Nu kan der fanges CO2 fra skorstenen på Amager Bakke

Allerede fra 2025 skal der pumpes store mængder CO2 ned i undergrunden i Nordsøen, lyder det fra regeringen.

De næste år skal der laves forsøg med pilotanlægget på Amager Bakke. Forventningen er, at man i 2025 kan installere et rigtigt anlæg, der kan rense al CO2'en ud af røgen fra forbrændingsanlægget.

I en betonhal på det københavnske forbrændingsanlæg Amager Bakke står en lille menneskemængde iført sikkerhedshjelme og gule veste.

De har mobilerne fremme, filmer, fotograferer hinanden, tager selfies.

Genstanden for deres opmærksomhed er et kæmpe stativ med blanke rør og store slanger, der hænger og dingler i en kran over en container.

Det er et af Danmarks første anlæg, der kan fange CO2, så det ikke ryger fra skorstenen ud i atmosfæren, men i stedet kan genbruges eller lagres. Anlægget bliver indviet i dag, og Jacob Hartvig Simonsen, der er direktør for forbrændingsanlægget, er en glad mand.

- Jeg er helt vild stolt og glad. Det er noget, vi har arbejdet på i årevis. Det er jo konkretiseringen af alle de visioner og ideer og gode intentioner, vi har haft, og nu står det her. Det er en fed dag, siger han.

En sovepude

Det nye anlæg betyder dog ikke, at røgen fra Amager Bakkes skorsten bliver fri for CO2 fra i dag. Det sker efter planen først i 2025.

Anlægget er i første omgang et pilotanlæg, som kun fanger en smule CO2, og faktisk bliver CO2'en de næste to år lukket ud igen. Men det er der ingen grund til at være skuffet over, siger Philip Fosbøl, der er lektor på DTU og programleder for projektet på forbrændingsanlægget.

- Folk vil sige, at det ikke batter særlig meget. Men det gør det faktisk, siger han og forklarer, at fokus i første omgang er at optimere teknologien, så det endelige anlæg kan være så effektivt og billigt som muligt.

- Her kigger vi på ny teknologi: Hvordan vi kan bruge varmepumper til at reducere energiforbruget og reducere omkostningerne ved at fjerne CO2, siger han.

Planen er, at der i 2023 skal installeres et større demonstrationsanlæg, som kan fange en større mængde CO2. Og endelig er håbet, at der i 2025 står et kæmpemæssigt anlæg, som kan fange al den CO2, der hvert år ryger ud af skorstenen på Amager Bakke.

Lagring af CO2 bliver tit kritiseret for at være en sovepude, der får os til at glemme, at vi også skal spare CO2, hvis vi skal holde klimaforandringerne nede. Men spørger man Philip Fosbøl, er CO2-fangst en teknologi, vi ikke kan komme uden om for eksempel i vores affaldsforbrænding eller i produktionen af cement.

- Man skal virkelig huske, at den her teknologi kun må bruges, hvor der virkelig ikke er andre muligheder, siger han.

- Men der kommer stadig til at være en del af vores affald, vi simpelthen ikke kan komme af med, som vi har brug for at forbrænde et stykke tid endnu. I hvert fald de næste 50 år er min forventning, siger han.

En vigtig brik

CO2-fangst er et af regeringens helt store slagnumre i forhold til at nå klimamålene. I alt forventer den, at teknologien vil kunne spare mellem fire og ni millioner ton CO2 i 2030.

Det er en god slat, når man tænker på, at Danmark i 2030 skal spare omkring 20 millioner ton.

Klimarådet - de uafhængige eksperter, der rådgiver regeringen om den grønne omstilling - anser det scenarie for at være for optimistisk og har efterspurgt en plan for, hvordan det præcis skal foregå.

Den plan løfter regeringen i dag en del af sløret for med et udspil, der i første omgang handler om, hvor de store mængder CO2 skal lagres.

Regeringen lægger blandt andet op til, at der allerede fra 2025 skal kunne lagres store mængder CO2 i undergrunden i Nordsøen. Der er allerede i en tidligere aftale besluttet, at der skal lagres en mindre mængde inden 2025. Derudover vil de sætte en pose penge af til at få undersøgt, hvor det ellers kan lade sig gøre at lagre CO2 i Danmark.

Danmark har nemlig en god undergrund til at lagre CO2. Ifølge det nationale forskningscenter Geus ville der kunne lagres CO2, der svarer til mellem 500 og 1.000 år af Danmarks nuværende udledninger.

Dyr teknologi

Fordi den danske undergrund er så velegnet, er det også en del af regeringens plan, at vi i fremtiden skal kunne importere CO2 og tjene penge på at lagre det.

Folketinget er tidligere blevet enige om at afsætte omkring 16 milliarder kroner til at fange, lagre eller genbruge CO2'en. Med de penge regner man med at kunne kunne fjerne mellem 0,4 og 0,9 millioner ton CO2 i 2030. Hvordan det præcis skal finansieres, hvis der skal fjernes helt op mod det tidobbelte er endnu uvist.

Det er en dyr teknologi. Kunne vi ikke spare CO2'en på en billigere måde?

- Den grønne omstilling kommer til at koste penge. Det tror jeg, at vi må anerkende, siger Dan Jørgensen.

- Vi har forpligtet os til at reducere med 70 procent i 2030. Det betyder altså, at vi skal investere meget bredt også i de løsninger, som i starten kommer til at koste nogle penge.

En "usikker" løsning

Klimarådet er glade for at se et udspil fra regeringen, men formand Peter Møllgaard er stadig ikke helt overbevist om, at alt når at falde på plads, så der allerede kan lagres CO2 i 2025.

- Det er rigtig positivt, at regeringen nu er kommet med en delstrategi for fangst og lagring af CO2, siger formand Peter Møllgaard.

- Det vi nu skal se, er hvordan den bliver konkretiseret. Der er rigtig mange barrierer, der skal overvindes, hvis det skal bidrage til opfyldelsen af 2030-målsætningen i stor skala. Det kræver en særdeles hurtig og strategisk planlægning, hvis vi for alvor skal have gang i det inden 2025. Så den planlægning haster, som så meget andet på klimaområdet, siger han.

Forbrændingsanlægget brænder restaffald af og omdanner det til elektricitet og varme. Værket udleder hvert år 0,5 millioner ton. På taget af anlægget er der en skibakke. (Foto: NILS MEILVANG © Ritzau Scanpix)

Klimarådet mener stadig, at det er en "usikker" løsning, og rådet er stadig skeptisk over for, om det allerede vil kunne lade sig gøre at lagre CO2 i Danmark, så det kan hjælpe med at opfylde klimamålene for 2025 og 2030.

- Nu er jeg også født skeptiker, men jeg synes, det er svært at se, hvordan vi skal få etableret en dansk løsning inden 2025, siger Peter Møllgaard, der derfor opfordrer regeringen til også at lave en backup-plan, så CO2'en i starten ville kunne transporteres til Norge, hvor de er længere fremme med teknologien.

Regeringens udspil skal nu forhandles med Folketingets partier, og senere på året vil regeringen fremlægge yderligere planer for området.

Facebook
Twitter