På en tåget morgen viser landmand Jens Søgaard rundt på sine vinterbare marker i Mols Bjerge.

- Der skal sås ærter, siger han og peger ud på den brune jord.

- Og heroppe på en mark hestebønner, og på noget af det et forsøg med linser.

Jens Søgaard er en af de landmænd, som har fået støtte til et forsøg med at dyrke afgrøder, som linser, bønner og ærter, der indeholder masser af proteiner og derfor kan bruges som alternativ til kød i vores kost. Afgrøder, som de danske landmænd er vant til at afsætte til dyrefoder, men nu skal lære at afsætte til menneskeføde.

- Som jeg tror og ser det, så er det her fremtiden, siger han.

0,2 procent til plantemad

Det synspunkt er mange eksperter enige i. Alligevel giver landbrugets fonde, som skal understøtte udvikling i landbruget, forsvindende lidt af deres midler til at udvikle og forske i nye plantebaserede fødevarer.

I 2019 brugte landbrugets fonde, som tilsammen uddelte over en halv milliard kroner fra statskassen, kun tre procent af midlerne på projekter med plantebaserede fødevarer.

Ser man alene på Promilleafgiftsfonden, som uddeler bredt til hele landbruget, er andelen endnu lavere. Her blev kun 0,2 procent af midlerne brugt til udvikling og forskning af projekter med planter.

Det er en "forkert" fordeling, mener Mette Lübeck, der er lektor på Aalborg Universitet.

- Danmark kan blive et foregangsland ved at lave nye innovative produkter, som forbrugerne kan lide, og som kan blive en stor eksportvare fremadrettet. Men det kræver, at man afsætter forsknings- og udviklingsmidler, siger hun.

Mette Lübeck bliver bakket op af Christian Bugge Henriksen, der er lektor på Københavns Universitet.

- Der er jo et meget stort potentiale i en mere plantebaseret fødevareproduktion både for klima og for vores sundhed, men der er også et stort vækstpotentiale, siger han.

- Den animalske fødevareproduktion er blevet gennemprofessionaliseret gennem årtier. Og det er det, vi nu har brug for sker med den plantebaserede fødevareproduktion.

Christian Bugge Henriksen mener, at landbrugets fonde - som Promilleafgiftsfonden er en af - burde sætte halvdelen af deres midler af til udvikling af de plantebaserede fødevarer.

Promilleafgiftsfondens formand Michael Brockenhuus-Schack har ikke ønsket at stille op til interview, men skriver i et skriftligt svar, at fonden har styrket sit fokus på klimaet.

- Vi opfordrer alle, som mener, at de har relevante projekter, til at ansøge fonden. Kun på den måde får vi et bredt og kvalificeret ansøgerfelt, skriver Michael Brockenhuus-Schack i et skriftligt svar.

"Helt skæv"

Landbrugsminister Rasmus Prehn må ikke blande sig i, hvad Promilleafgiftsfonden præcis giver penge til. Men han synes, at der er plads til forbedringer.

- Jeg kommer ikke til at stå her og sige et eller andet procenttal. Men der er ingen tvivl om, at vi kommer til at satse langt mere på det plantebaserede. Det er langt bedre for klima og sundhed. Det matcher også vores nye kostråd, siger han.

De Radikale er enige med eksperterne i, at fordelingen af fondens midler "er helt skæv".

- Det er et problem, fordi fremtiden ligger i planterne, siger partiets landbrugsordfører Zenia Stampe.

En plantefond

Når de politiske forhandlinger om, hvordan landbruget skal reducere deres udledninger af drivhusgasser snart går i gang, vil De Radikale foreslå, at der oprettes en helt ny fond for plantebaserede fødevarer ligesom der allerede findes særskilte fonde for svin, kvæg og fjerkræ.

Handler det ikke bare om, at der er flere, der skal søge penge til projekter med plantebaserede fødevarer i Promilleafgiftsfonden?

- Jeg tror, at flere søger, hvis der er øremærket penge, og hvis der er en fond med særlig kompetence på det her område. Jeg ved, der er mange derude med gode projekter, så pengene skal nok blive afsat.

Ude i Mols Bjerge synes Jens Søgaard også, at det ville være godt med flere penge til forskning og udvikling af de grønne fødevarer, men han minder også om, at der i sidste ende skal være nogen til at købe de nye grønne produkter.

- Hvis ikke man kan komme af med det, så er vi jo lige vidt, siger han.