Ko nummer 8489 er bøfelskeres og mælkedrikkeres store håb

Forskere har med nye fodertilsætningsstoffer reduceret danske køers metanudslip med godt en tredjedel.

I en stald et sted i Midtjylland står et af de store håb for alle bøfelskere, ostespisere og mælkedrikkere.

En sort- og hvidbroget malkeko med nummeret 8489 klipset fast i en gul plade i det ene øre. Hun står og gumler på sit foder. Intetanende om sit eget potentiale.

Det, hun gumler, er en helt særlig foderblanding tilsat det hollandske middel Bovaer, som får hende til at bøvse mindre metan - en af de drivhusgasser, der er skyld i den globale opvarmning.

Sammen med en masse andre malkekøer er 8489 med i et forsøg på Aarhus Universitet, hvor forskere forsøger at sænke køernes metanudslip ved hjælp af forskellige kemiske tilsætningsstoffer.

Derfor bliver næsten alt, hvad ko 8489 foretager sig overvåget.

Når hun stikker hovedet ned i det blå fodertrug, sender chippen i hendes øre en besked til en computer, som derefter registrerer, præcis hvor meget foder hun har spist.

Med jævne mellemrum bliver hun lokket til at stikke hovedet ind i en anden boks, der registrerer, hvor meget metan hun nu bøvser ud. Og hver dag bliver det målt, hvor meget mælk hun producerer.

Mange forskningsprojekter

Forskningsprojektet er blot et af mange både i Danmark og mange andre steder i verden, der alle forsøger at finde et mirakelmiddel mod bøvser.

For en ko bøvser stort set hele tiden, og for hver bøvs udledes der klimabelastende metan. For at illustrere problemet plejer forskerne selv at forklare det sådan, at en enkelt ko hvert døgn udleder 700 liter metan - eller hvad der svarer til at køre 93 kilometer i en dieselbil.

Peter Lund er professor og en af forskerne, der arbejder på at sænke metanudslippet fra danske køer.

I Danmark udleder husdyrene alene fra deres fordøjelse omkring fire millioner ton CO2. Skal man sætte det lidt i perspektiv, svarer det til omkring en femtedel af alt det CO2, som Danmark skal spare i 2030 for at leve op til vores klimamål.

- Hvis vi fortsat vil have en høj husdyrproduktion i Danmark, så skal der ske noget med den her produktion af metan, siger Peter Lund, professor på Aarhus Universitet.

- Det er vigtigt, for vi skal have reduceret landbrugets klimaaftryk.

I Danmark har forskningen lige nu ekstra bevågenhed. I de her dage forhandler politikerne om en plan for, hvordan det danske landbrug skal reducere sit udslip af drivhusgasser.

Regeringen kom i sidste uge med deres bud på en plan, som blandt andet regner med ind, at landbruget i 2030 vil bruge de nye foderstoffer og på den måde spare en million ton CO2.

30 procent mindre klimaaftryk

Og hvordan går det så med den danske forskning?

Det seneste projekt, som ko 8489 har været med i, er netop blevet færdig. Ved at tilsætte det hollanske middel Bovaer plus noget nitrat og fedt til foderet er det lykkedes forskerne at reducere metanudslippet fra køerne med 40 procent.

Det lyder godt, men alligevel er Peter Lund ikke jublende lykkelig.

- Jeg havde håbet på 50 procent, men det blev kun 40. Samtidig er vi lidt udfordret, fordi vi kan se, at de æder lidt mindre, når de får de her stoffer, siger han.

Det sidste er et problem, for når køerne æder mindre, falder mælkeproduktionen også, og dermed skal man have flere køer for at producere samme mængde mælk. Og så er man jo lige vidt.

Medregnet den mindre mælkeproduktion har forskerne indtil videre kunnet fjerne 30 procent af klimaaftrykket på en liter mælk.

De håber, at de i næste forsøg ved at give dem lidt mindre af det hvide Bovaer-pulver, kan få ko 8489 og hendes medsøstre til at spise mere og dermed få mælkeproduktionen op igen.

Hvem samler regningen op?

Midlet Bovaer er et af de midler, der er længst fremme. Det hollandske firma bag har søgt om EU-godkendelse og forventer, at midlet kan være på markedet i løbet af næste år.

Men betyder det så, at vi allerede fra næste år kan barbere en tredjedel af køernes udslip herhjemme?

Nej, så enkelt er det ikke, siger Peter Lund.

For selv om forskningen på de danske køer er langt, mangler der stadig noget forskning, og så er der også stadig nogle praktiske forhindringer, der skal ryddes af vejen.

Blandt andet spørgsmålet om, hvordan man rent faktisk får det ud til landmændene. Landmanden får umiddelbart ingen økonomisk gevinst ud at kunne producere en mere klimavenlig mælk, og da han heller ikke betaler for, hvor meget han belaster klimaet, er der lige nu ikke noget incitament til at købe midlet. Det er bare en ekstra udgift.

- Sådan et stof har jo en pris. Man kan sige, at så længe landmanden ikke får en økonomisk gevist af, at hans køer får stoffet, så er der jo ingen landmænd der vil købe det her stof. Så spørgsmålet er, hvem der skal samle den regning op? Er det forbrugerne, mejerierne eller staten eller landmændene, der skal betale?, siger Peter Lund.

Landmanden kan ikke betale

Hos Landbrug og Fødevarer afviser man da også, at merprisen kan betales af landmanden eller mejerierne eller lægges over på forbrugerne.

- Hvis man forestiller sig, at det bliver 120.000 kroner dyrere per landmand om året, så bliver han nødt til at putte det over på mælkeprisen. Så vil mælken blive fem ører dyrere per liter. Gør han det, så kan han ikke sælge sine produkter på et globalt marked, siger Ida Storm, der er sektordirektør for kvæg i Landbrug og Fødevarer.

- Det vigtigste er derfor, at vi får støttet en udvikling, så de her produkter bliver billigere, siger hun.

En anden ubekendt er, hvordan forbrugerne vil tage imod, at køerne nu får blandet et kemisk fodertilsætningstof i deres foder.

Vi kender jo ikke langtidsvirkningerne af det. Er der noget farligt i det for os mennesker?

- Det er der intet i litteraturen, der tyder på overhovedet. Det er undersøgt i USA og Holland, og der er intet, der indikerer, at det skulle være i mælken. Men vi undersøger det også her i Danmark. Men mit bedste bud er, at der ikke er et problem, siger han.

Så du ville ikke være bekymret for at drikke mælk, hvor koen har fået det her?

- Nej, overhovedet ikke, siger han.

Peter Lund vil ikke sige, hvornår han tror, at midlet kan være i brug. Men han er optimistisk i forhold til, at midlerne vil være ude i virkeligheden i 2030, hvor vi skal have reduceret vores udslip af drivhusgasser med 70 procent i forhold til 1990.

Færre dyr

Regeringens fokus på teknologisk udvikling i landbruget som for eksempel brugen af tilsætningsstoffer mødte i sidste uge stor kritik fra blandt andet Enhedslisten og en række grønne organisationer.

Selv om de understreger, at de ikke er modstandere af forskningen på Aarhus Universitet, ville de gerne have haft et større fokus på at finde reduktioner, som man ved virker her og nu. De ønsker derfor, at der kom et større fokus på at spise plantebaseret, og at der blev set på at reducere antallet af husdyr i Danmark.

- Det her handler ikke kun om at reducere udledning af metan, men om at skabe et bæredygtige system. Og i det bæredygtige system har vi langt færre dyr, end vi har i dag, siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk ekspert.

Der er i dag 1,5 millioner køer i Danmark og 13 millioner grise. Halvdelen af Danmarks areal bliver brugt til at dyrke foder til dyrene, og dertil bliver der importeret foder fra udlandet.

Men Peter Lund mener, at de grønne organisationer i deres argumentation overser noget.

Nogen vil måske tænke om svaret i virkeligheden ikke bare er, at vi allesammen skal drikke noget mindre mælk og spise noget mindre kød?

- Ja, og det er også en helt fair beslutning for dig og mig. Men hvis vi tager kikkerten fra det blinde øje, er verdens efterspørgsel efter mælk og kød stigende. Det er et faktum, siger Peter Lund.

- Det kan vi se på det globale marked. Efterspørgslen stiger, og så skal vi have produceret det mælk og det kød med lavest muligt klimaaftryk, siger han.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk