Mystisk livsform opdaget i Aarhus Bugt: Kan gøre ris mere klimavenlig

Elektrisk livsform kan potentielt fjerne 90 procent af metan-udledningen fra rismarker.

Kabelbakterier består af tusindvis af bakterieceller, der er omgivet af en ydre kappe med elektriske ledninger. Billedet her er taget under mikroskop. (Foto: Yuri Gorby and Nils Risgaard)

I 2012 fandt forskere en helt ny livsform i bugten ud for Aarhus.

'Væsenet' lignede en form for ledning og kunne blive flere centimeter langt.

Det viste sig at være en slags bakterie, som består af tusindvis af celler, der arbejder sammen på en mærkværdig måde, der gør, at organismen kan føre elektrisk strøm fra havvandet og ned i mudderet på bunden.

Forskerne kaldte deres opdagelse for kabelbakterier, og de gik straks i gang med at undersøge, hvad de 'levende ledninger' kunne.

Siden har forskerne blandt andet opdaget, at de er dygtige til at ændre den kemiske sammensætning i jord.

Og den opdagelse kan måske bruges i landbruget til gavn for klimaet.

Ny forskning giver nemlig håb om, at udledning af drivhusgassen metan fra rismarker kan mindskes med op til 90 procent med kabelbakterier.

Det fortæller Vincent Valentin Scholz.

Han er ph.d. på Aarhus Universitet og har været med til at undersøge, hvordan kabelbakterier påvirker risdyrkning.

- Det er virkelig forbløffende, hvor meget de påvirker deres omgivelser, siger han.

Rismarker pumper metan ud i atmosfæren

For omkring halvdelen af verdens befolkning er ris afgørende for overlevelse.

Når rismarker oversvømmes, bliver jorden iltfattig, og markerne udleder store mængder metan.

Det skyldes, at metan-producerende mikrober trives i den våde, iltfattige jord under risene.

Metan er en drivhusgas, der er mange gange mere potent end CO2.

Risdyrkning står for over 10 procent af verdens samlede metan-udledning.

Men det kan kabelbakterier måske vende op og ned på.

For siden kabelbakterierne første gang blev fundet i Aarhus Bugt, har forskerne også fundet dem i ferskvand, hvor de kan påvirke det mikroskobiske liv i mudderet på bunden af for eksempel søer.

Derfor begyndte Vincent Valentin Scholz og hans kollegaer i 2018 at spekulere på, om kabelbakterierne kunne have en betydning for risdyrkning, som netop dyrkes i ferskvand.

Han startede et forsøg op, hvor ris med og uden kabelbakterier blev dyrket i små bøtter på universitetet.

- Ideen syntes enkel og ligetil: Ville der være forskel på bøtterne? siger Vincent Valentin Scholz

Kabelbakterierne ændrer jorden

Snart kunne han analysere resultaterne. Risen i bøtterne tog ikke umilddelbart notits af den mystiske livsform.

Den voksede som forventet.

Men jordoverfladen blev orange, og der blev udledt over 90 procent mindre metan fra de bøtter, hvor der var kabelbakterier i.

Det hele skyldtes, at jorden i bøtterne forandrede sig, så der var færre metan-producerende mikrober, når kabelbakterierne var til stede.

Vincent Valentin Scholz fortæller, at mikroberne forsvinder, fordi kabelbakterierne starter en kaskade af reaktioner i jorden, der i sidste ende gør livet surt for de metanproducerende mikrober.

Lidt forenklet, men langt fra letforståeligt, foregår det sådan her, forklarer Vincent Valentin Scholz:

- Kabelbakterierne recirkulerer jordens svovlforbindelser og opretholder sulfat i jorden. Det betyder, at de metanproducerende mikrober nedsætter deres aktivitet og udkonkurreres af andre mikrober, siger han.

Skal undersøges nærmere

Forskningen er lovende, men vi skal endnu ikke kaste kabelbakterier i vildskab ud over alverdens rismarker, understreger Vincent Valentin Scholz.

- Den her forskning åbner op for en masse spørgsmål og for en masse ny forskning, men vi kender endnu ikke de fulde konsekvenser af kabelbakterier i risdyrkning, siger han.

Det næste, forskeren skal i gang med, er at undersøge, hvor ofte kabelbakterier allerede er til stede i rismarker, og hvor stor en rolle, de spiller.

- De seneste otte år har vi lært meget om de her sære organismer. Men der er stadig flere spørgsmål end svar, slutter Vincent Valentin Scholz.

Forskningen er blevet udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk