Københavnske lystfiskere frygter slam og færre fisk, når Lynetteholmen skal bygges

Det store projekt Lynetteholm møder kritik fra flere eksperter, som mener, at konsekvenserne for havmiljøet ikke er undersøgt godt nok.

Jan Nielsen har sejlet og fisket på Øresund, siden han var barn. (© DR Nyheder)

De fleste af os har en god fornemmelse af, hvad der gemmer sig af planter, blomster og dyr i en skov, mens knap så mange ved, hvad der egenlig er af liv under havets blå overflade.

Men det gør Jan Nielsen.

En 57-årig stilladsarbejder i overalls, store støvler og en kasket, hvor der står skrevet 'Drunken Sailor'. Siden han var lille har han sejlet og fisket på Øresund i sin fritid. Lige nu har han standset motoren på sin lille jolle ved en rød flagbøje, der står og vipper i vandet ved indsejlingen til Københavns havn.

- Der er dejligt ålegræs. Der er høje tangplanter. Bunden bølger op og ned, så der er læ nogle steder - det er godt for fiskene, siger han.

- Det er så rigt. Vi fanger sild, makreller, torsk, hornfisk. Vi har ålekvabber, vi har ål. Lige nu er der stenbidersæson. Og tænk dig en gang, det er lige uden for Københavns havn, hvor der er sådan et dejligt fiskeliv.

Sammen med sin kammerat Yngve Fobian, der ejer en restaurant på Amager, begynder han at hive sit garn i land og lidt efter spræller de første fisk i spanden.

Deres jolle ligger lige der, hvor den kunstige halvø Lynetteholmen skal bygges. Et kæmpemæssigt anlægsprojekt, som både skal sikre København mod fremtidens stigende vandstande og samtidig gøre plads til en helt ny bydel med plads til 35.000 københavnere plus en metro og en ringvej.

Det hele skal stå færdigt i 2070. Men byggeriet betyder i første omgang, at der frem mod 2035 skal fyldes 80 millioner ton jord og 28 millioner kubikmeter sand ned i havet for at skabe den tre kvadratkilometer store ø.

Grumset vand

Det bekymrer Jan Nielsen og Yngve Fobian, som er bange for, at de store mængder jord og sand vil gøre vandet grumset og få fiskene til at forsvinde. Sådan som det ifølge ham skete, da Øresundsbroen blev bygget.

- Det ødelagde vandet for os i syv år, siger han.

- Strømmen piskede det der slam frem og tilbage i hele sundet.

De to fiskere er ikke den eneste, der er bekymrede. Transportministeriet har modtaget over 800 høringsbreve som svar på den vurdering, der er lavet af miljøkonsekvenser af byggeriet. Borgere, der er bekymrede over alt fra vandkvaliteten i byens havne til larmen fra de 700 lastbiler, der efter planen hver dag skal køre gennem byen med jord til projektet.

En af dem er Dorte Krause-Jensen, professor i marinøkologi på Aarhus Universitet.

- Jeg er bekymret for, at enge af ålegræs, tangskove og andre levesteder på havbunden lider skade, siger hun.

(© DR Nyheder)

I miljøvurderingen fremgår det, at ålegræsset vil forsvinde i området og at andre områder vil blive påvirket af grums og ændrede lysforhold. Alligevel lyder konklusionen i rapporten, at det samlet set vil være en ubetydelig påvirkning af Øresund, fordi der kun er tale om et mindre område.

Men sådan kan man ikke se det, for samlet set er økosystemerne i de danske farvand så pressede, at det har en betydning hver gang et forsvinder, siger Dorte Krause-Jensen.

- Det er ligesom med skove på land. Det er vigtigt, at der er store sammenhængende områder. Hvis man fragmenterer dem bliver de sårbare og fungerer ikke lige så godt som levesteder, siger hun.

Vigtigt CO2-lager

Mange landkrabber vil måske tænke, at ålegræs er irriterende og kildrer klamt, når man rammer det på en svømmetur. Men ålegræsset har flere vigtige egenskaber, fortæller Dorte Krause-Jensen. For det første dæmper det bølgebevægelserne i havet og er dermed med til at beskytte kysten mod erosion. Derudover er det levested for en masse dyr og sidst men ikke mindst optager det CO2. Når ålegræsset dør bliver en del af det nemlig liggende på havbunden, og det binder dermed CO2 på samme måde som træerne på land.

Det er By og Havn, som er ejet af staten og Københavns Kommune, der står for etableringen af Lynetteholm. De mener, at de allerede har taget hensyn til ålegræsset ved at flytte øens placering, så den rammer mindre af ålegræsset.

- Vi har prøvet at tage mest mulig hensyn til den marine økologi og havbundsfaunaen i designet af øen, siger direktør Anne Skovbro.

Fredede naturområder

Ud over Dorte Krause-Jensen har projektet også mødt kritik fra den svenske side af Øresund. Skåne Län - en region, som består af 33 kommuner - mener ikke, at konsekvenser for miljøet er undersøgt grundigt nok.

De frygter, at etableringen af Lynetteholmen vil kunne ændre strømforholdene og iltningen af vandet længere nede i Østersøen. Og de mener ikke, at det er undersøgt godt nok, hvad projektet vil betyde for de fredede områder - som for eksempel den fredede ø Saltholm - der ligger i nærheden.

Det giver Ellen Margrethe Basse, der er professor i miljøret på Aarhus Universitet dem ret i. Hun kalder miljørapporten en "frihåndstegning"-

- Når man kigger på miljøkonsekvensrapporten og på baggrundsrapporten for marine pattedyr, så er det meget overfladisk, siger hun.

- Der er ovenikøbet tale om arter, der er særligt beskyttede (...). Det er beskyttelseskrav, som EU-domstolen går meget op i. Arternes bevaringsstatus skal sikres, siger hun.

By og Havn mener ikke, at kritikken er berettiget. Miljøvurderingen er med deres øjne god nok.

- Når du skal lave en stormflodssikring – det vil også gælde andre steder i Danmark – så vil der selvfølgelig være en konsekvens for miljøet. Vi skal belyse, om det er væsentlige konsekvenser. Og det, vi kan se – i forhold til Øresund – er, at der ikke er væsentlige konsekvenser, siger Anne Skovbro.

Ingen brug for psykologer og terapeuter

Ude i jollen har Jan Nielsen og Yngve Fobian svært ved at forstå, at det ikke skulle have konsekvenser, at der de næste mange årtier skal bygges og hældes vand og jord i vandet.

Yngve Fobian er restauratør og fisker i sin fritid på Øresund. (© DR Nyheder)

- Så er det da i hvert fald slut for os med at ligge i vores små både her, hvor vi sejler og sætter garn, siger Jan Nielsen, der med sin nuværende alder nok ikke kommer til at se Lynetteholmen i sin færdige form.

De mener, at planerne ødelægger et stykke natur, som er vigtigt for mange københavnere.

- Vi er efterhånden nået dertil, at der ikke er nogen byrum tilbage, hvor der er tid til fordybelse, tid til ro, siger Yngve Fobian.

- Jeg behøver hverken gå til psykolog eller tage terapeuttimer eller ryge hash, når jeg kan tage herud, siger han.

Men København skal jo klimasikres. Så er det ikke bare en smart måde at gøre det på?

- Uden at være hverken byplanlægger eller klimaforsker eller biolog så tror jeg godt, man kan lave kystsikring på en anden måde end at bygge en by midt inde i Københavns havn, siger Yngve Fobian.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk