Norsk olie-slagsmål har varet et halvt år: Havisen må vige for verdens største pengetank

Ligesom Danmark kæmper nordmændene med at nå til enighed om fremtidens olie- og gasjagt.

En olieplatform i den norske del af Nordsøen. I 2019 rundede den statslige norske oliefond en svimlende værdi på 10.000 milliarder norske kroner. (Foto: handout © Scanpix)

Hvis Danmark skal være et grønt foregangsland, kan vi så tillade os at gå på jagt efter nye steder i

Nordsøen
, hvor vi kan hive olie og gas op fra undergrunden?

Den debat raser lige nu, fordi klimaminister Dan Jørgensen (S) og regeringen snart skal træffe en beslutning om det, der hedder “den ottende udbudsrunde”.

Det handler om, hvorvidt selskaber må hente gas og olie i

Nordsøen
efter 2052.

Men Danmark er ikke det eneste sted, hvor debatten om olie raser.

Hos vores norske naboer har man det sidste halve år haft en heftig kamp om den såkaldte “iskant”, som groft sagt er grænsen for, hvor langt mod nord Norge skal drive olie- og gasvirksomhed.

- Det har været en meget stor diskussion, som både involverer politikere, organisationer, virksomheder og

offentligheden
, fortæller politisk kommentator Lars Nehru Sand fra NRK, den norske pendant til
DR
.

Verdens største pengetank

Når det kommer til olie- og gasudvinding, er det ikke nogen hemmelighed, at nordmændene har en del mere på spil end os.

Norges statslige oliefond er verdens største pengetank, og sammenlignet med Norge er de danske

indtægter
fra olie og gas nærmest ubetydelige.

Men Norges “gamle” olie- og gasområder i

Nordsøen
og Norskehavet er ved at være tømt for store reservoirer.

Derfor er nordmændene nødt til at kigge længere mod nord i Barentshavet, hvis de store penge skal blive ved at rulle ind på kontoen.

Men her kommer iskanten ind i billedet.

Politikere ignorerer miljø-eksperter

I korte træk er iskanten det område i Arktis, hvor

havisen
møder åbent hav.

Det er et sårbart område.

Langs den sydlige del af iskanten er der nemlig et bælte af plankton og alger, som er

afgørende
for fødekæden i Arktis.

Dyr som fisk, fugle, sæler og isbjørne er afhængige af de sårbare områder, der risikerer at blive ødelagt af olie- og gasvirksomhed.

Det vurderer det norske Center for Klimaforskning, Cicero.

Men iskanten er ikke et fast område.

Havisen
er hele tiden i bevægelse, og i takt med at klimaforandringerne får gennemsnitstemperaturen i Arktis og på resten af kloden til at stige, flytter iskanten sig i gennemsnit længere nordpå.

Det betyder, at det er utrolig svært - hvis ikke umuligt - at tegne iskanten ind på et kort.

Alligevel har de norske politikere forsøgt at gøre det, og regeringen har netop fået flertal i det norske folketing,

Stortinget
, til en ny iskant - og dermed en ny grænse for, hvor langt nordpå virksomheder må lede efter norsk gas og olie.

Det er sket trods voldsom uenighed, og ifølge Lars Nehru Sand fra NRK har politikerne i høj grad set bort fra de miljøfaglige råd.

- Det er

fair
at sige, at regeringen stort set har ignoreret miljøorganisationerne, siger han.

Norsk diskussion vil blusse op igen

Den nye norske iskant er nu defineret som der, hvor der i gennemsnit er 15 procents sandsynlighed for havis i april.

Miljø- og klimaeksperter havde foreslået, at iskanten burde gå der, hvor der var bare 0,5 procent sandsynlighed for havis. Altså meget længere sydpå i Barentshavet.

Både for naturen i Arktis - og for klimaets skyld.

Ligesom Danmark vil Norge - og et flertal af de norske politikere - nemlig gerne kalde sig et grønt land. Og gerne et grønt foregangsland.

Derfor havde et flertal af medlemmerne i det ikke-statslige organ “Fagligt forum”, som rådgiver den norske regering, lagt op til at følge anbefalingen om de 0,5 procent.

Men sådan gik det altså ikke, og Lars Nehru Sand forudser da også, at debatten om norsk olie- og gasefterforskning vil blusse op igen til næste år, når der er Stortingsvalg.

- Vi er ikke færdige med den her diskussion. Ved valget i 2021 vil de grønne partier og venstrepartierne argumentere for et stop på jagten efter ny olie og gas, siger han.

Den danske diskussion fortsætter

I Danmark fortsætter diskussionen også.

På den ene side står de parter, som mener, at Danmark bør stoppe sin olie- og gasjagt for klimaets skyld.

For olie og gas er - ligesom kul - fossile brændsler, som udleder store mængder

drivhusgasser
.

Derfor stemmer en fortsat olie- og gasjagt efter 2052 ikke overens med, at det danske Folketing har vedtaget et mål om, at Danmark skal være klimaneutralt i 2050.

Det mener blandt andre en række organisationer, som har stillet et borgerforslag om at stoppe oliejagten.

På den anden side står de parter, som både mener, at det vil gå hårdt udover danske

arbejdspladser
, hvis den ottende udbudsrunde aflyses, og at det er bedst for klimaet, hvis Danmark henter olien op fra undergrunden.

Deres argument er, at dansk olie og gas produceres mere bæredygtigt end olie i for eksempel Mellemøsten og USA.

- Det samme argument hører vi i Norge, hvor blandt andet oliebranchen fremhæver, at vi har verdens bedste og reneste olie, fortæller Lars Nehru Sand.

I Danmark

afviser
Klimarådet i en ny rapport argumentet og skriver, at det samlet set vil
gavne
klimaet
globalt
, hvis Danmark producerer mindre olie og gas.

Også selvom andre lande så skulle producere mere.

Hvis du vil læse mere om den norske debat - og se hvor iskanten går - kan du gøre det her.

Facebook
Twitter