Ny forskning: Havet har slugt langt mere global opvarmning, end vi hidtil har troet

Det er på tide, at vi bliver realistiske omkring konsekvenserne, siger klimaprofessor.

Arktis er særligt hårdt ramt af stigende globale havtemperaturer. I januar i år var havisens udbredelse i Arktis på sit laveste niveau, siden de første satellitmålinger begyndte i 1979. (Foto: Alistair Scrutton © Scanpix)

Nogle gange har vi mennesker en tendens til at overvurdere os selv. Men når det kommer til vores påvirkning på klimaet, tyder noget på, at vi kraftigt undervurderer hvor stor skade, vi gør.

For få uger siden offentliggjorde FN’s klimapanel, IPCC, en rapport, der i diplomatiske - men tydelige - vendinger satte en tyk streg under, hvor milevidt vi er fra målet om at begrænse den globale opvarmning ved 1,5 grader, som alverdens politikere erklærede for ønskescenarie under klimatopmødet i Paris i 2015.

Nu anslår forskere i en ny undersøgelse, at verdenshavene har opslugt langt mere varme fra atmosfæren, end videnskaben hidtil har regnet med.

Faktisk har havet absorberet hele 60 procent mere varme, siger det internationale forskerhold under ledelse af det amerikanske Princeton University.

- Det er et vigtigt studie, der tydeliggør, at det bliver svært at holde den globale temperaturstigning på under to grader (klimaaftalen fra Paris indeholder en målsætning om, at” den gennemsnitlige globale temperaturstigning skal holdes "godt under" to grader”, red), siger klimaprofessor Jens Hesselbjerg Christensen fra Klima og Geofysik på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

Han er ikke selv involveret i undersøgelsen.

Havet lagrer størstedel af energi fra drivhusgasser

Det går hårdt ud over verdens koralrev, når havene opsuger CO2. Både på grund af de stigende temperaturer og på grund af forsuring, som ændrer havets pH-værdi og bl.a. får kredsdyr til at gå i opløsning. (Foto: DAVID GRAY © Scanpix)

Størstedelen af den energi, der opstår i atmosfæren på grund af udledning af drivhusgasser, går til at varme havene.

Ifølge IPCC blev mere end 90 procent af energien fra drivhusgasser i årene fra 1971-2010 absorberet af havet.

Den varme, der bliver lagret i havene, har en stor betydning for den globale opvarmning, fordi den bare ligger og venter på at blive frigivet.

- Selv hvis vi ved et trylleslag stoppede med at udlede drivhusgasser til atmosfæren og fik stoppet den globale temperaturstigning ved 1,5 - 2 grader, er der måske en halv grad i havene, som bliver lukket ud i atmosfæren igen, siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Hvor lang tid, varmen fra havene er om at blive frigivet, ved forskerne ikke helt. Det kan tage flere århundreder efter, at at vi er stoppet med at udlede CO2.

Havet er altså en kæmpestor ubekendt faktor, der gør det endnu sværere, end det i forvejen er, at spå kvalificeret om fremtidens temperaturstigning.

Vi er ikke realistiske omkring konsekvenserne

Når forskere anslår, at havet gemmer på 60 procent mere varme, end vi tidligere har gået og regnet med, lyder det voldsomt.

Men det er vigtigt at huske på, at klimadata er forbundet med usikkerheder, og ifølge Jens Hesselbjerg Christensen er de nye beregninger i tråd med, hvad andre forskere finder ud af.

Når FN's klimapanel, IPCC, udgiver sine rapporter, der er baseret på data fra tusindvis af undersøgelser, fokuserer panelet primært på middelværdien - altså gennemsnittet - af resultaterne.

I rapporterne indgår altså både beregninger i den lave og i den høje ende - som denne undersøgelse, der ifølge Jens Hesselbjerg Christensen får stor betydning i den næste store IPCC-hovedrapport, der udkommer i 2022.

Undersøgelsen er nemlig baseret på målinger, der er mere præcise end dem, forskerne normalt bruger.

Rundt omkring i verdenshavet flyder omkring 3.000 små robotter, der blandt andet måler temperaturen. De er en del af observationssystemet Argo.

Men Argo var først oppe at køre i 2007, og det betyder, at dataene går få år tilbage.

I denne undersøgelse har forskerne baseret deres resultater på målinger af O2 (ilt) og CO2 i atmosfæren fra 1991 til 2016.

Indholdet af CO2 og O2 stiger i takt med, at havet bliver varmere og frigiver flere gasser. Og det er altså den sammenhæng, der givet de nye tal, som viser, at udledning af drivhusgasser måske generer mere varme, end vi troede.

- Undersøgelsen her understreger, at der er meget, vi ikke ved om havets rolle i klimaforandringerne. Vi forstår det grundlæggende, men vi kender ikke detaljerne. Og det er på tide, at verden begynder at forholde sig realistisk til konsekvenserne, siger Jens Hesselbjerg Christensen.