Mere fakta, færre skeptikere: 'Mediernes klimadækning er blevet meget bedre'

Medierne skærer ofte klimaskeptikerne væk, og det er godt, vurderer forsker i videnskabsformidling.

Smeltende is og en isbjørn, der kæmper for overlevelse. Det er et billede på klimakrisen, som du måske har mødt i medierne. (Foto: Alexey Seafarer © Alexey Seafarer)

Snart går vi ind i 2020’erne. I det seneste årti har klimakrisen og den grønne omstilling fyldt godt op i mediebilledet.

Det er der nok god grund til: Mængden af CO2 i atmosfæren stiger fortsat, og det betyder, at isen på polerne smelter, havniveauet stiger og vejret bliver stadig mere ekstremt mange steder på planeten. Derfor skal vi udlede færre drivhusgasser, anbefaler klimaforskere.

Men det hele er så kompliceret, og du har måske hørt kritiske stemmer på blandt andet de sociale medier: Er klimaforandringerne nu også menneskeskabte, hvad nytter det at droppe kødet og flyet, og hvem skal gå forrest for at løse hele miseren?

Og ikke mindst: Er Greta Thunberg en moderne messias eller en forkælet møgunge?

Kommentarerne på for eksempel Facebook fyldes ofte med ekstreme holdninger, og måske du har oplevet til sidst at tune lidt ud, når du ser en artikel om klimaet.

Men faktisk er klimadækningen de seneste år blevet mere retvisende og dermed bedre. Det vurderer Kristian Hvidtfelt Nielsen, som er lektor i videnskabsformidling på Aarhus Universitet.

- Fremstillingen af klimaforandringerne i medierne er helt klart blevet bedre de seneste ti år, primært fordi den har bevæget sig fra en diskussion om, hvorvidt klimakrisen er reel eller ej til en diskussion om, hvordan den kan blive løst, forklarer forskeren.

Klimaskeptikere skal ikke altid høres

Medierne giver i dag mindre taletid til de mennesker, der mener, at klimakrisen for eksempel ikke er reel eller menneskeskabt. Det viser undersøgelser fra blandt andet USA, men tendensen ses også i Danmark, vurderer Kristian Hvidtfelt Nielsen.

- Ti år tilbage dominerede den her journalistiske norm, hvor begge sider skal høres, ofte i klimadækningen. Men det er problematisk, fordi klimaskeptikerne var - og er - så relativt få og marginaliseret i forskningen. Derfor blev der skabt en falsk balance i medierne.

Han forklarer, at der i en undersøgelse fra 2016 blev konkluderet, at 97 procent af de artikler, der udkom i videnskabelige tidsskrifter, beskrev klimaproblemerne som alvorlige og menneskeskabte.

Det viser, at forskerne på området nærmest alle er enige om situationens alvor. Men sådan fremstod det ikke i medierne, hvor skeptikerne ofte blev hørt på lige fod med forskermajoriteten.

Videnskab arbejder med fakta

- Et eller andet sted gør klimaskeptikerne så nøjagtigt det, som er videnskabens adelsmærke: De forholder sig kritisk til det etablerede verdensbillede. Men problemet er, at videnskab ikke kun arbejder med kritik, men også med fakta, siger forskeren.

Og beviserne for, at klimaforandringerne er alvorlige og menneskeskabte er så mange og stærke, at det ikke giver mening at lade skeptikere fylde en stor del af billedet, vurderer Kristian Hvidtfelt Nielsen.

Men skepsis kan vel ikke skade? Jo, for det er vigtigt, at debatten komme skridtet videre, forklarer Kristian Hvidtfelt Nielsen.

- Det svarer til, at man i enhver politisk debat skulle invitere nogen med, der ikke mente, at samfundet bør være demokratisk. Det ville afspore debatten og skabe en falsk balance i forhold til, at næsten hele befolkningen jo er enige om, at demokrati er det rigtige system for os.

Småfejl og glemte forbehold fylder

Det er ikke kun balancen i dækningen, medierne ofte rammer. Kristian Hvidtfelt Nielsen fortæller, at en mindre dansk undersøgelse pegede på, at dagbladene herhjemme generelt ikke forsøger at gøre klimadækningen mere sensationel, end den egentlig er.

Undersøgelsen, som han henviser til, blev udgivet i 2011 af Gunver Lystbæk Vestergård, som er ph.d. i videnskabsjournalistik og i dag arbejder som videnskabsjournalist på Weekendavisen.

- Jeg fandt intet belæg på, at medierne generelt forsøger at overdrive eller fordreje klimaforskningen, fortæller hun.

- Til gengæld fandt jeg, at der var masser af sjuskefejl.

Selv om Gunver Lystbæk Vestergårds undersøgelse efterhånden har nogle år på bagen, vurderer hun, at situationen nok ikke har ændret sig så meget.

- Sjuskefejl kommer vi ikke til livs, for en journalist har oftest kort tid til at skrive en artikel. Og så vil de opstå, også selv når journalisten faktatjekker, for det er et stort og kompliceret stofområde, siger hun.

Eksperter svarer udenfor deres felt

Så selv om mediernes dækning af klimaområdet generelt er blevet bedre, er der stadig plads til forbedring. Ud over sjusk er der særligt en ting, som journalisterne skal passe på med, mener Kristian Hvidtfelt Nielsen.

- Der er en tendens til at bruge forskere som eksperter på områder, der ligger udenfor deres eget felt, siger han.

Når en forsker, der for eksempel er ekspert i afsmeltningen af Grønland, bliver brugt til at komme med råd om, hvad man selv kan gøre for klimaets skyld, kan det nemlig være lidt uheldigt, vurderer Kristan Hvidtfelt Nielsen.

- Så kan man som læser eller seer godt tænke: Hvad vil det egentlig sige at være ekspert – og hvorfor skulle den forsker egentlig være en autoritet på det område?, slutter han.