Naturligt eller klimaforandringer? Isbjerg på størrelse med Lolland knækker af Antarktis

Antarktis skiller sig naturligt af med store stykker is, men klimaforandringerne kan få det til at ske uhensigtsmæssigt ofte i fremtiden.

En gigantisk isterning på størrelse med hele Lolland rev sig i weekenden løs fra en af Antarktis’ store ishylder.

Det skete, efter en kæmpestor revne i den massive Brunt Ice Shelf henover flere uger har delt den 150 meter tykke is.

Men det er en helt naturlig proces, at ishylder kælver, som det hedder, når et isbjerg river sig løs fra en ishylde. Alligevel er det sjældent, at så store ismasser river sig løs på én gang, fortæller Dorthe Dahl-Jensen, som er professor i is, klima og geofysik ved Niels Bohr Instituttet.

- Det er imponerende, når isbjerge af den størrelse knækker af. Vi ser det ikke så ofte, men det er en vigtig del af den proces, som holder isen på Antarktis i balance, siger hun.

Iskappen på Antarktis er nødt til at skille sig af med is, hvis ikke den skal vokse sig større og større.

Det sker primært ved, at stykker af de store ishylder knækker af, siger Dorthe Dahl-Jensen.

- Hvis man forestiller sig, at der aldrig knækkede is af Antarktis, ville vi i sidste ende havne midt i en ny istid. Iskappen forsøger hele tiden at holde sig i balance ved både at modtage og skille sig af med is. På samme måde får det også store konsekvenser, hvis for meget is knækker af og forsvinder hele tiden.

Klimaforandringerne kan smadre balancen

Den proces, som får isbjerge til at knække af, starter, når der falder sne på Antarktis.

Sneen trykkes sammen til is og flyder langsomt ud mod randen, hvor isstrømme skubber sneen ud på store ishylder og videre ud mod ishyldens kant.

Til sidst skaber det et pres, hvor revner og sprækker opstår, og store isstyker knækker af.

Lige nu er den proces tæt på en naturlig balance, hvor der falder lige så meget sne, som der knækker isstykker af ishylderne, fortæller Dorthe Dahl-Jensen.

Men det kommer klimaforandringerne til at ændre på.

- Hvis temperaturen fortsat stiger, vil store stykker is knække af meget oftere. Højere temperaturer på Antarktis vil betyde mere sne, og det vil accelerere processen meget. Ser man på iskappen på Grønland, er isen allerede i ubalance, og der smelter og kælver langt mere is, end der skabes nyt. Det samme kommer til at ske på Antarktis, siger hun.

Oveni den større mængde sne vil højere temperaturer også påvirke havvandet omkring Antarktis.

Vandtemperaturen vil stige, og havet vil på den måde smelte ishylderne nedefra og gøre dem ustabile.

Isbjerge er kendt for den karakteristiske form med kanter og spidser, men mange af de store isbjerge er flade som på billedet her. (Foto: Jeremy Harbeck © Nasa)

Isbjerge får for det meste en fredelig død

Lige nu ligger det store isbjerg, der dækker 1.270 kvadratkilometer, stadigvæk tæt ved den antarktiske kyst, hvor det knækkede af.

Et isbjerg på størrelse med Lolland kan skabe visse problemer, hvis det ude i det åbne hav får kurs mod land eller kommer til at ligge i vejen for skibe.

Sidste år havde et endnu større isbjerg for eksempel kurs direkte mod en pingvinkoloni på øen South Georgia.

Isbjerget, som hed A68, endte heldigvis med at ændre kurs og undgik et sammenstød med øen. Det er for det meste udfaldet, når isbjergene flyder ud på åbent hav, siger Dorthe Dahl-Jensen.

- Det er ikke særligt tit, at isbjerge fra Antarktis skaber problemer. Det er stort set et ubeboet område, og der kommer heller ikke skibe forbi regelmæssigt. En enkelt gang er en fransk landingsbane til fly blevet destrueret af et isbjerg, men langt oftest deler isbjerget sig bare op i mindre stykker og smelter i fred, siger hun.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk