Mindre madspild: Nu bliver det nemmere at forstå datomærkninger

Flere madvarer med mærket ’bedst før’ får snart tilføjelsen ’ofte god efter’. Det skal få danskere til at smide mindre mad ud.

I Norge har de gode erfaringer med at tilføje 'ofte god efter' på varer med datomærkningen 'best før'. (© dr)

Har du styr på datomærkningerne ’mindst holdbar til’, ’bedst før’ og ’sidste anvendelsesdato’?

Det kan være svært at finde rundt i, hvornår du skal smide mad ud, og hvornår det faktisk kan holde sig længere end datoen.

Men nu forsøger flere fødevareproducenter at tage danskerne i hånden. Blandt andet Arla, Carlsberg, Løgismose Meyers, Thise og Toms tilføjer en ny ordlyd på bestemte varer.

Det er madspildsappen Too Good To Go, der står bag initiativet.

På varer med datomærkningen ’bedst før’ vil der nu også stå ’ofte god efter’. Det skal gøre budskabet tydeligere - at du ikke nødvendigvis behøver smide maden ud, når den overskrider datoen.

Ifølge Fødevarestyrelsen er ’bedst før’ nemlig vejledende. Det vil sige, at du som forbruger selv kan vurdere, om maden kan spises efter datoen.

Det kan du gøre ved at lugte til den eller kigge efter mug.

- Vi er rigtig glade for det her. Vi har arbejdet med at reducere madspild i de snart 11 år. Og jeg tror helt sikkert, at det her kommer til at gøre en forskel, siger Selina Juul, stifter af organisationen Stop Spild Af Mad.

- Vi oplever, at folk faktisk gerne vil forbedre deres madvaner og smide mindre mad ud. Men det kræver, at de nemt får viden omkring det, fortsætter hun.

Forvirring ender i madspild

Målet med den nye formulering er at få danskere til at smide mindre mad ud. For over halvdelen af europæerne i EU forstår ikke betydningen af ’bedst før’ og ’sidste anvendelsesdato’, viser en rapport fra Europa-Parlamentet. Og cirka 10 procent af alt madspild i Europa skyldes forvirring omkring datomærkningen.

- I den nye formulering ’ofte god efter’ er der stadig et element af skøn, som er op til forbrugeren. Det er ikke det ene eller det andet, men derimod op til forbrugeren at bruge sin sunde fornuft, siger administrerende direktør i Too Good To Go, Mette Lykke.

Inspirationen med ’ofte god efter’ kommer blandt andet på baggrund af erfaringer fra Norge, hvor flere fødevareproducenter sidste år indførte formuleringen.

- I Norge har de haft gode erfaringer med det. Der er ikke lavet nogle store studier på det endnu, men det, vi hører fra dem, er, at forbrugerne bliver mere afklarede med datoen, siger Mette Lykke.

Forskere: Glimrende initiativ

Professor ved institut for fødevarer på Aarhus universitet, Hanne Bertram, tror, at den nye formulering kommer til at rykke i forbrugernes opfattelse af holdbarheden.

- Jeg tror, der sidder en skræk i os, fordi vi har hørt historier om madforgiftning. Og derfor er det selvfølgelig vigtigt at få smidt mad ud fra de varer, hvor der står ’sidste anvendelsesdato’. Men der er jo en del andre fødevarer, hvor det ikke udgør en reel fare, siger hun.

- Det her er et fremragende initiativ, der i den sidste ende kan få os til at reducere madspild, fortsætter Hanne Bertram.

Michael René, der er lektor i fødevarevidenskab, er enig i, at det er godt initiativ. Det vigtige er bare, at forbrugerne overvåger deres mad:

- Mælk er for eksempel et af de produkter, der ofte kan holde sig længere end datoens anvisning, forudsat at den ikke er åbnet. Mælken er nemlig pasteuriseret, og det gør, at sygdomsfremkaldende bakterier bliver dræbt, siger han.

- Men det kommer an på, om du har opbevaret den rigtigt. Jo mere du for eksempel har den ude af køleskabet, desto hurtigere bliver den dårlig, fortsætter Michael René.

Ikke farligt, men kvaliteten daler

Når fødevareproducenterne skriver ’bedst før’, handler det i mange tilfælde om, at kvaliteten af varen falder og ikke, at varen bliver sundhedsskadelig.

- Det kan for eksempel være på tørvarer som mel, pasta, ris og spaghetti. Når datoen er overskredet, falder kvaliteten, og dit hjemmelavede brød bliver måske ikke ligeså godt rent sanseligt. Men det betyder ikke nødvendigvis, at du bliver syg af det, siger Michael Rene.

Han forklarer desuden, at varer som sukker, bulgur, cornflakes, müsli og lignende også snildt holder sig langt over datomærkningen 'bedst før' eller 'mindst holdbar til'.

- Du skal dog altid være kritisk og kigge dine produkter godt igennem, inden du spiser dem. Tørvarer som disse kan rammes af møl og i værste fald skimmel, hvis de bliver fugtige, siger han.

Den nye formulering vil blive tilføjet på en række produkter i løbet af året.

På fødevarestyrelsens hjemmeside kan du blive klogere på holdbarhed, og hvordan du opbevarer mad bedst muligt.