Med 152 dage tilbage har vi brugt alle Jordens ressourcer for i år: 'Det største problem, vi har lige nu'

'Earth Overshoot Day' markerer den dag, hvor vi mennesker har opbrugt alle de naturlige ressourcer, som Jorden naturligt kan genskabe på et år.

I anledningen af 'Earth Overshoot Day' iklædte aktivister i Berlin sig masker af lederne fra nogle af de lande, som er blandt de største forbrugere af Jordens ressourcer. (Foto: © CLEMENS BILAN, Ritzau Scanpix)

Med 152 dage tilbage af året har vi - 7,8 milliarder mennesker - på Jorden i dag opbrugt hele årets andel af naturens ressourcer.

Og det betyder, at vi fra i dag af forbruger ud over det, som Jorden naturligt kan nå at genskabe på et år.

- Hele verden og dens natur genererer en masse ressourcer hvert eneste år. Der vokser for eksempel nye træer og kommer nye fisk, så naturen er ligesom en bank, forklarer generalsekretær i Verdensnaturfonden i Danmark, Bo Øksnebjerg.

- Vi bruger af kontoen i banken, men nu har vi altså brugt flere penge, end vi kan nå at spare op på et helt år. Problemet er bare, at vi gerne skulle have naturressourcer til hele året.

Opgørelsen over forbruget af verdens ressourcer kommer fra tænketanken Global Footprint Network, som har lavet udregningerne siden 1971. Dagen kaldes også for 'Earth Overshoot Day'.

- Den tragiske historie om 'Earth Overshoot Day' er, at vi har hørt om det siden 70’erne. Men det bliver bare værre og værre, og vi bliver nødt til at gøre noget ved det nu, siger Bo Øksnebjerg.

Og den gode nyhed er, at også almindelige mennesker - ifølge generalsekretæren - faktisk kan gøre noget, for at verden når længere ind i året, før ressourcerne er sluppet op.

Hvordan vi udnytter vores naturlige ressourcer og klima er formentligt det største problem, vi har på planeten lige nu, siger generalsekretær i WWF Danmark, Bo Øksnebjerg. (Foto: © WWF Verdensnaturfonden/Niclas Je, Ritzau Scanpix)

Halver madspild og køb mindre tøj

Et relativt simpelt tiltag for den enkelte, men som ville kræve et stort arbejde på verdensplan, er at halvere hver enkelt persons mængde af madspild.

Hvis det kunne lade sig gøre, ville det i sig selv rykke datoen for 'Earth Overshoot Day' med hele 13 dage, fortæller Bo Øksnebjerg. Og kunne vi halvere forbruget af tøj, ville det give os yderligere fem dage.

- Som almindelig forbruger kan man faktisk gøre en masse gode ting. Et godt eksempel er, at man kan lade være med at købe mere tøj, end man har brug for.

- Det er også godt at købe ting, som man kan reparere eller genbruge i stedet for at købe noget, som man er nødt til at smide ud, når det ikke længere fungerer.

Det er særligt lande i Vesten, som Danmark, der er de store syndere. Allerede den 28. marts i år havde vi her i Danmark brugt vores del af Jordens ressourcer for 2023.

- Det er en kæmpe krise. Hvordan vi udnytter vores naturlige ressourcer og klima er formentligt det største problem, vi har på planeten lige nu, siger Bo Øksnebjerg.

I 1971 lå dagen sidst i december

I Verdensnaturfonden bruges 'Earth Overshoot Day' til at sende en opfordring til almindelige mennesker, men særligt også til politikere og virksomheder.

- Sådan som det er nu, er det ikke realistisk, at vi får indhentet det, vi skal. Men hvis man fører de planer ud i livet, som politikerne har vedtaget, og bruger den viden, vi har, så vil vi uden problemer kunne nå det.

- Det er det sørgelige ved det her: Vi ved faktisk godt, hvad der skal til. Det er ikke en uoverstigelig opgave, men det vil kræve, at vi lægger vores forbrug om, bruger mindre, genbruger og anvender naturens ressourcer klogt, siger Bo Øksnebjerg.

Lige nu er forbruget af naturens ressourcer så stort, at det ville kræve 1,7 jordkloder at levere den mængde, der skulle til for at møde efterspørgslen, lyder det fra Global Footprint Network.

Bruger man samme data, som er blevet brugt til at udregne 'Earth Overshoot Day' i 2023, viser tallene, at skæringsdatoen først blev ramt den 25. december tilbage i 1971.

Herunder kan du se, hvor langt inde i året, vi har ramt 'Earth Overshoot Day' siden 1971:

De seneste år er der dog en anelse positivt at spore i tallene. Det ser nemlig ud som om, at overforbruget er fladet ud, fortæller Bo Øksnebjerg.

- Men problemet er stadig, at vi gerne skulle have naturressourcer nok til hele året. Så vi skal i gang med at finde ud af, hvordan vi kan komme tilbage, så vi kommer tættere på december måned, før ressourcerne for året slipper op.

- Vi er jo først i mål, når vi som mennesker er i balance med vores planet.

Selvom det i høj grad ville gavne klimaet, bruger vi færre penge på at få repareret vores mobil og andre ting. Det kan du læse meget mere om her.