Ny forskning: Fiskere trawler mere i beskyttede end i ubeskyttede havområder

Der fiskes mere intensivt i de beskyttede områder end udenfor. Til stor skade for især truede arter. Områderne beskyttes kun på papiret, siger organisation.

Fiskerne trawler løs i beskyttede områder, viser ny forskning. Problemet er, at de ikke skal følge retningslinjer fra forskningen. (Foto: pascal rossignol © Scanpix)

Verdenshavene er under ekstremt pres. Klimaforandringer hæver vandtemperaturen og evigt stigende mængder CO2 i atmosfæren forsurer havvandet. Samtidig presser intensivt fiskeri bestandene til bristepunktet.

Derfor giver det god mening at beskytte havområder. Og ifølge EU beskyttes 29 procent af Europas territorialvande da også.

Problemet er bare, at beskyttelsen ingen betydning har. Det viser ny forskning publiceret i Science i dag.

Forskere fra Canada har analyseret industrielt fiskeri i Europa og fundet ud af, at der faktisk fiskes mere intensivt i de beskyttede områder end udenfor.

- Vi kunne se, at 59 procent af de beskyttede områder bliver kommercielt trawlede,og at den gennemsnitlige trawling-intensitet i beskyttede områder er mindst 1,4 gange så høj sammenlignet med ubeskyttede områder, skriver forskerne i Science.

Forskerne konkluderer, at "den udbredte industrielle udnyttelse af beskyttede havområder underminerer de globale mål for beskyttelse af biodiversitet og øger bekymringen for det stigende menneskelige pres på beskyttede områder i hele verden."

Beskyttede områder kun beskyttet på papiret

Ifølge Lasse Gustavsson, vicepræsident for den europæiske gren af havmiljøorganisationen Oceana, er de beskyttede områder i Europa slet ikke beskyttede.

- Vi kalder de her beskyttede områder, som der findes over 7.000 af indenfor EU, for "paper parks". De er kun beskyttet på papiret og er politiske besluttet uden praktisk udførelse, siger han.

- Jeg har et favoritområde i Nordtyskland, som er beskyttet på papiret, men hvor der udvindes gas, hvor der går en rørledning fra Rusland i gennem og hvor der foregår intensivt fiskeri.

Lasse Gustavsson forklarer, at verdens regeringer siden midt i halvfemserne har forsøgt at nå en målsætning om beskytte 10 procent af verdenshavene. Men det ender ofte med en skrivebordsøvelse.

- Der er en politisk mekanisme, der siger, at sådan her skal vi gøre. Og den nemmeste måde at gøre det på er ved at bede en embedsmand om at tegne en linje på et kort og sige: Her har vi beskyttet.

Følger ikke frivillige retningslinjer

I en mail skriver hajspecialist Manuel Dureuil fra Dalhousie University i Canada, der også er hovedforfatter på artiklen i Science, at problemet med de beskyttede områder er, at de ikke følger de frivillige retningslinjer, som er fremsat af IUCN - International Union for the Conservation of Nature.

IUCN holder øje med truede arter og opdaterer blandt andet rødlisterne med opgørelser over hvor pressede verdens arter er.

- Mange af EUs beskyttede områder (MPA) ekskluderer ikke fiskeri eller har ingen styring af fiskeriet, men er i stedet reguleret af EUs brede fiskerilovgivning, skriver han til DR Viden.

- Under 10 procent af de beskyttede områder, vi undersøgte, opfylder retningslinjerne fra IUCN.

Problemet er ikke kun i Europa, forklarer Manuel Dureuil. Kun syv procent af verdenshavene er beskyttede, mens kun 3,7 procent rent faktisk beskyttes. Og kun to procent er stærkt beskyttet.

Hajer og rokker forsvinder

Konsekvenserne af fiskeriet med trawl er, at truede havdyr som fx hajer og rokker forsvinder i et dramatisk tempo.

Forskernes analyse viser, at antallet af de truede arter faldt med 69 procent i de tungt trawlede - men ironisk nok beskyttede områder.

- Trawling og særligt bundtrawling er en risiko for mange arter og habitater på havbunden. Men vi valgte at se på hajer og rokker, fordi de er stærkt truede - og generelt ikke beskyttes i de europæiske beskyttede havområder, skriver Manuel Durueil.

Hvad er løsningen så?

Ifølge Lasse Gustavsson fra Oceana bør vi skrue gevaldigt ned for fiskeriet generelt og lade bestandene komme sig over tid - og så begynde at fiske igen.

- For to år siden kiggede vi på 400 fiskearter i Europa. Dobbelt så meget som forvaltningen i EU har undersøgt.

- Og konklusionen er klar. Tilpasser vi fiskeriet til bæredygtige regler fastlagt på baggrund af videnskab, kan vi på mindre end 10 år øge fiskeriet med 60 procent, siger han.

Ifølge Oceana kan omlægningen betyde flere jobs i lande som Danmark og mere fisk på spisebordene, hvis man altså vil tænke langsigtet.

Ministeren mener det er en balance

Fiskeriminister Eva Kjer Hansen virker dog ikke til at være lydhør overfor Oceanas forslag om at reducere fiskeriet nu. For få dage siden skrev Nyhedsbureauet Ritzau, at ministeren ikke tror på Oceanas fremskrivninger med et øget fiskeri på baggrund af en hurtig reduktion.

- Det stiller jeg mig tvivlende over for. For rigtig mange af vores bestande er på MSY-niveau (bæredygtigt udbytteniveau, red.), siger Fiskeriministeren til Ritzau.

Eva Kjer Hansen mener, at hun som politiker skal balancere to interesser: Et bæredygtigt fiskeri på den ene side og på den anden beskæftigelse og aktiviteter i havne.

Som eksempel nævner hun sild, da bestanden er hårdt presset i Østersøen.

- Det ville være ærgerligt, hvis vi skulle lukke fuldstændigt for fiskeriet af sild, for det har disse socioøkonomiske konsekvenser. Så vil jeg hellere bruge nogle flere år på at nå målet, siger hun til Ritzau.

Vi bør forbyde trawling nu

Spørger man Manuel Durueil fra Dalhousie University skal der dog skrappere metoder i brug, hvis vi vil have beskyttede områder i havene.

- Vil vi have beskyttede havområder, der effektivt passer på biodiversiteten, skal skadende aktiviteter som industriel trawling og bundtrawling forbydes.

- Vi skal ikke stoppe med at fiske. Men vi skal have zoner i havene, hvor der ikke fiskes. Vi tillader jo heller ikke industriel brug af al landjord?

Facebook
Twitter