Mærsk sejler på olie, der udleder klimaskadeligt ”black carbon” - men udelader det fra sit klimaregnskab

Mærsk-chef lover at ændre deres klimaregnskab, men afviser at skifte til mindre forurenende olie.

(Collage: Ingeborg Munk Toft, originalbillede © Unsplash)

Kursen er lagt for A.P. Møller Mærsk, der er et af verdens største rederier.

Den danskejede koncern har sat sig ambitiøse klimamål: CO2-neutral i 2040. Hvert år udgiver de et regnskab, så det er muligt at følge deres forurening og se, om de holder kursen.

Men Mærsk udelader den næststørste kilde til global opvarmning indenfor shippingindustrien foruden CO2 fra deres klimaregnskab.

Syv procent af søfartens klimaskadelige påvirkning kommer fra partikler af sod, kaldet black carbon. Det anslår den seneste rapport fra FN’s søfartsorganisation, IMO. Alligevel er black carbon ikke nævnt i Mærsks 50 siders bæredygtighedsrapport.

- Man er nødt til at have black carbon med i sine klimaregnskaber, ellers får man et forkert resultat, fastslår Henrik Skov, der er professor i atmosfærisk kemi på Risø under Aarhus Universitet.

Siden 2014 har black carbon været anerkendt som et stort problem for klimaet, da det blev beskrevet af i en rapport fra IPCC, det internationale panel for klimaforskning.

- Det er ærgerligt, og det er en væsentlig mangel, at Mærsk ikke har medtaget black carbon i deres klimaregnskab. For så giver deres klimaregnskab jo ikke et retvisende billede, siger Kåre Press Kristensen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Mærsk bruger som resten af shippingindustrien hovedsageligt sort og tyktflydende bunkerolie, på engelsk kaldet heavy fuel oil, der udleder mange black carbon-partikler til atmosfæren.

Ingen ved altså, hvor meget black carbon Mærsks 700 skibe udleder, fordi selskabet ikke rapporterer det. Men syv procent af deres udslip svarer til, at Mærsks skibe udleder black carbon svarende til over to millioner ton CO2 om året.

- Black carbon bidrager væsentligt til global opvarmning. Særligt når man snakker shipping, der sejler på meget forurenende brændstof, siger Kåre Press Kristensen fra Rådet for Grøn Omstilling.

Mærsk lover ændring

Hos Mærsk erkender chefen for klima og forretningsudvikling Jacob Sterling, at black carbon bør regnes med i rederiets klimaregnskab.

- Black carbon er et problem, og det er noget, vi kommer til at gøre noget ved sammen med resten af vores klimaudfordring, siger Jacob Sterling.

Hvorfor har det så ikke været en del af jeres klimaregnskab?

- Jamen, vores klimaregnskab er noget, der løbende er under udvikling, siger han.

Mærsk oplyser, at de er i gang med at udvikle en metode, så de fremover vil inkludere udslippet af black carbon i deres klimaregnskab. Til næste år begynder de at rapportere om deres udslip af black carbon og tage det med i deres klimaregnskab, forklarer Jacob Sterling.

- Vi gik med i Clean Air Alliance (Ren Luft Alliance, red.) i forbindelse med Glasgow-konferencen sidste år. Et af formålene med det er faktisk at udvikle en metode, så man kan rapportere black carbon, så vi kan sammenligne virksomheder imellem.

Dyre dråber

Meldingen fra Mærsk glæder både eksperten og Rådet for Grøn Omstilling. Men Mærsk bør helt og holdent skifte brændstof og bytte den såkaldte heavy fuel oil ud med let bunkerolie. Den udleder væsentlig mindre black carbon. Til gengæld er den lette bunkerolie op mod 20 procent dyrere.

- Alt, vi kan gøre i øjeblikket, der kan reducere den globale opvarmning, er vigtigt, siger professor Henrik Skov.

Hvis man kan skifte til et brændstof, der er lidt dyrere, men hvor der kommer mindre black carbon?

- Ja, så skal man gøre det, mener professoren.

Både professoren og Rådet for Grøn Omstilling understreger, at de næste ti år afgør, om verden kan overholde Parisaftalens mål og holde temperaturstigningerne til højest 1,5 grader.

- Det er, hvad vi gør de næste ti år, der afgør, om vi undgår faretruende global opvarmning. Hvis Mærsk skiftede til let bunkerolie, ville de nedbringe deres udslip af black carbon med cirka en tredje del lynhurtigt nu og her, siger Kåre Press Kristensen fra Rådet for Grøn Omstilling.

Mærsk-chef: Dyrere olie er forkert fokus

I sin ny klimastrategi forpligter Mærsk sig til at blive CO2-neutral gradvist frem mod 2040. Fra 2025 skal 13 nye skibe ud af rederiets 700 skibe sejle på det grønnere brændstof e-mehtanol. I 2030 skal en fjerdedel af skibene sejle på det grønnere brændstof. Og i 2040 skal hele flåden være skiftet over til det grønnere brændstof.

- Mærsk udleder rigtig meget CO2, og vi har en meget stor klimapåvirkning. Det er vi fuldt opsatte på at gøre noget ved så hurtigt som muligt, siger Jacob Sterling fra Mærsk.

Han afviser, at Mærsk i mellemtiden indtil 2040 bør skifte til en let bunkerolie, der udleder mindre black carbon.

Brændstoffet, der udleder mindre black carbon, findes derude. Hvorfor køber I ikke det i stedet for?

- Nu og her investerer vi i skibe, der kan sejle grønt, og investerer i partnerskaber med leverandører, der kan skabe grønt brændstof. Det er der, vi lægger vores fulde fokus. Hvis vi skal skifte til et lidt renere fossilt brændstof, vil det være bøvlet, og det vil kræve en masse fokus. Det mener vi ikke er det rigtige fokus for os. Vi vil gerne fokusere på at lave den rigtige grønne omstilling i et ryk. Vi mener ikke, vi har brug for en mellemstation.

Historisk overskud

I næste uge præsenterer Mærsk årsregnskab med overskud på et godt stykke over 100 milliarder kroner. Det er danmarkshistoriens største overskud for en virksomhed.

Er der ikke penge nok til at købe mindre forurenende olie og samtidig købe nye skibe?

- Vores hovedfokus vil være på at skifte til de grønne brændsler så hurtigt som muligt. Og det kommer til at kræve enorme investeringer og enormt meget fokus. I stedet for at sigte på mellemløsninger, der faktisk ikke løser problemet, siger Jacob Sterling.

Men det er ikke godt nok, mener Rådet for Grøn Omstilling.

Er det ikke fair nok, at Mærsk har øjnene rettet mod 2030 og 2040, hvor de vil skifte til grønnere brændstoffer?

- Målet skal selvfølgelig være så hurtigt som muligt at komme over på grønne brændsler. Men da det vil tage nogle årtier, er der altså brug for en indsats her og nu, for at vi kan opfylde Parisaftalen og undgå faretruende global opvarmning, mener Kåre Press Kristensen.