Miljøforsker: Vores plastik-forskrækkelse er ude af proportion

Mikroplastik kan være skadeligt for os, men indholdet i fødevarer og drikkevarer overdrives i forhold til vores enorme forbrug af plastik i øvrigt.

Partikler af mikroplastik i drikkevand kan stamme fra luften, hvis du lader glasset stå for længe fremme. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Skræmmende enkelthistorier om fund af mikroplastik i føde- og drikkevarer har skabt en skæv forestilling om, hvor farligt mikroplastik er, og hvordan vi bliver udsat for det.

Det mener seniorforsker Nanna Hartmann fra DTU Miljø. Sammen med svenske kolleger fra universitetet i Göteborg går hun i en netop offentliggjort videnskabelig artikel i det internationale tidsskrift ”Science of the Total Environment” i rette med mediers og forskerkollegers kommunikation om mikroplastik.

Et af deres argumenter er, at der er rejst tvivl om en del af de meget omtalte fund af mikroplastik i eksempelvis honning, øl, drikkevand og muslinger.

Fx har det vist sig, at nogle af de fundne partikler snarere er kommet fra luften i laboratoriet end fra de føde- og drikkevarer, der blev undersøgt.

- Hvis du ikke er utroligt påpasselig, kan plastikpartikler fra tøj eller fra luften i laboratoriet falde ned og lande oven i de her prøver. Så når du analyserer dem, vil det give et misvisende billede af, hvad der i virkeligheden har været i dit honning, din øl eller dit drikkevand, forklarer Nanna Hartmann.

Forsøg med vandglas og fleece-trøje

For at illustrere problemet og pointen har hun og kollegerne lavet et konkret forsøg, hvor de stillede to glas vand frem i laboratoriet.

Det ene blev tildækket, mens det andet forblev åbent.

Derpå tog Nanna Hartmanns kollega, Sinja Rist, en fleecetrøje i polyester på og af i laboratoriet.

Fire timer senere analyserede kollegaen indholdet af mikroplast i vandglassene. Forsøget blev gentaget tre gange.

- I det glas, der havde stået lukket, fandt hun i gennemsnit mellem nul og tre partikler mikroplast. I det åbne glas fandt hun i gennemsnit 15 partikler i de 800 ml vand, fortæller Nanna Hartmann.

Så mikroplast er allevegne i stort omfang, og spredning via luften er lidt overset i det store perspektiv.

Se på det store billede

Og det er netop det store perspektiv, Nanna Hartmann gerne vil have til at fylde mere i debatten. Hun appellerer både til kolleger, medier og forbrugere.

- Når vi som forskere undersøger mikroplastik, skal vi kunne stå inde for de resultater, vi finder, inden vi går ud med dem og de bliver blæst op i medierne, siger hun.

Hun understreger, at det naturligvis er vigtigt at undersøge forekomsten af mikroplastik i naturen, i vores miljø og i føde- og drikkevarer.

- Den type undersøgelser giver os vigtig information om den eksponering, vi som mennesker udsættes for. Vi skal bare huske, at det kun er en lille del af vores samlede eksponering, vi får fra at spise fx muslinger eller havsal t. Det skal ses i en større sammenhæng med vores totale eksponering, som kommer fra mange forskellige kilder, mener Nanna Hartmann.

Ikke et forsvar for plastik

I artiklen i “Science of the Total Environment” gennemgår hun sammen med de svenske miljøforskere den sundhedstrussel, plastik kan udgøre for mennesker. Den hænger især sammen med indholdet af forskellige kemikalier, som bruges i fremstillingen af plastik.

Så deres opråb er ikke en forsvarstale for materialet. Snarere en opfordring til at tænke mere over, hvordan vi bruger det og skiller os af med det. Som de skriver:

Ved at fokusere på risikoen for mikroplastik i bestemte fødevarer som fisk/skaldyr og drikkevand risikerer vi at flytte fokus væk fra problemets egentlige årsag, nemlig den måde vi producerer, bruger og skiller os af med plastikmaterialer i det moderne samfund.

Facebook
Twitter
Emner: