Krager holder begravelse - og tre andre dyr, der sørger

Det er måske med til at sikre artens overlevelse, når dyr og mennesker sørger.

Sorg kan sænke sig ned over én som en tung tåge, der kan føles umulig at finde ud af i igen.

Begrebet sorg bliver normalt brugt til at beskrive den følelse som vi mennesker, der sørger, føler ved tabet af for eksempel en partner, familiemedlem eller nær ven.

Men sorg er ikke unik for mennesker, siger Mai-Britt Guldin, der er sorgforsker ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital. Hun har undersøgt sorg hos dyr i forbindelse med sin bog 'Tænkepauser – Sorg'.

- Der findes flere beskrivelser af dyr, der sørger, eller har en sørgende adfærd, siger hun.

I august gik der eksempelvis en historie verden rundt om en sørgende spækhugge-mor, der skubbede sin døde unge over en 1.600 km lang sørgetur.

Når det kommer til dyr og sorg, er det begrænset, hvad videnskaben kan sige. For det meste er det observationer af dyr, som forskere og biologer tolker fra.

- Vi tolker det som sørgeadfærd fordi der er en tydelig adfærdsmæssig reaktion på at miste hos dyrene. Og den reaktion kan vi også genkende hos mennesker, siger Mai-Britt Guldin.

Hun nævner bl.a. det at trække sig fra social kontakt og at spise og sove anderledes end normalt som ændringer i adfærd, der kan tyde på sorg.

Selvom sorg hos dyr ofte kan argumenteres for at være en tolkning af adfærd, så er der her fire eksempler på dyr, der udviser adfærd, som kan ligne og tolkes som sorg.

1. Hvalmødre skubber afdøde unger

Hvaler som delfiner, spækhuggere eller kaskelothvaler udviser ofte omsorgsfuld adfærd overfor afdøde kalve.

I en forskningsartikel i det videnskabelige tidskrift Journal of Mammalogy har forskere samlet observationer af syv forskellige hvalarter, som skubber livløse unger. Ifølge forskerne bekræfter det antagelsen om, at voksne hvaler sørger over afdøde unger.

Et af de mere ekstreme tilfælde var i august, da spækhuggeren med det mindre mundrette navn J35 blev verdensberømt, fordi den i over 17 dage skubbede sin livløse kalv, der døde kort efter fødslen. Herefter vendte J35 tilbage til sin flok, hvor hun atter deltog i jagt med resten af flokken.

I The Guardian argumenterer zoolog og forfatter Jules Howard for, at det er problematisk at sige, J35 sørger, da der endnu ikke er nogen videnskabelige måde at teste, om det er tilfældet.

Han anerkender, at spækhuggere er højtudviklede sociale dyr med et imponerende sprog, men hvis du mener, at J35's adfærd er et bevis på sorg, så er det, ifølge Jules Howard, bygget på din egen overbevisning - og ikke videnskabelige beviser.

Men det kan være svært ikke at lade sig påvirke af de intelligente havpattedyr. I BBC's naturserie Blue Planet II (se video nedenunder) kan man se en grindehval bære rundt på en afdød unge.

2. Chimpansers adfærd ligner sorg

Vi mennesker deler 98,8 procent af vores genetiske arvemasse med chimpanser. Men betyder det, at vi også ser følelser som sorg med menneskeaberne?

Der har været flere observationer af netop chimpanser, der viser tegn sorg. For eksempelændrede tre chimpanser i en safari park deres adfærd i 2008, da en ældre hun ved navn Pansy døde.

Efter Pansys død var de tre chimpanser urolige i deres søvn, i dagevis undgik de steder og ting forbundet med den døde Pansy og i flere uger efter var de tre aber sløve, stille og spiste mindre.

(Foto: Mathis Birkeholm Duus)

I Aalborg Zoo fortæller dyrepasser Frank Thomsen til DR Viden om en chimpanse tilbage i 1980'erne, der gik i panik, da der blev bygget et nyt anlæg. Hun-chimpansen forsøgte at komme over vandgraven, men tabte sin halvandet år gamle unge, der druknede.

- Hun var i psykisk ubalance i hver fald halvandet år efter ungens død. Hun gik kun ud fra sin indvendige stald og satte sig oppe i det samme træ hver dag og var fuldstændig inaktiv - ligesom om hun sørgede, siger han.

Hunnen fik senere en ny unge, hvorefter hun fandt roen igen, fortæller Frank Thomsen.

Ligesom andre eksperter er han også forsigtig med at kalde det sorg, men understreger samtidig, at moderbindingen betyder meget for chimpanserne.

- Hvis man skal give dyrene menneskelige følelser, så er det nok det, vi kan betragte som sorg, siger han.

3. Elefanter dvæler ved de døde

I en video på National Geographic kunne Shifra Goldenberg, der er ph.d.-studerende ved Colorado State University, følge med i, hvordan en flok af elefanter reagerede, da de kom forbi liget af en anden families matriark, der var død af naturlige årsager.

Ifølge Shifra Goldenberg var elefanterne ikke i familie med den afdøde matriark, men de kendte hende.

På billederne kan man se elefanterne stå omkring liget og undersøge det. Shifra Goldenberg er overrasket over, at de bare står der, da elefanter normalt udnytter mest muligt af deres tid til at spise, fordi de skal spise op til 20 timer.

George Wittemyer er biolog ved Colorado State University og har studeret elefanter i det nordlige Kenya siden 1997. Han forklarer til National Geographic, at elefanter har en form for respekt for de døde, men deres adfærd og opførsel med døde elefanter er noget, som vi ikke forstår fuldstændigt.

(Foto: Mathis Birkeholm Duus)

- Opførselen med deres døde kan ikke forklares i en nogen simpel, evolutionær sammenhæng, så det antyder, at elefanter har et dybere følelsesliv, som vi ikke kan forklare, siger han.

Han vil dog ikke kalde det sorg, fordi det ville betyde, at man ved, hvad dyrene tænker.

Babara King, der er professor i Antropologi ved universitet William & Mary og forfatter af 'How Animals Grieve', er ikke i tvivl om, at elefanter sørger.

- Vi ved, at det er kloge og følsomme dyr. Vi behøver ikke at vide, hvad dyrene tænker. Med sorg skal vi vide, om adfærden har ændret sig fra normalen - det kan være ændringer i appetit, søvn, kropsstilling og social tilbagetrækning, siger hun.

4. Krager holder begravelser for deres døde

Marc Bekoff er professor i evolutionær biologi ved University of Colorado. Han argumenterer i det videnskabelige tidskrift BioScience for, at nogle dyr har en bred vifte af følelser - herunder sorg.

Han har offentliggjort observationer af fire husskader der holder, hvad der kunne ligne en form for begravelse for femte husskade, der var blevet dræbt af en bil.

Eksempelvis beskriver han, hvordan de fire fugle stod omkring den dræbte skade, hvorefter en af fuglene fløj væk for kort efter at komme tilbage med lidt græs og lægge det ved liget. Kort efter gjorde en anden af skaderne det samme. Derefter stod de der i nogle få sekunder og fløj så væk en efter en.

Selvom vi ikke ved, hvad skaderne tænker eller føler, så er Marc Bekoff ikke i tvivl om, at de sagde farvel til en ven.

Husskader er kragefugle, og netop kragefugle er kendt for at være yderst intelligente. Og noget forskning viser, at krager lærer, at steder forbundet med artsfællers død er forbundet med farer, og derfor undgår kragerne de steder.

Men hvorfor sørger dyr?

Det kan være svært at forstå, hvorfor dyr har et behov for at sørge, men Mai-Britt Guldin har en hypotese om, at sorg er en instinktiv reaktion som starter dybt nede i krybdyrshjernen, der populært sagt er den del af hjernen, der indeholder drifter og instinkter.

- Når vi har en stærk reaktion på at miste vores nærmeste, så er det, fordi vi er mere overlevelsesdygtige, når vi er sammen med dem, men det handler også om at sikre artens afkom, siger hun.

Grunden til, sorg ser anderledes ud hos mennesker, er ifølge Mai-Britt, fordi vi har en større hjerne. Og dyrepasser Frank Thomsen mener, at det er hos dyr med mere veludviklede hjerner, at man skal finde sorg.

- Vi plejer at sige, at de dyr, der er selvbevidste og kan genkende sig selv i et spejl, også tit er dem, som kan fornemme tab, siger han.

Facebook
Twitter