Mere ilt på toppen: Klimaforandringer gør det nemmere at bestige Mount Everest

Den tynde luft bliver tættere, når vejret omkring bjerget bliver varmere.

I fremtiden bliver det lettere at nå toppen af Mount Everest uden iltflasker. Her den britiske bjergbestiger Nick Hollis på vej ned fra toppen. (Foto: SOCIAL MEDIA © Scanpix)

Der er ingen steder på Jorden, der går fri af klimaforandringerne.

Heller ikke toppen af verdens højeste bjerg, Mount Everest.

På grund af den stigende globale temperatur smelter gletsjerne på bjerget hurtigere end nogensinde før. Siden 1960’erne er gletsjerne skrumpet med 100 meter i tykkelsen.

Men ikke alle forandringerne er nødvendigvis dårligt nyt.

Ny forskning viser nemlig, at luften på toppen er blevet fem procent tættere siden midten af 1800-tallet.

Det er godt nyt for de håbefulde bjergbestigere, der har planer om at bestige bjerget uden ilt.

Ifølge Ruth Mottram, der er klimaforsker hos DMI, skyldes det, at luften omkring bjerget bliver varmere.

- Da varmere luft har mere energi, betyder det, at molekylerne flytter sig hurtigere rundt, og det øger lufttrykket. Så når den globale temperatur stiger, er det forventeligt, at det gennemsnitlige lufttryk også stiger oppe på toppen af bjerget, siger hun.

Himalaya rammes hårdt af klimakrisen

De lande, der ofte bliver nævnt, når vi hører konsekvenserne af klimaforandringerne, ligger ikke i Himalaya-bjergene som Mount Everest.

Det er snarere lande som eksempelvis Maldiverne, der ligger så lavt, at en øget vandstand i havene vil oversvømme landet.

Og det er lande i troperne, der vil blive ramt af voldsommere orkaner og skybrud i takt med, at det bliver varmere.

Men Himalaya bliver også hårdt ramt, forklarer Ruth Mottram.

- De forandringer i vejret, som klimaforandringerne fører til, forventer vi, kommer til at ramme ekstra hårdt i Himalaya. Øget nedbør, smeltende gletsjere og vandmangel vil ramme området meget hårdt, hvis ikke vi får lavet klimatilpasning, siger hun.

For lokalbefolkningen er det altså ikke nødvendigvis en god nyhed.

Men for bjergbestigerne er det anderledes.

Det fortæller Mikkel Bo Brent, der er ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet, hvor han forsker i, hvilken effekt den tynde luft i højderne har på vores kroppe.

- Den tynde luft deroppe er med til at gøre det ekstremt hårdt og svært at bestige Mount Everest. Når luften bliver tættere, bliver det naturligvis lettere, men klimaforandringerne kan også betyde, at der er større risiko for laviner, fordi gletsjerne smelter, og isen ikke ligger pakket så tæt, siger han.

Her har forskere installeret den højeste placerede vejrstation i verden. Den står nu i 8.430 meters højde og måler blandt andet vindhastighed, lufttryk og temperatur. (© Mark Fisher / National Geographic)

Kroppe går i nødberedskab

Mikkel Bo Brent er selv bjergbestiger, og det er også derfra lysten til at undersøge, hvad der egentlig sker i kroppen, når vi er oppe i den tynde luft, stammer fra.

Selv har han besteget det højeste bjerg i Sydamerika, Aconcagua, Kilimanjaro i Tanzania, Mont Blanc og Elbrus i Europa og været ved Mount Everest base camp.

Han har med andre ord mærket på egen krop, hvad den tynde luft gør.

- Når man begynder at gå op af et bjerg, så falder lufttrykket. Det betyder, at der er længere mellem iltmolekylerne. Så når vi trækker vejret, får vi færre af dem ned i vores lunger, siger han.

Ilt er livsvigtigt for stort set alle dele af vores krop. Vores celler skal nemlig bruge ilt for at producere den energi, de har brug for, til at fungere.

- Når vi ikke får nok ilt, går der automatisk et nødberedskab i gang i vores kroppe. I første omgang begynder du at hyperventilere for at hive mere ilt ned til cellerne, siger han.

Smider tøjet i minus 50 grader

Når du som bjergbestigere befinder dig i ugevis på Mount Everest, kan du ikke hyperventilere hele tiden, for så ville du besvime.

I stedet forsøger din krop at tilpasse sig ved at lave flere røde blodlegemer til at transportere ilten hurtigere rundt i blodet og ud til cellerne. Det kaldes akklimatisering og tager typisk flere uger i højderne.

Men på trods af, at din krop bliver bedre til at håndtere højderne, kan det ikke undgå at slide på den.

- Dine muskler kræver rigtig meget ilt for at fungere. Derfor føles alt i højderne utrolig hårdt. Bare det at kravle ud af soveposen og tage dine støvler på kan føles helt uoverkommeligt. Lidt ligesom når dine ben syrer helt til på en løbetur, siger Mikkel Bo Brent.

En anden storforbruger af ilt i din krop er hjernen.

Den bliver også ramt, når du er i højderne. Mange får hovedpine, og i slemme tilfælde kan du blive desorienteret og træffe dårlige beslutninger.

- I de værste tilfælde kan hjernen få så lidt ilt, at den mister evnen til at styre blodtrykket i kroppen. Overlevende fra ekspeditioner på Mount Everest, der er gået galt, fortæller om holdkammerater, der pludselig tager alt deres tøj af, selvom der er minus 50 grader, fordi de føler, at de har det for varmt, siger han.

Gruppen af forskere tog også prøver fra en række søer, der er ligger i nærheden af Mount Everest. Vandet kommer fra afsmeltede gletsjere på nogle af verdens højeste bjerge. (© Freddie Wilkinson / National Geographic)

Kan dø af vand i lunger og hjerne

For ikke at blive rigtig syge af manglen på ilt har de fleste, der bestiger Mount Everest, ilt på flaske med.

Det sker dog, at bjergbestigere sner inde højt oppe på bjerget og opbruger alt deres ilt. Det kan få fatale konsekvenser.

I værste tilfælde kan den tynde ilt føre til, at du får vand i både lunger - og i slemme tilfælde også i hjernen.

Og det er meget farligt, forklarer Mikkel Bo Brent.

- Man kalder det lungeødem. Det sker, hvis blodtrykket i lungernes blodårer bliver for højt. I stedet for, at det kun er luft og CO2, der kan bevæge fra fra de små luftblærer i lungerne og ind i blodbanen, begynder væske fra blodet at sive den anden vej ud i lungerne. Og det gør det sværere at trække vejret, siger han.

I værste tilfælde kan du dø af vand i lungerne og hjernen.

Men alle de bekymringer bliver måske mindre i fremtiden, når der er mere ilt på toppen af Mount Everest.

Mikkel Bo Brent vil da heller ikke afvise, at han giver det et skud en dag.

- Det er klart, det gør det noget nemmere, når ilten ikke så tynd. Og hvem ved - måske skal jeg prøve en dag. Det er dog ikke noget, jeg har nogen konkrete planer om, siger han.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter