Højesteret i Norge afsagde her til morgen en dom i en stort anlagt sag om udnyttelse af nye oliefelter i barentshavet.

En række miljøorganisationer - herunder Greenpeace - havde lagt sag an mod den norske stat, fordi de mener, at det strider imod den norske grundlov, når politikerne tillader nye olieboringer.

I den norske grundlov er der nemlig en paragraf, der bestemmer, at alle nordmænd har ret til “et miljø, der sikrer sundheden og en natur, hvis produktionsevne og mangfoldighed bevares”. Og miljøorganisationerne mener, olieudvindingen går ud over klimaet og dermed naturen.

Men det var højesteret altså ikke enig i.

Domstolen afviste alle anklagepunkterne mod den norske stat. Det betyder, at miljøaktivisterne måtte tage skuffede hjem på juleferie, fortæller Annemette Fallentin Nyborg, der er ved at skrive en ph.d. på Københavns Universitet om, hvorvidt klimaet rent juridisk kan lægges ind under menneskerettighederne.

- Det var ikke den sejr for klimaet, som mange unge miljøaktivister havde håbet på. Og det kan også få konsekvenser uden for Norge, siger hun.

Kan tage sagen videre til Menneskerettighedsdomstolen

I 2016 tillod den norske stat, at der blev åbnet et nyt olieudvindingsområde i Barentshavet, der ligger nordøst for Norge.

Det var ikke populært hos de norske miljøorganisationer, som altså lagde sag an mod den norske stat for at bryde grundloven.

Miljøorganisationerne tabte sagen. Først i byretten, dernæst i landsretten og nu også i højesteret. Men faktisk har de et skud mere i bøssen, forklarer Annemette Fallentin Nyborg.

- De har stadig mulighed for at tage sagen videre til den europæiske menneskerettighedsdomstol, da sagen også handlede om den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 2 og artikel 8, siger hun og fortsætter:

- Lige nu er den faktisk ved at behandle en anden sag, hvor seks portugiske unge har lagt sag an mod 33 lande for ikke at gøre nok for klimaet.

Hun understreger, at det dog er dyrt køre sagen videre, og spørgsmålet er, om miljøorganisationerne har penge til det.

Kan få betydning for sager herhjemme

Det danske og norske retssystem ligner hinanden ret meget, og derfor kan sagen sagtens påvirke, hvordan vi tænker klima-ret herhjemme, fortæller Annemette Fallentin Nyborg.

- Sagen har stor symbolsk betydning for de unge mennesker, der strejker fra skole og vil have, at vi gør mere. De tænker sig måske om en ekstra gang, før de stabler klimaretssager på benene, siger hun.

En stor forskel er der dog på Danmark og Norge. Vi har ingen paragraf i vores grundlov om at beskytte naturen - og det var faktisk også noget Norge først fik indskrevet i 1992.

Overalt i Europa er der klimaretssager på vej, hvor unge sagsøger landenes regeringer for ikke at gøre nok.

Også i Danmark er der sager på vej, fortæller Annemette Fallentin Nyborg, hun kan dog ikke afsløre hvad de præcis handler om endnu.

- Det er da klart, at det her har en påvirkning på aktivister i Danmark også. Dommen siger jo, at vi ikke skal regne med, at det er domstolene alene, der redder klimaet. Dommerne siger i stedet, at det primært er et politisk spørgsmål, og at domstolene først vil gribe ind, hvis det er helt åbenlyst, at der ikke bliver gjort nok fra politisk hold, siger hun.

Har stor betydning for norsk økonomi

Dommen har været længe ventet, og det er historisk, fordi det er med til at sætte retningen for andre retssager med klimaet i fremtiden. Det vurderer Annemette Fallentin Nyborg.

På NRK.no udtaler den norske juraprofessor Hans Fredrik Marthinussen, at miljøparagraffen i den norske grundlov med dommen simpelthen er død.

Han mener nemlig ikke, at nogen vil forsøge at bruge den i retssager til forsvar for klimaet efter dommen i dag.

Olieindustrien i Norge udgør 12 procent af landets bruttonationalprodukt og er derfor meget vigtig for deres økonomi. Derfor har det ikke været helt nemt at skulle træffe en beslutningen i sagen, forklarer Annemette Fallentin Nyborg.

- På ene side betyder olien enormt meget for den norske samfundsøkonomi. På den anden side står vi midt i en klimakrise. Lige meget hvad dommerne valgte, får det stor betydning.

Et af de stridspunkter, der var mellem den norske stat og miljøorganisationerne, handlede om, hvorvidt Norge er ansvarlig for den olie, de eksporterer og som så bliver brændt af i andre lande og udleder CO2.

- På trods af at landsretten havde givet miljøorganisationerne medhold i lige netop den pointe, afviste højesteret også, at det er den norske stats ansvar.