Netto har det sidste halve år lavet et eksperiment.

I to af deres butikker - en i Horsens og en i København - har de sat et lille mærke af en sky ved de varer, der belaster klimaet mindst og opfordret kunderne til at "se efter skyen", hvis de vil handle klimavenligt.

Forsøget har virket.

Salget af oksekød - som udleder meget CO2 - er i de to butikker faldet med fire procent og oksepålæg med seks procent, når man sammenligner med salget andre butikker.

- Vi kan se, at de varer, der er værst for klimaet, sælger mindre, siger Michael Løve, der er direktør i Netto og gerne vil have et klimamærke.

- Drømmen vil være, at der kommer et nationalt klimamærke, fuldstændig som vi kender det fra nøglehulsmærket, siger han.

Større studie: Klimamærkning virker

Det er selvfølgelig svært at drage store konklusioner på baggrund af et forsøg i to butikker. Men faktisk flugter resultaterne godt med et større studie, som Københavns Universitet har lavet.

- Det passer vældig fint med vores resultater. Vi har også fundet, at klimapåvirkningen mindskes, når man informerer forbrugerne, siger Jonas Nordström, lektor i nationaløkonomi på Københavns Universitet.

- De ændrer deres valg og vælger mere klimavenlige produkter, siger han.

I forsøget på Københavns Universitet blev 803 personer bedt om at vælge mellem forskellige slags plantefars og hakket kød uden at kende varernes klimaaftryk. Bagefter kunne de vælge, om de ville have information om varernes klimaaftryk eller ej. Og til sidst blev de igen bedt om at vælge en vare.

Størstedelen takkede ja til informationen og reducerede i anden omgang deres klimaaftryk med 32 procent.

Klimamærke igen-igen

Klimamærkning har været bragt op med jævne mellemrum i de sidste ti år, men hver gang er det strandet på uenigheder om, hvordan man regner ud, hvad de forskellige varer udleder.

Den undskyldning gælder dog ikke længere, hvis man spørger Salling Group, som Netto hører under.

Virksomheden har selv betalt for en database over forskellige varers klimaaftryk og mener, at datagrundlaget på de fleste varer er så solidt, at det godt kan lade sig gøre at lave en national database og et mærke. Til billige penge endda.

- Hvis man skulle lave en fyldestgørende database, så taler vi om en startomkostning på måske ti millioner kroner. Den kunne så danne grundlag for en rimelig nuanceret klimamærkning. Det er da svært at finde klimatiltag, der er så billige og samtidig gør så stor en forskel, siger Michael Løve.

Hvornår mener I, at det vil kunne lade sig gøre?

- Databasen gætter jeg på ville kunne laves inden for et års tid, og så kunne man have et klimamærke i 2023. Det virker for mig realistisk, siger han.

En tykstegsbøf til en tier

Bladrer man igennem Nettos tilbudsavis fra denne uge er det dog ikke til at se, at man gerne vil have danskerne til at spise mere klimavenligt.

Her er der tilbud på 500 gram hakket oksekød til 19 kroner og en tykstegsbøf til en tier.

Hvorfor lader I ikke bare være med at lave sådan nogle slagtilbud?

- Vi har valgt en tilgang, hvor vi ikke løfter pegefingeren over for vores kunder. Det er op til kunderne selv at vælge, hvad de vil. Og derfor synes vi, at en vejledning er det, vi skal komme med, siger Michael Løve.

Hos konkurrenten Coop vil man også gerne have et nationalt klimamærke, og ligesom Salling Group eksperimenterer de også på forskellige måder med at få danskerne til at spise mere klimavenligt.

- Hvis man kan blive enige om det nationalt, så skal det være på nationalt datagrundlag, og så vil vi meget gerne støtte det. Det synes vi er fint, siger Thomas Roland, der er CSR-chef i Coop.

Teori og praksis

I landmændenes interesseorganisation - Landbrug og Fødevarer - støtter man også ideen om et mærke, men datagrundlaget er lige nu ikke godt nok, mener de.

- Et klimamærke skal give en vejledning til os forbrugere, således at vi som forbrugere kan vælge noget, der er klimarigtigt produceret, siger klimadirektør Niels Peter Nørring.

- Det kræver, at man bruger en opgørelsesmetode, der rent faktisk kigger på, hvordan produktionen er foregået ude på den enkelte bedrift og under hele kæden frem til butikken, siger han.

Men det kan blive svært at lave et klimamærke, hvis det skal kunne vise, hvor stort klimaaftryk den ene mælkeproducent har i forhold til den anden.

For selv om vi i Danmark har rigtig meget data over vores fødevarer, så findes der ikke nødvendigvis samme gode data for en ananas fra Kenya eller en griseproducent i Polen.

Bliver det så ikke i teorien et ja tak til klimamærkning, men i praksis et nej tak fra jer?

- Grundlæggende synes vi, at klimamærkning er en rigtig god ide, for der kan vi rent faktisk gøre noget i forhold til klimaet. Men det kræver, at der er en retvisende klimamærkning, siger Niels Peter Nørring.

Potato potato

Hos Salling Group mener man ikke, at klimamærket skal være så detaljeret som Landbrug og Fødevarer ønsker.

- Et godt eksempel er en kartoffel, dyrket på en sandet jord på Samsø, og en kartoffel, dyrket i lavbundjord (som udleder meget CO2, red.). I det ene tilfælde er kartoflen meget klimavenlig, i det andet har kartoflen en meget høj klimapåvirkning. Men hvis der ikke er en særlig stor forskel på en agurk, dyrket i Spanien, og en, dyrket i Danmark, skal begge have samme klimamærke, siger han.

Han mener derfor, at det bare handler om at komme i gang.

- 87 procent af vores kunder synes, klimamærkning er en god ide. Så der er en kæmpe opbakning til det. Jeg har talrige gange lavet kundeundersøgelser om alt muligt, og jeg må sige, at der ikke er ret mange ting, de er så enige om, som det her, siger han.

Kommer der et mærke?

Hvis der skal laves et nationalt klimamærke, skal det besluttes på Christiansborg.

Og her synes landbrugsminister Rasmus Prehn, at en mærkningsordning er en god ide, men det kræver noget arbejde.

- Det er klart, at når vi laver mærkningsordninger, så skal vi være helt sikre på, at det er de rigtige oplysninger, vi har. Så der er evidens for, at mærket holder. Det skal vi lige have undersøgt ordentligt, siger han.

Hvornår har vi et klimamærke i supermarkederne?

- Mærkningsordningen kommer, når vi er klar til det. Forhåbentlig hurtigt, siger han.

Men skal vi vente ti år mere?

- Det tænker jeg ikke.