Mad eller ad? Petra og Carolin redder de grimme grøntsager

For store, for modne, for skæve. Næsten hver tredje grøntsag er ’for grim' til supermarkederne.

Bassen pumper i et fyldt lager i Københavns nordvestkvarter. Her er syv ton grimme grøntsager ved at blive sorteret og lagt i kasser.

Hver tirsdag modtager virksomheden GRIM massevis af grimme grøntsager direkte fra landmænd, som ellers ville have smidt dem ud.

Det største madspild sker ikke hjemme i skraldespanden i køkkenet. Det sker, inden maden bliver solgt til

forbrugerne
.

For omkring 30 procent af det frugt og grønt, der produceres, lever ikke op til EU-standarder for, hvordan det skal se ud.

Meget af det grimme og

overskydende
mad smides ud eller bliver til kompost på marken, fordi det ikke kan betale sig for landmanden at komme af med det på andre måder.

Det vil to veninder lave om på.

De første i Europa

Blandt de høje tårne af trækasser står tyske Carolin Schiemer og finske Petra Kaukua. De kalder sig selv for søstrene GRIM. De mødte hinanden på

CBS
, hvor de læste en kandidat i bæredygtige forretninger.

- Vi har haft fokus på, hvordan vi kunne løse problemer. Og der opdagede vi, at det er fuldstændigt sindssygt, at så meget spiseligt mad går til spilde på grund af gamle skønhedsidealer, forklarer Carolin Schiemer.

De startede virksomheden i 2018, hvor de selv var ude og grave jordskokker op af jorden. Nu er de otte fuldtidsmedarbejdere, 300 frivillige og 1.300 faste abonnenter.

- Jeg er meget stolt af, at det er lykkedes for os. Man behøver ikke vente på store investorer, forklarer de to veninder på 29 og 30 år.

Ifølge dem er konceptet det eneste af sin slags i Europa. De har derfor planer om at opskalere forretningen og starte afdelinger i hele Danmark og hele Europa. De starter i Malmø.

Svanholm Gods i Hornsherred er et af de steder, hvor GRIM får grøntsagerne fra. De køber grøntsagerne for mellem 20 og 50 procent

reduceret
pris.

Mar Van der Leest var skeptisk for to år siden, da hun hørte om konceptet første gang. Nu sælger hun de grimme grøntsager i stedet for at lave dem til kompost.

- Det betyder, at vi får solgt rub og stub. Så vi nu har en omsætning på nogle grøntsager, vi ellers ville smide ud, fortæller gartneren.

Sidste år blev Petra og Carolin kontaktet af en landmand fra Norditalien, som spurgte, om de ville købe hendes grimme grøntsager, fordi de ikke havde andre muligheder for at komme af med dem. Siden har de fået omkring 15 øvrige italienske landmænd med.

Derfor køber vi grimme grøntsager

Van(d)skabte agurker, heldige kartofler og (vid)underlige æbler skræmmer ikke københavnerne fra de grimme kasser.

- Vi er så glade for den støtte, der er kommet fra lokalsamfundet. De kan give så meget kærlighed og support, forklarer Carolin Schiemer og nævner, at de for nylig havde en crowdfunding.

På få timer havde de indsamlet, hvad de søgte. Men pengestrømmen stoppede ikke der. 1.275.000 danske kroner endte beløbet på.

Også i butikken deler mange venindernes drøm om mindre madspild:

- Det er et vigtigt projekt at undgå madspild, fortæller Løkke Hvidpil med sin datter Selma på løbecykel ved siden af sig.

- Det er så tosset, at der er så mange grøntsager, der bliver smidt ud, bare fordi de ikke ser flotte ud.

- Det er en sympatisk tanke at undgå madspild, siger Jens Stein.

- Og de er ikke for grimme?

- Nej. Ofte tænker vi: 'Gad vide, hvorfor de her grøntsager er blevet vurderet grimme?' Og selv når de er grimme, så er de ikke for grimme til at blive brugt.

Hvis madspild var et land

Fødevarestyrelsen skriver, at en familie på to voksne og to børn smider mad ud for op mod 10.000 kroner om året.

Og FN's fødevare- og landbrugsorganisation vurderer, at det er en af de største klimasyndere:

'Hvis madspild var et land, ville det være nr. 3 på listen over udledere af drivshusgas,' skriver de.

Professor i bæredygtige fødevaresystemer, Niels Heine Kristensen, bekræfter, at der er kæmpe mængder mad, der aldrig når hylderne i supermarkedet.

Han vurderer, at spildet kan være alt fra 20 til 50 procent, for

mørketallet
er enormt.

Men de seneste år har borgere, offentlige indkøbere og store detailhandlere fået en stigende bevidsthed om problemet.

- Der er et udviklingsbehov. For en ting er, at de har

erkendt
, at der er et spild. Noget andet er, hvordan vi får det til at fungere, siger Niels Heine Kristensen.

- Vi mangler stadig at se noget handling. Det er stadig indledende overvejelser og refleksioner, vurderer han.

Rema 1000 og Salling Group arbejder også med at mindske

madspildet
i landbruget. De køber blandt andet krumme agurker og for små tomater, som tidligere ikke er blevet solgt.

Historien blev til i P1 Public Service, som er DR's konstruktive radioprogram, som søger løsninger på danske problemer.

Facebook
Twitter