Grønland er under forandring. Og med Grønland, verdenshavene.

Ifølge en ny og omfattende undersøgelse forsvandt der i 2003 111 kubikkilometer is fra indlandsisen. 10 år senere var det tal steget til 428 kubikkilometer.

Forestil dig 428 kæmpeisterninger på 1x1x1 kilometer, som blev smidt i havet på et enkelt år. Det er meget.

Afsmeltningen er altså næsten firedoblet på bare ti år.

Shfaqat Abbas Khan fra DTU Space har været med til at lave den nye undersøgelse. Han er især overrasket over, at Sydvestgrønland også bidrager så meget til afsmeltningen.

For hidtil har fokus især været på den nordvestlige og sydøstlige del af Grønland, forklarer han.

- Det er overraskende, at isen nu også smelter i det sydvestlige Grønland. I fremtiden vil smeltevand fra det område sandsynligvis komme til at levere et stort bidrag til de globale havstigninger, siger Shfaqat Abbas Khan.

Varm luft får is til at smelte

Afsmeltning fra gletsjere skyldes blandt andet stigende havtemperaturer der, hvor gletsjerne møder et stadig varmere hav. Men det kan ikke forklare, hvorfor isen smelter på Sydvestgrønland.

For i det område findes der ikke så mange gletsjere.

Når forskerne i undersøgelsen konkluderer, at der også forsvinder store mængder is fra denne del af landet, betyder det, at områder uden gletsjere - hvor isen kun smelter nogle få sommermåneder om året - også når at bidrage til ændringer i havniveauet alene fordi at temperaturen i luften er stigende.

- Det betyder, at isen i de områder bidrager til havniveauet i samme grad – eller i endnu højere grad – som de områder, hvor der er gletsjere, forklarer Shfaqat Abbas Khan.

Imponerende følsomhed i undersøgelsen

Sebastian Mernild fra Nansen Centeret i Norge forsker også i klimaforandringernes betydning for blandt andet indlandsisen på Grønland. Men han har ikke været med til at lave den nye undersøgelse, men har læst den.

- Det er et flot studie, hvor nogle af de bedste forskere indenfor forskellige felter er gået sammen, siger han.

Sebastian Mernild mener dog ikke, at det er afsmeltningen af Sydvestgrønland, der er det mest overraskende i undersøgelsen.

Derimod er han fascineret af, hvor præcist forskerne kan følge afsmeltningen hen over årene.

- Følsomheden er imponerende. Man kan se et knivskarpt skift i afsmeltningen over ganske kort tid i 2013, siger han.

Vejrfænomen ændrede kortvarigt afsmeltningen

I den nye undersøgelse har forskerne både analyseret satellitbilleder af Grønland og sammensat resultaterne med målinger af grundfjeldet i Grønland.

Og det har de gjort i perioden fra 2003 til 2016.

Her så de, at afsmeltningen accelererede år for år, men med undtagelse af en periode på 12-18 måneder fra midten af 2013.

I den periode nærmest stoppede afsmeltningen ganske brat. Det skyldtes dog ikke, at klimaforandringerne forsvandt for en stund.

Derimod skyldes det, at det vejrfænomen, der kaldes den Nordatlantiske Oscillation, havde en kort positiv periode. Det betyder, at strømningerne i atmosfæren skiftede med den konsekvens, at der i perioden blev koldere på Grønland.

- Det viser, hvordan man er nødt til at observere klimaforandringer over ganske lang tid, hvis man skal kunne rumme de variationer i vejret, der naturligt er, forklarer Sebastian Mernild.

I 2014 accelererede afsmeltningen igen, og Shfaqat Abbas Khan vurderer, at afsmeltningen vil blive endnu større i fremtiden.

- I takt med at temperaturen i atmosfæren fortsætter med at stige, vil vi se øget afsmeltning på Grønland, siger han.