Mystisk tomatplante og blodrød harpiks: Her er tre øer, forskere bruger som laboratorier

Unikke øer giver forskerne indsigt i evolution og økosystemer.

På øen Socotra findes 37 procent af plantearterne og over 90 procent af øens reptiler og sneglearter ingen andre steder i verden. (© Rod Waddington)

Mens nogle øer er opstået, fordi kontinenter har delt sig i mindre stykker, er andre øer blevet født af vulkanudbrud.

Uanset oprindelse trækker mange nye eller isolerede øer stor opmærksomhed fra alverdens forskere. Øerne kan nemlig bruges som laboratorier, der kan lære os om fx evolution og økosystemer.

En af nye øer, som forskerne har i kikkerten ligger ved Tonga i Stillehavet. NASA har for nyligt besøgt øen for første gang. Det kan du læse mere om her.

Men den lille ø, som har fået det mundrette kælenavn Hunga Tonga-Hunga Ha’apai, er ikke den eneste ø i havet, som vi kan lære noget af.

- Uanset hvor isoleret en ø, du finder ude i oceanerne, så har den opbygget et fuldstændigt velfungerende økosystem, siger Michael Borregaard, der forsker i øer og er adjunkt ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.

- De er interessante, fordi de er små modeller for de større komplekse økosystemer, vi ser på kontinenterne, fortsætter han.

Her er tre øer, som på hver deres måde kan gøre os klogere på naturen.

1

Surtsey – Man må ikke skide på fredet natur

Surtsey stiger her op fra havbunden ved et vulkanudbrud i 1964. Øen stoppede først med at vokse 4 år senere. (© Howell Williams/NOAA)

Lige siden den islandske ø Surtsey steg op fra havet under et undersøisk vulkanudbrud i 1960’erne har øen været under skarpt opsyn af forskere og lukket land for besøgende.

Det er nemlig vigtigt at forstyrre naturen så lidt som muligt, forklarer Michael Borregaard:

- Der er kun et lille skur på øen, hvor der må komme enkelte forskere. Der var engang en forsker, der gik udenfor og havde afføring et sted bag hytten. Det endte med, at der voksede en tomatplante op, som de måtte rundt og rydde op efter, siger han.

Surtsey, der ligger 32 kilometer ud for Islands sydlige kyst, har modsat mange andre unge øer vist sig at være langtidsholdbar. Derfor har forskerne langsomt kunne følge dyr og planters kolonisering af øen.

En større milepæl var da en flok måger slog sig ned på øen i midten af 1980erne.

- Mågerne spiser ikke på land, men på vandet. Og så kommer de tilbage til deres havfuglekoloni på øen og skider ud over det hele, siger Michael Borregaard og fortsætter:

- Afføringen fra mågerne bliver over tid til noget muld, som planterne kan få rodfæste i. Så mågerne har skabt grønne områder.

Ti år senere kom turen til forskellige landfugle såsom gæs og lunder, der kunne begynde at flytte til øen.

2

Socotra – Isoleret fra omverden og helt unik

Drageblodstræerne på Socotra har fået deres navn fra dets blodrøde harpiks. Træet, der kunne ligne en paraply i hårdt blæsevejr, vokser kun omkring en meter på ti år. (© Rod Waddington)

Ud for Afrikas horn i det Indiske Ocean ligger Socotra ganske isoleret fra omverden. Hele 37 procent af øens plantearter og over 90 procent af øens reptiler og sneglearter findes ikke noget andet sted i verden. Samtidig giver øen husly for en række unikke fuglearter.

Et af Socotras helt store attraktioner er det unikke drageblodstræ, der er berømt for dets røde harpiks og tætte trækrone. På grund af øens isolation har naturen udviklet sig i en anden retning end resten af verden, fortæller Michael Borregaard.

- Når en art kommer ud til en ny ø, opstår der meget hurtigt nye arter. Dyrene tilpasser sig de fødemuligheder, der er på øen, og så kan vi opleve de her forunderlige eksempler på naturens kreativitet.

Socotra har dog ikke fået lov til at passe sig selv, og selvom øen har været på Unescos verdensarvsliste siden 2008, peger observatører på flere problemer såsom fiskeri, husdyr og invasive arter, der truer den unikke natur.

Men naturen på de isolerede øer er også mere sarte end naturen på fastlandet, fortæller Michael Borregaard:

- Hvis du er på en ø, er det svært at komme væk, og arterne har også en lille bestandstørrelse. 70 procent af alle de udryddelser, som vi har registreret, at mennesker nogensinde har været skyld i, er sket på øer. Hvis du er på en ø, så er der altså en større risiko for at uddø.

At naturen har brug for plads for at overleve, er en viden, som Michael Borregaard mener, at vi også kan bruge, når vi skal beskytte naturen på fastlandet.

Marker og veje kan nemlig afgrænse naturen, ligesom havet isolerer for omverdenen ude på øerne, og det mener han, gør naturen mere sårbar også på fastlandet.

3

Krakatau - Gigantisk brag kickstarter plante- og dyreliv

Askesky over Anak Krakatau, da den gik i udbrud i december 2018. Øens navn er indonesisk for 'Krakataus barn'. (Foto: SOCIAL MEDIA © Scanpix)

I 1883 lød et gigantisk brag mellem de indonesiske øer Java og Sumatra.

Et af de største vulkanudbrud i nyere tid fandt sted på øen Krakatau. Store dele af øen blev sprængt væk og en 30 til 40 meter høj tsunami brød ind over omkringliggende øer og skabte død og ødelæggelse.

Planter og dyr blev udslettet på øen efter vulkanudbruddet. Men allerede i løbet af ti år fandt forskere igen forskellige typer planter, træer, biller, sommerfugle og andre former for liv. Og siden hen er der kommet mange plante- og dyrearter til øen.

- På Krakatau kan vi se hvor hurtigt sådan en helt ny ø kan blive koloniseret. Allerede tyve år efter eksplosionen var der over 100 plantearter på øen og masser af fugle og insekter, siger Michael Borregaard og fortsætter:

- Mange af de første plantearter på øen har frø der kan flyde, og de koloniserer strandkanten. Efterhånden som der kommer flere arter til, og der vokser skov op, bliver de hav-spredte arter udkonkurreret og forsvinder igen.

I 1927 opstod en ny ø i området på grund af et udbrud. Den har fået navnet Anak Krakatau, som betyder barn af Krakatau.

I slutningen af 2018 eksploderede vulkanen på Anak Krakatau og skabte endnu en tsunami, der kostede flere hundrede mennesker livet på naboøerne Java og Sumatra.

Facebook
Twitter