Hvis du godt kan lide nypillede kartofler, bælgede ærter og friske gulerødder fra danske marker, så skal du nyde dem, mens du kan.

Klimaet ændrer sig, og dermed også de afgrøder, som landmændene dyrker, og som du får på tallerkenen.

Betyder det så, at vi i Danmark skal til at dyrke kaffe, plukke mangoer og knække kokosnødder?

Ikke i første omgang, vurderer Carl-Otto Ottosen, der er professor i anvendt plantefysiologi på Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet.

- Vi ser på afgrøder som kikærter, sojabønner, quinoa, hestebønner og alternative kornsorter, fordi det kan komme til at erstatte nogle af de planter, som får det sværere og sværere i varmen, siger Carl-Otto Ottosen.

Han er en del af en gruppe af forskere på Aarhus Universitet og Københavns Universitet, som har eksperimenteret med at finde de sorter af afgrøder, som kan holde til varmen. Men endnu kniber det med at finde løsninger.

"For få år siden synes folk, vi var tossede"

Det er kommet bag på mange, at varme og tørken har ramt Danmark. 2018 står for den ringeste kornhøst i 100 år. Det er et enormt problem for landbruget.

Hos forskerne på Institut for Fødevarer - Planter, Fødevarer og Klima har de dog i flere år undersøgt, hvilke muligheder der er for afgrøder og sorter, når klimaet ændre sig.

- Det er ikke ret mange år siden, at det virkede lidt tosset, at vi forskede i hvedesorter og testede dem i 40 graders varme. Men i dag skal vi jo bare kigge ud af vinduet og se på tørken, siger Carl-Otto Ottosen.

- Jeg har længe været interesseret i, hvordan man kan teste sorter for forskellige klimaer i væksthuse. I dag er det så blevet relevant at se på, hvilke sorter i landbruget som klarer sig bedst i vores efterhånden meget omskiftelige klima, siger Carl-Otto Ottosen.

Varmestressede hvedekorn

I væksthusene er der nepalesiske tomater, korn fra Afghanistan og bønnesorter fra Sydafrika. For det handler ikke om GMO-afgrøder for Carl-Otto Ottosen, det er derimod allerede eksisterende sorter, der måles og vejes i fremtidens klimaforhold.

- Vores forskning begyndte med at varmestresse eksempelvis hvede, men efterhånden må vi afprøve for både tørke, varme og andre ting inklusive højere CO2. Selvfølgelig er den nuværende krise også betinget af manglende vand, men der findes afgrøder, som kan passe bedre ind i fremtidens landbrug, siger Carl-Otto Ottosen.

Derfor er jagten gået ind på at finde de meste robuste planter, som kan klare, at der 1. april er sne og en måned senere tæt på 30 grader.

- Det skal være meget robuste sorter for at kunne klare den slags klimaskift. Der er helt klart brug for, at vi tester alle mulige sorter for at finde de bedste til fremtidens klima, siger Carl-Otto Ottosen.

Men det danske klima med lange kolde vintre og den forholdsvis varme sommer er en stor udfordring for afgrøderne. Derfor mener Carl-Otto Ottosen, at man skal kunne se på landbrugets afgrøder med nye øjne.

Gentænk landbruget

Nogle af de afgrøder som måske viser sig at klare sig bedst i det foranderlige danske klima er hestebønner eller quinoa.

- Hestebønner kan vi producere både til svinefoder og til os to-benede. Men der er mange andre bælgplanter. Vi skal generelt nok søge inspiration i de tropiske lande, hvor afgrøderne er vant til tørke og varme, siger Carl-Otto Ottosen.

Problemet med at skifte sorter ud med nogle nye er, at det langt fra er sikkert, de klarer sig ligeså godt som de nuværende. Det kræver dog, at vejret forholder sig som det plejer. Og det kan man ikke længere regne med, viser årets tørke efter en meget våd vinter.

- Vi ser flere steder i verden, hvor man har flere forskellige sorter på samme mark. Det betyder nok mindre udbytte i de gode år, men på den anden side giver det også noget i de mindre gode år. Det havde flere landmænd nok været glade for i år, hvor alt er satset på én ting på meget store marker, siger Carl-Otto Ottosen.

Årets høst har også været betinget af, at landmændene ikke kunne sætte forårsafgrøderne før i april på grund af kulden. Og nu har landmændene problemer med at nå at få sat efterårsgrøderne på grund af tørken.