Nu skal husdyrene fodres med dansk-dyrkede mikroalger

Et testforsøg skal vise, om bæredygtige mikroalger kan erstatte importeret sojaprotein, der i dag er landbrugtes foretrukne foder.

Mikroalger kan blive udfordret af skadedyr eller ustadigt vejr, men hvis en mikroalge-høst kommer i problemer, er det muligt at rette op på det. Algerne deler sig nemlig hurtigt til endnu flere mikroalger, så en ny høst kan produceres. (© Algecenter Danmark Teknologisk Institut)

I fremtiden kan du måske spejde ud over mikroalge-marker, når du kører gennem det danske landskab. I stedet for de marker du kender, vil der nogle steder stå rækker med poser, der er fyldt med alger.

Teknologisk Instituts projekt ReMAPP, der er støttet af Innovationsfonden, tester nemlig, hvordan mikroalger kan bruges til dyrefoder.

Mikroalger er et bæredygtigt alternativ, der skal erstatte importeret sojaprotein, når de danske husdyr skal have foder.

Mikroalgerne bruger nemlig et areal at vokse på, der er ti gange mindre end konventionelle foderafgrøder som hvede og rasp.

- Fordi algerne har så god vækst, har de et arealforbrug, der er langt mindre, end det vi kender fra foderafgrøder i dag, så arealerne kan udnyttes mere, siger centerchef for planteteknologi, Teknologisk Institut, Jesper Mazanti Aaslyng.

Mikroalgerne har også den fordel, at de kan vokse på jord, som ellers er ikke egner sig til landbrug.

Der er dog én betingelse i forsøget: Markerne skal ligge ved et biogasanlæg, for mikroalgerne bruger resterne af CO2 og næringsstoffer fra det afgassede gylle.

- Det er cirkulær økonomi, når det er bedst, da det er effektiv brug af restprodukter fra biogasanlæggene og udnyttelse af arealer, siger Jesper Mazanti Aaslyng.

Ud med eksotisk protein

Forskerne bag projektet håber, at det bliver muligt for Danmark at producere proteinet til dyrefoder i stedet for at importere sojaprotein fra Latinamerika, som man gør i dag.

Produktionen af sojaprotein, der er eksporteres til Danmark og resten af verden, kan koste dyrt på klima-kontoen, hvis det ikke dyrkes bæredygtigt: Kæmpe arealer af skove ryddes nemlig i Sydamerika, for at gøre plads til sojaproduktionen.

En ny rapport fra Verdens Skove og Mighty Earth viser, at et skovareal i Sydamerika, der er 23 gange større end Danmark, er blevet ryddet til sojamarker. Og det har konsekvenser for både natur og lokalbefolkning, skriver Information.

Derfor ønsker forskerne at kunne producere danske mikroalger som et alternativ til sojaprotein.

De mikroalger, der bruges er danske, så mikroalgerne kan klare de danske temperaturer og muligheder for lys.

- De danske mikroalger kan omstille sig hurtigt, når vi har store udsving i vejret, siger seniorspecialist hos Teknologisk Institut, Malene Fog Lihme Olsen.

Forskerne håber, at mikroalge-produktionen kan hjælpe, når man i år 2050 anslår, at der vil være 10 milliarder mennesker på Jorden, der skal brødfødes.

Og de mener, at det er det rigtige tidspunkt at begynde at kigge på mikroalger som protein til dyrefoder.

- Vi har længe været bevidst om, at mikroalger har et stort proteinindhold, men det er først nu, hvor behovet for protein stiger så eksplosivt, at det er muligt at udvikle de kommercielle perspektiver i det, siger Jesper Mazanti Aaslyng.

Nye afgrøder, gamle udfordringer

Alger kan beskrives som et vidunderprodukt, fordi de vokser hurtigt og har et højt proteinindhold. Men produktionen kan også møde udfordringer

- Når vi dyrker alger, så er der altid risiko for skadedyr, for meget regn eller for meget sol. Det er ikke så anderledes fra konventionelt landbrug, siger Malene Fog Lihme Olsen og fortsætter.

- Men det positive er, at hvis mikroalge-høsten kommer i problemer, er det muligt at rette op på. Det er ikke ligesom med andet landbrug, hvor høsten kan slå fejl. Algerne kan reddes, og de deler sig hurtigt, så efter et par dage, kan man have startet produktionen op igen, siger hun.

Det er ikke mikroalgerne, der kan skabe de største forhindringer. Det er tværtimod modtagelsen fra landbruget og firmaer, som kan være en udfordring for drømmene om algeproduktion til dyrefoder.

- Det er en ny måde at tænke produktion, og det kan være en udfordring at overbevise producenter om, at det er en god ide, at producere på denne måde, siger Jesper Mazanti Aaslyng.