattergas kommer fra gødning

De fleste kender til lattergas fra en tur i tandlægestolen, men i landbruget dannes det i jorden.

- Lattergas kan dannes, når man gøder markerne med kvælstofgødning. Produktion af lattergas kan også opstå, når man opbevarer gylle, siger Uffe Jørgensen.

Hvis en gylletank ikke er tildækket, vil kvælstof fordampe op i atmosfæren. Og det er landmanden heller ikke interesseret i, for så virker gødningen ikke lige så godt.

Køer bøvser og prutter metangas

Metangas kommer primært fra gødning fra husdyr. Her menes der ikke hunde og katte, men køer og andre drøvtyggere.

Når dyrene står og tygger drøv, så dannes der metan. Og det får adgang til atmosfæren, når de bøvser, prutter eller skider.

- Der kan også komme metan fra sump-arealer, men det er ikke et særligt stort bidrag i forhold til drøvtyggere, siger han.

Hvad kan vi gøre?

Der er i dag forskellige måder at håndtere gødningen, der kan mindske udledningen af metan, ammoniak og lattergas.

- Særligt omkring lattergas og dannelsen af dette i jorden, når man gøder, kan man bruge nogle stoffer, der hedder nitrifikations-inhibitorer, siger Uffe Jørgensen.

- Det er et forholdsvist billigt stof, der kan blandes i gødningen. Det reducerer omdannelsen af lattergas i gødningen. Det fjerner ikke lattergasemissionen, men det mindskes betydeligt.

Vi ved dog ikke endnu, hvad disse former for kemi kan gøre ved naturen.

- Vi ved, at noget kemisk kan være fint, men vi er usikre på, om denne kemi også skyller i grundvandet. Og der er også andre kilder til lattergas, der er sværere at få has på, siger Jørgen E. Olesen, professor og sektionsleder hos Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.

Færre kvæg, mindre metan

Når det kommer til metanproduktion, er der også udfordringer.

- Det er svært at gøre noget ved køernes metanudslip. Man kan fodre køerne anderledes, men det fjerner kun en smule metan, siger Uffe Jørgensen og fortsætter.

- Så der er stadig et stort bidrag fra metan. Hvis man skal nedbringe metanudslip markant, skal man mindske andelen af kvæg.

Du tænker måske, at landmændene bare kan lade være med at have køer. Men det er dit problem, og ikke landmandens.

- Det er udbud og efterspørgsel. Det hjælper ikke, at dansk landbrug nedlægger sin kvægproduktion, for så er der bare en hollandsk eller tysk landmand, der producerer mælken og kødet, hvis efterspørgslen er der, siger Jørgen Olesen.

Hvis du fravælger oksekødet i køledisken, kan du selv være med til at reducere metanudslippet fra kvæg.

- Hvis vi for alvor skal nedsætte CO2-udledningen fra landbruget, skal vi reducere kvægbestanden og holde op med at dyrke samtlige kulstofrige lavbundsjorder i Danmark. Alt andet er blot småtterier, sagde Jørgen Olesen i morges til Ingeniøren, inden klimaplanen blev offentliggjort.

Men hvad så med ammoniakken?

I 2016 blev der udledt 75.000 ton ammoniak i Danmark, hvor landbruget stod for 71.000 ton af udledningen.

Samme år blev der i alt udledt 7 millioner ton metan herhjemme.

Nu hvor metan og lattergas er landbrugets helt store klimasyndere, hvorfor fokuserer den nye klimaplan så på ammoniak?

Det har Uffe Jørgensen et bud på.

- Jeg har en fornemmelse af, at det skyldes, at vi har forpligtet os i et særligt EU-direktiv til at reducere fordampningerne af ammoniak. Men ammoniak kan også have en negativ indvirkning på klimaet, siger Uffe Jørgensen.

Jørgen Olesen bekræfter, at udslippet af ammoniakken skal mindskes.

- Vi har et behov for at reducere ammoniak, da det skader både natur og luftkvalitet. Det laver partikler i luften, der er sundhedsskadelig for os alle, siger han.

Jørgen Olesen forklarer, at klimaplanen også medregner metan.

- Så vidt jeg læser klimaudspillet, så skal der reduceres i udslippet fra staldene. Når vi gør det, så skal vi sørge for en staldindretning, der mindsker metan, siger han.

Ammoniak er ifølge eksperter et mindre hjørne af klimaproblemet for landbruget, men det er op til politikerne at vurdere, hvorfor det er fokus i landbrugsdelen af klimaplanen.

Facebook
Twitter