Ny FN-rapport skruer op for klimakonsekvenserne: Havene stiger med uset hast

Vandet kommer til at stige i Danmark, i takt med at Jordens is- og snedækkede områder smelter.

Store dele af kloden, som vi kender den, er ved at smelte bort for øjnene af os.

Gletsjere, isbjerge, indlandsis, sneklædte bjergtoppe og havis skrumper - eller forsvinder helt - i takt med, at den globale gennemsnitstemperatur stiger.

Og det ændrede klima har potentielt katastrofale konsekvenser for både planter, dyr og mennesker på Jorden.

Mere end 1,3 milliarder mennesker, som lever i bjergområder eller lavtliggende kystområder, er direkte afhængige af planetens frosne områder.

Men de færreste går fri af konsekvenserne, når klodens klima ændrer sig dramatisk, verdenshavene stiger og havets økosystemer forandres.

Sådan lyder den klare besked i den seneste rapport fra FN's klimapanel, IPCC, der handler om verdenshavene og Jordens is.

Rapporten, der netop er frigivet, er den sidste særrapport inden den næste hovedrapport IPCC udgives i 2021.

Lukker huller i vores viden

Ifølge Jens Hesselbjerg Christensen, professor i klimafysik ved Niels Bohr Instituttet, udvider den nye rapport det, vi ved om klimaet, betragteligt.

Den skruer på vigtige detaljer. Desværre i negativ retning. Særligt når det gælder vandstandsstigninger.

- Forudsigelserne om vandstandsstigninger er skruet lidt op. Det tyder på, at IPCC var lidt for konservative i den seneste rapport, siger han.

I løbet af 1900-tallet steg havniveauet med 15 centimeter. Nu stiger det dobbelt så hurtigt. Nemlig med 3,6 millimeter om året - eller det, der svarer til 36 centimer på et århundrede.

Og stigningen tager til.

Bekymrende, men ikke overraskende

Ifølge Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer og direktør for Nansen Centeret i Bergen, er rapporten bekymrende læsning.

Men konklusionerne er ikke overraskende for forskerne.

- Istabet fra indlandsisen i Grønland er vurderet højere end tidligere. Og tabet sker, fordi isen smelter. Det indikerer, at det er atmosfærens temperatur, der gør forskellen, siger han.

Sebastian Mernild påpeger, at Antarktis spiller en større rolle i den nye rapport, selvom der stadig er ret høj usikkerhed om, hvor meget de enorme ismasser på det sydlige kontinent egentlig kommer til at smelte.

Antarktis er under forandring på grund af stigende temperaturer. Blandt andet mener forskere, at den globale opvarmning kan være medvirkende til, at flere isbjerge knækker af de såkaldte ishylder. Som i 2017, hvor et enormt isbjerg brækkede af Larsen C-isjylden. (Foto: Nasa © Scanpix)

Smeltevand fra Antarktis ender i Danmark

Ifølge Sebastian Mernild er særligt Antarktis bekymrende. Hvis de enorme ismasser, kontinentet gemmer på, for alvor begynder at rykke på sig, er det en stor trussel.

Også for Danmark.

Det bekræfter Ruth Mottram, som er klimaforsker ved DMI.

Hun fanges særligt af én sætning i rapporten:

"Efter år 2100 har en stigende forskel mellem Grønlands og Antarktis' bidrag til den globale havniveaustigning under RCP 8.5 (det klimascenarium, hvor vi ikke ændrer adfærd i forhold til i dag) store konsekvenser for hastigheden, hvormed vandet stiger på den nordlige halvkugle."

Sætningen understeger, at Antarktis kan bidrage med en stor vandstandsstigning på den nordlige halvkugle, når vi kommer ind i næste århundrede - hvis Grønland smelter mindre.

- Taber Grønland mindre is og Antarktis mere, stiger vandstanden mere hos os i Danmark, siger hun og fortsætter:

- Det er svært at forstå, men det handler om, at tyngdepåvirkningen fra indlandsisen sender vandet herop.

Til gengæld er vores viden om istabet i Antarktis mangelfuldt.

Små gletsjere forsvinder næsten

Ruth Mottram tror, at den nye rapport kan fungere som værktøj til at styre den fremtidige forskning, så vi kan blive endnu klogere på blandt andet Antarktis.

En gletsjer nær byen Courmayeur, Italien, i Alperne er netop nu tæt på at kollapse på grund af stigende temperaturer. (Foto: ho © Scanpix)

Hun hæfter sig også ved, at der på den korte bane (i dette århundrede) kommer langt mere smeltevand fra højtliggende gletsjere end fra polernes iskapper.

- Rapporten fortæller om havniveaustigninger fra de små gletsjere på op til 20 centimeter, siger hun.

De små gletsjere i Europa, Østafrika, de tropiske dele af Andesbjergene og Indonesien mister helt op mod 80 procent af deres masse frem mod 2100, konkluderer IPCC.

Hvor meget stiger vandet i Danmark?

Præcist hvor meget vandet kommer til at stige i Danmark, er dog svært at sige - på trods af de nye oplysninger i rapporten.

Men snart kommer DMI's klimaatlas, der medtager de nye data, og som i detaljer kan vise, hvordan stigende havniveauer kommer til at påvirke Danmark.

Havene kommer til at lide - også i Danmark

Uanset om vandet stiger eller ej, påviser den nye rapport dog, at temperaturen får store konsekvenser for verdenshavene.

Det forklarer seniorforsker ved DTU Aqua Mark Payne.

- Det her er den første IPCC-rapport med dedikeret fokus på havene. Og den viser tydeligt, at vi ikke kan forvente, at havets fremtid bliver som i vores fortid, siger han.

Mark Payne forklarer, at klimaforandringerne har effekter på alle skalaer.

- Vi kan se, at der kommer nye arter i danske farvande. I Kattegat finder vi i dag 25 procent flere arter, end vi gjorde i 1990'erne, siger han.

- Nogle af de arter, vi er vant til, for eksempel torsk og sild, er på vej væk, mens andre er i fremgang.

Men andre steder i verden går det kun én vej, forklarer Mark Payne.

- I de tropiske områder mister de fisk. Der kommer ikke nye til, og det er der ingen løsning på, siger han.

Ifølge Mark Payne er der op mod tre milliarder mennesker i de tropiske områder, hvis indkomst og primære kilde til proteiner i kosten er i fare.

- Her i Danmark kan vi bare købe fisk fra Barentshavet (I Arktis, red.). Det kan man ikke i Afrika. Der er ingen erstatning.

Stigende havtemperaturer tvinger mange fiskearter til at søge mod koldere vande. Torsken er en af de danske danske arter, som vi formentlig kan forvente færre af i fremtiden. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Havdyr, der ikke kan flytte sig, dør

Katherine Richardson, professor i ocenanografi ved Københavns Universitet, bakker op om Mark Paynes konklusioner.

Hun skriver i en email fra FN's generalforsamling i New York, at der er grænser for de temperaturer, som organismer kan klare.

Når temperaturen overstiger den øvre grænse, bliver de nødt til at flygte. Ellers dør de.

- Ligesom alle organismer på land har marine organismer et vindue af miljøforhold, som de kan tåle. Ændringer i miljøforholdene som indebærer, at organismen er udenfor sit vindue, vil betyde døden for organismer, der ikke kan bevæge sig. For eksempel koraller, skriver hun.

Selv havdyr, der egentlig er mobile, kommer under pres på grund af de stigende temperaturer.

Danske fisk dør af hedeslag

De såkaldte hedebølger i verdenshavene er også tiltagende, påpeger rapporten.

Ligesom vi kan opleve hedebølger på land, kan lange periode med meget varmt vejr give ekstreme temperaturer i havene, hvor vandet bliver usædvanligt varmt i en uge eller en måned.

Og de perioder kommer der flere og flere af, forklarer Mark Payne.

- Sidste år havde vi en forfærdelig varm sommer. I Roskilde fjord var vandtemperaturen syv grader over gennemsnittet, siger han.

Forskerne undersøgte kropstemperaturen på ørrederne i fjorden, da det var varmest:

- Den kom op på 26 grader celsius. Har man en ørred i laboratoriet, dør den, når den bliver 27 grader, siger han.

- Vi kommer til at se flere af den slags hændelser, og de bliver stærkere.

Katherine Richardson forsker i netop betydningen af havets temperatur på marine økosystemer.

Og hun konkluderer, at havenes fødekæde lider skade af de varme perioder.

- Et varmere hav og flere hedebølger vil formentlig give anledning til et dårligere fiskeri og mindre CO2-optag i havet, skriver hun.

Sure have truer dyre- og planteliv

Både Katherine Richardson og Mark Payne er også bekymrede for et andet problem for havene.

I takt med, at de opsuger mere og mere af den CO2, vi har udledt, forsures de nemlig. PH-værdien falder, og det har også konsekvenser for livet i havene.

Præcis hvor stor konsekvensen bliver, er svært at sige, forklarer Mark Payne.

Men syrligheden er 40 procent højere i havene, end den var for 30-50 år siden.

- Syrligheden er helt forandret fra det normale. Den er udenfor niveauer, vi hidtil har set, siger han og fortsætter:

- Hvad betyder det? Det ved vi stadig ikke.

Ifølge Katherine Richardson rammes både skaldyr, plankton og fisk af forsuringen.

- Den direkte trussel mod fiskeri er klart størst for skaldyrfiskeri og akvakultur, som allerede mærker effekter i dag, fordi skaldyrene skaller dannes af kalk, der går i opløsning som følge af forsuringen, skriver hun.

- Men fisk bliver også påvirket af forsuringen, fordi den kan påvirke æg og ungers udvikling og ikke mindst påvirke mange af de plankton, som danner deres fødegrundlag.

Fordi effekterne af forsuringen ofte opstår indirekte - for eksempel mellem dyr og det, de lever af - har forskerne endnu ikke en god forståelse for, hvor akut truslen egentlig er.

Med andre ord skal der, ligesom når det gælder afsmeltningen fra Antarktis, forskes mere for at sige noget med større sikkerhed.

Vi er nødt til at forberede os

Udover at konkludere mellem linjerne, at der skal mere forskning til, konkluderer rapporten i sit tredje og sidste afsnit også, at vi bliver nødt til at forberede os på det forandrede klima.

Selv en temperaturstigning på 1,5-2 grader kommer til at kunne mærkes globalt.

- Vi skal forvente, at det er nødvendigt, at vi tilpasser os, siger Mark Payne.

Ifølge Jens Hesselbjerg forsøger rapporten at forberede os på, at ekstreme hændelser bliver mere normale over hele kloden.

100-års-hændelser bliver i en fire grader varmere verden til en daglig begivenhed nogle steder, mens der er langt mellem katastroferne andre steder.

Han mener, at rapporten er et godt skridt imod en større forståelse for problemets omfang.

- De her klimarapporter er måske skarpe på, hvad der sker i Grønland, men det er jo ikke så relevant for verdenslederne. De vil gerne vide, hvad der sker i deres baghave, siger han.

- Og nu har vi mere udbredt dokumentation over hele Jorden.