Anna Worm går med stedkendte skridt ned af stien gennem hedelandskabet, der med sine bleggrønne, grå og gullige farver breder sig, så langt man kan se til alle sider.

- Skurken begynder at vise sig hernede, siger hun.

Langs stien står lyngen rustent. Luften er tung af regn, og disen ligger tyk langs jorden og får de høje klitter i landskabet til at ligne udflydende skygger.

- Så står vi ved den, siger Anna Worm og stopper op ved en stor mørkegrøn busk.

Anna Worm er naturforvalter i Nationalpark Thy, der strækker sig fra Agger til Hanstholm langs Vesterhavets nordlige kyst. Området blev udråbt til nationalpark for lidt over ti år siden, fordi der her findes et stykke unikt natur - nemlig den nordatlantiske klithede.

Skurken, som Anna Worm taler om, er den sydeuropæiske gyvel. En plante, som mange sikkert kender fra haverne, hvor den om sommeren blomstrer smukt gult, og som de færreste nok vil tænke på som et problem.

Men det er den her i Nationalpark Thy. Gyvelen bliver fysisk meget højere end de andre planter, der vokser på heden, og derfor skygger den for de mindre planter under den. Og så har den nogle stoffer i sig, der virker som væksthæmmer på andre planter. Samtidig tilfører den mere næring til jorden, og det gør at også græs spreder hurtigere på bekostning af de planter, som egentlig hører til.

- Gyvelen fortrænger de sarte blomster og små urter, og med dem forsvinder rigtig mange insekter, der er tilknyttet dem, siger Anna Worm.

- Det kan for eksempel være violer og stedmoderblomster, som perlemorssommerfuglene er tilknyttede. Larverne lever kun på disse planter, så hvis de ikke er her, så forsvinder sommerfuglene.

Efter at have fået udpeget den sydeuropæiske gyvel er det svært ikke at få øje på den overalt. Den står i store mørkegrønne plamager i det lyse landskab.

- Den laver millioner af små frø. Når solen skinner på de her frøkapsler, og de er modne, så springer de op med et klik. Det lyder som et strømhegn, der slår. Når man går mellem dem om sommeren, siger det klik kik klik, siger Anna Worm.

- Og så kan de smide frøene op til syv meter ud.

De sidste 20 år har man fulgt gyvelen ved hjælp af luftfoto. På den tid har den fordoblet sin bestand.

Men hvorfor graver man den så ikke bare op?

- Der er mange, der har forsøgt at knuse den eller slå den ned. Men så åbner man bare for alle de her frø, der kan leve virkelig længe i jorden, og så ekploderer den i antal, forklarer Anna Worm.

Frost og sne bliver sjældnere

Det eneste, der rigtig kan banke den sydeuropæiske gyvel tilbage er frosten, men den bliver der med klimaforandringerne længere imellem.

- Efter en frostvinter bliver den nogle gange halveret og nogle gange går den tilbage med helt op til 75 procent, siger Anna Worm.

- Men frosten er efterhånden et parameter, vi tager ud af ligningen. Der kommer nok stadig frostvintre, men der bliver længere og længere i mellem dem, tilføjer hun.

Det har hun helt ret i, bekræfter nye tal Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Sidste år var den varmeste vinter målt nogensinde med en gennemsnitstemperatur på fem grader, og selv om et enkelt år ikke kan bruges til at sige noget om klimaforandringer, så var den varme vinter en del af det generelle billede.

Se dronebillederne: Ved Lyngby i Nationalpark Thy har gyvelen fået rigtig godt fat.

Mindre sne og frost

Vinteren i Danmark er i gennemsnit allerede blevet 1,4 grader varmere siden 1960'erne, og fremtiden ser endnu varmere ud. Fortsætter verden med at udlede drivhusgasser i samme tempo som i dag, vil vintertemperaturerne i slutningen af århundrede i gennemsnit være 3,6 grader varmere end i dag, viser nye tal fra DMI.

- Det betyder jo, at mængden af sne og frost bliver reduceret markant, siger Rasmus Anker Pedersen, leder af klimaforskningen ved DMI.

I dag er der ifølge DMI omkring 80 frostdøgn i Danmark om året. Om 80 år, når århundredet er slut, vil der kun være 30 dage med frost, hvis drivhusgasudledningner fortsætter i det nuværende tempo.

- Det er markant færre, siger Rasmus Anker Pedersen.

- Man skal huske, at de her 30 døgn er, hvor temperaturen bare lige krydser frysepunktet. Det vil sige dage, hvor vi reelt har frost i løbet af dagen, vil være endnu færre, siger han.

Udsigterne til varmere vintre er heller ikke godt for Nationalpark Thy, hvis man vil beholde området som klitede.

- Når CO2-niveauet stiger, og det bliver varmere, kommer der meget mere planteproduktion. Det lukker klitterne til, men arterne herude er faktisk tilpasset et dynamisk landskab i evig forandring, hvor sandet flytter sig. Så når klitterne lukker til, så er der rigtig mange arter, der får det svært, sige Anna Worm.

Som naturforvalter er der ikke meget Anna Worm kan gøre.

- Vi kan håbe, at vi kan standse klimaforandringerne, men vi bliver nok nødt til at acceptere, at der kommer et skred i tingene, siger hun.

Men i forhold til at holde gyvelen nede er der stadig en mulighed, man kunne overveje.

- Vi kunne lade dyr græsse herude, siger hun.

- Hvis den bliver spist, inden for de første to år af dens liv, så kan man holde den nede.