I aften vender Joe Biden, Narendra Modi og resten af verdens stats- og regeringsledere snuden hjemad og overlader de hårde forhandlinger på klimatopmødet til embedsmænd og ministre.
Her er, hvad der skete på topmødets første dage, og hvad verdens lande hver især diskede op med i Glasgow i bestræbelsen på at holde verden kølig.
Kobøvser, gas og lossepladser
USA og EU og mere end 80 andre lande har i dag lovet, at de vil skære udledningen af metan ned med 30 procent inden 2030.
Metan er en drivhusgas ligesom CO2, men den er 80 gange så kraftig. Til gengæld forsvinder den meget hurtigere fra atmosfæren, så vil man finde reduktioner, der virker på den korte bane, så er det et godt sted at starte.
Præsident Biden kaldte fra talerstolen løftet game-changing, men store metanudledere som Kina og Rusland er ikke med.
Alligevel kan løftet få stor betydning, lyder det fra John Christensen, der er rådgiver i den grønne tænketank Concito.
- De lande, der har tilsluttet sig, er ansvarlige for over halvdelen af det globale metanudslip, så selv om nogle af de store lande er med, er det et vigtigt løfte, siger han.
Ifølge FN's Miljøprogram kan det betyde, at man kan tage mellem 0,2 og 0,3 grader af den globale opvarmning i midten af århundredet, hvis landene holder, hvad de nu har lovet.
Danmark er også med i løftet. Den største del af vores metanudslip kommer fra køers bøvser og gylle.
I andre lande er der højt metanudslip fra lossepladser og fra udvinding af naturgas.
Leonardo dukkede pludselig op
Der blev drysset stjernestøv over metanløftet og klimatopmødet generelt, da Leonardo diCaprio pludselig dukkede op og interesseret lyttede med til Joe Biden og Ursula von der Leyens (formand for Europa-Kommissionen) fremlæggelse.
Han er erklæret miljøforkæmper og er også tidligere dukket op til klimatopmøder.
Nordiske pensionskasser
130 milliarder dollars. Det vil nordiske og britiske pensionskasser investere i grønne projekter frem mod 2030.
Det er mere end 830 milliarder kroner.
- Det er tydeligt for os alle, at den grønne omstilling kræver massive investeringer. Regeringer skal gøre vores del og sætte ambitiøse mål. Men vi kan ikke gøre det alene. Vi har brug for den private sektor, sagde Mette Frederiksen på et pressemøde.
Hjælp til u-landene
Verdens fattigste lande er ofte dem, der bliver ramt hårdest af klimaforandringer, selv om de har en meget lille andel af skylden for udledningerne.
Derfor har de længe plæderet for at få en fond, der kan hjælpe, når de bliver ramt af tørke eller cykloner.
Det skete i går, da Skotland lancerede sådan en fond på en million pund - omkring otte millioner kroner - til det. Selv om det selv ikke lyder af meget, så er det alligevel blevet taget godt i mod.
- Det er et vigtigt politisk signal, siger Mattias Söderberg, der er chefrådgiver i Folkekirkens Nødhjælp.
- Det er med til at skabe et momentum, og derfor har der været positiv respons på det blandt u-landene, siger han.
USA melder sig ind i dukseklubben
Der har været meget snak om, at USA er tilbage i klimakampen. Men i dag kom de endnu mere tilbage i den, da de trådte ind i klimaduksenes klub, High Ambition Coalition.
Det er en gruppe af både rige og fattige lande, som alle vil have højere klimaambitioner. Gruppen spillede en stor rolle, da man landede Parisaftalen og fik skrevet 1,5 gradersmålet ind i den.
Indien kom med nyt klimamål
Indien fik stor opmærksomhed i går, da landet meddelte, at Indien vil være klimaneutral i 2070. Til den tid vil de altså ikke udlede flere drivhusgasser, end der optages.
Godt nok er det 20 år senere end hvad videnskaben anbefaler, men det var alligevel svært at finde nogle, der var rigtig kritiske over for løftet.
Det skyldes, at Indien - som i dag er verdens tredjestørste udleder - ikke har udledt så meget CO2 tidligere og heller ikke i dag udleder særlig meget per indbygger.
Det er også deres eget argument for ikke at komme med mere: De rige lande har holdt fest og tjent masser af penge, mens de har udledt drivhusgasser.
Så hvis de rige lande vil have Indien til at udlede mindre, så skal der økonomisk hjælp til, siger inderne.
Biden beskyldt for at tage morfar
Biden har selvfølgelig fået masser af opmærksomhed på de nyheder, han har præsenteret under topmødet.
Men nogle medier har fokuseret mere på, at han så ud til at falde i søvn under den lange række af åbningstaler på den første dag.
Skovene skal beskyttes bedre
100 lande har skrevet under på en aftale, der skal beskytte verdens skove.
I aftalen lyder det, at afskovningen skal stoppes og skove skal genoprettes i 2030. Aftalen menes at dække 85 procent af skovarealet i verden og skovrige nationer som USA, Brasilien, Congo og Indonesien.
Der er sat næsten 120 milliarder kroner af til at få det til at ske.
Kritikere har påpeget, at en lignende aftale blev lavet i 2014, men den er aldrig rigtig blevet holdt.
Skove er rigtig gode til at suge og holde på CO2, og derfor er de vigtige i klimakampen.