København er en af de mest forurenede krydstogt-havne i Europa

Et stigende antal krydstogtskibe udleder store mængder svovl, kvælstof og partikler i danske havne.

Krydstogskibet Costa Favolosa lægger til kaj i Aarhus Havn. Skibet tilhører Costa Cruises, som topper listen over de selskaber, der ifølge en rapport udleder mest luftforurening. (Foto: Dr Østjylland)

Når de store krydstogtskibe lægger til kaj i byer som Aalborg, Rønne, Aarhus og København er det ikke kun flokke af glade turister, der vælter i land.

Det gør også store mængder luftforurening i form af svovl, fine partikler og de såkaldte NOx-gasser, som alt sammen kan være skadeligt for menneskers helbred.

Og antallet af krydstogtskibe, der kommer til Danmark, stiger. Det er især hovedstaden, der tager imod de mange sejlende besøg.

Derfor indtager København også en 10. plads over de mest forurenede krydstogt-havne i Europa ud af mere end 270 havne.

Det viser en rapport fra den europæiske miljøorganisation European Federation for Transport and Environment, T&E.

Skibe sejler på billig, sort olie

Luftforureningen fra ét enkelt krydstogtskib svarer til udledningen fra flere tusinde personbiler, og med de mange krydstogtskibe, der lægger kølvandet forbi København, er forureningen langt fra ubetydelig.

Tallene fra T&E viser blandt andet, at udledningen af SOx (gasser af svovl og ilt) fra krydstogtskibene i 2017 udgjorde 14.425 kg, mens den samlede bestand af personbiler (ca. 206.000) i København udledte 2.511 kg SOx i 2017.

Samme år udledte de københavnske personbiler 806.206 kg NOx, mens de krydstogtskibe, der lagde til kaj, udledte 310.488 kg.

- Problemet er, at vi har et erhverv, der kommer fra et sted, hvor energien er meget sort. Det er de billigste brændstoffer, der bruges, siger Jeppe Juul, som er præsident i T&E.

Forurening rammer især etagebyggeri

I april udgav Nationalt Center for Miljø og Energi, DCE, på Aarhus Universitet en rapport, der kortlagde forureningen fra krydstogtskibe i København og Aarhus.

Seniorforsker Steen Solvang Jensen, der var en af hovedkræfterne bag DCS’s undersøgelse, har set på rapporten fra T&E. Han bekræfter, at tallene for NOx og partikelforurening er tæt på de tal, som DCE kom frem til (Aarhus-forskerne undersøgte ikke SOx).

DCE’s målinger viser, at den lokale forurening fra krydstogtskibe er værst i 25 til 70 meters højde, hvor den overskrider EU's grænseværdier. Det skyldes, at udledningen kommer fra skibenes skorstene, fortalte Steen Solvang Jensen til DR i april:

- Der er etagebyggerier, der ligger tæt på krydstogtskibenes kaj i dag, og der er planer om udbygning i fremtiden.

Hvis man bor i for eksempel lejlighed med altan eller stue ud til krydstogtskibene, risikerer man altså at blive udsat for sundhedsskadelig luftforurening, som kan have en lang række alvorlige effekter på helbredet. Blandt andet hjerte-karsygdom, luftvejssygdomme, kræft og sukkersyge.

Forureningen ved jordoverfladen viste sig derimod relativt lav, viste DCE-rapporten.

Ind med landstrøm og ud med beskidt olie

Især to faktorer er afgørende for at komme krydstogtskibenes massive luftforurening til livs.

Den første er at få etableret landstrøm, så motorerne ikke skal holdes i tomgang for at sikre strøm, mens de lægger til kaj.

Med landstrøm vil der ikke være nogen lokal forurening fra skibenes skorstene. Københavns Kommune er i gang med at undersøge mulighederne for at etablere landstrøm.

Den anden er skibenes brændstof. I dag sejler de fleste skibe på stærkt forurenende olietyper kaldet bunker oil eller tung fuelolie.

Fuelolien har blandet andet en højt indholdt af svovl, som udledes som SOx gennem skibets udstødningsgas. SOx er både skadeligt for levende organismer og kan medvirke til dannelsen af syreregn.

Derfor vedtog FN’s søfartsorganisation, IMO, også tilbage i 2016, at den internatonale grænse for svovlindhold i skibsbrændstof fra 2020 er på 0,5 procent mod 3,5 procent i dag.

I de såkaldte Sulphur Emission Control Areas (Svovludlednings-kontrolområder, red) er grænsen i dag alle på 0,1 procent. Dansk farvand er omfattet af disse.

- Det går den rigtige vej, men vi har brug for at rykke i retning af blandt andet hybridløsninger, siger Jeppe Juul.

Facebook
Twitter