Den mest præcise udregning af, hvor hurtigt isen fra Antarktis smelter, er netop afsluttet. Og tallene taler sit tydelige sprog.

Vandstanden stiger hurtigere end forskerne tidligere har observeret de seneste 25 år på den sydligste del af jordkloden.

Danske forskere fra blandt andet DTU og Nansen-centeret i Bergen har været med til den mest omfattende opgørelse af ismassen i Antarktis nogensinde. De konkluderer entydigt, at isen forsvinder i hidtil usete mængder.

- Uanset hvilken metode eller teknik, der anvendes, så er der her klar evidens for, at afsmeltningen af isen på Antarktis accelererer i disse år, siger forsker på DTU Space, Shfaqat Abbas Khan i en pressemeddelelse.

24 satellitter følger med fra rummet

Det kræver andet end en målepind i kysten ud for Antarktis for at følge med i havstigning og afsmeltning af isen. Blandt andet har DTU Space fulgt med fra satellitter, der giver unikke data, som er med til at give et mere præcist billede af situationen.

For at finde ud af, hvordan det stod til med mængden af is på Antarktis måtte de mest avancerede målinger sættes i gang. Ud fra radarmålinger har forskerne kunne måle Jordens tyngdefelt sammenlignet med, hvor meget Antarktis hæver sig, når isen smelter.

- Indtil for nylig har effekterne i Antarktis været ret ukendte.

- Men med nye modeller og data om landhævning har vi fået en meget bedre forståelse af disse processer og dermed mere præcise estimater af afsmeltningen, siger postdoc og DTU Space-forsker Valentina Barletta.

Der ligger et enormt arbejde bag de nye tal. Ice Sheet Mass Balance Inter-comparison Exercise (IMBIE) hedder undersøgelsen, der er lavet af 84 internationale forskere fordelt på 44 lande.

Værre end indlandsisen

Når isen smelter ved polerne, så fordeler det ekstra vand sig ikke bare ud i havet. Derfor kan havet stige visse steder, mens det faktisk falder omkring stedet, hvor isen smelter fra. Og det kommer vi til at mærke i Danmark.

- Afsmeltningen i Antarktis vil få direkte betydning for vandstanden omkring Danmark, mens afsmeltningen fra Grønlands indlandsis stort set ikke betyder noget her, siger professor René Forsberg fra DTU Space.

- Derfor er det vigtigt at følge afsmeltningen i Antarktis meget nøje, og det store spørgsmål er selvfølgelig, om den fortsætter i samme omfang de kommende år, fortsætter han.

Hvis alt isen på Antarktis smeltede ville havene stige med 58 meter. Siden 1992 har smeltevand fra Antarktis betydet en stigning på 7,6 millimeter i verdenshavene.

Direkte kobling til klimaforandringerne

Professor Andrew Shepherd fra Leeds Universitet, der er en af hovedkræfterne bag undersøgelsen, er glad for resultaterne. Ifølge ham giver det endelig svaret på, hvordan isen ved polerne forandres på grund af den globale opvarmning.

- Vi har længe haft mistanke om, at forandringerne i Jordens klima ville påvirke isen. Takket være de satellitter, som rumagenturerne har sendt op, kan vi nu med stor sikkerhed følge tabet af is og de afledte havstigninger, siger Andrew Shepherd.

Historien om isen i Antarktis er dog ikke entydig.

I den østlige del kommer der stadig mere is til, mens den den vestlige del samt den Antarktiske Halvø mister omkring 159 milliarder ton is årligt. Men selvom isen smelter ujævnt, så er signalet klart, forklarer medforfatteren til undersøgelsen.

- Vores analyse viser, at der har været en stejl stigning i tabet af is fra Antarktis det seneste årti, og at kontinentet er årsag til, at havene stiger hurtigere nu end på noget andet tidspunkt de seneste 25 år, siger Andrew Shepherd.

Selv de steder, hvor der kommer ny is er det mindre end tidligere.

Ifølge klimaforsker Sebastian Mernild, der er direktør for Nansen-centeret i Norge, er artiklen den første af to videnskabelige artikler, der skal dokumentere tilstanden for Jordens to iskapper på henholdsvis Syd- og Nordpolen.

Begge artikler er en del af Ice Sheet Mass Balance Inter-comparison Exercise.