Ny stor rapport: Grønland mister is syv gange hurtigere end i 1990'erne

Afsmeltningen betyder, at 40 millioner flere mennesker end hidtil anslået vil blive ramt af kystoversvømmelser i 2100.

Grønlands indlandsis smelter i stigende grad. En ny stor undersøgelse sætter en fed streg under, at afsmeltningen er alvorlig. Her en dyb smeltekanal i indlandsisen. (Foto: IAN JOUGHIN © IMBIE)

At Grønlands indlandsis smelter på grund af global opvarmning, kommer ikke længere bag på nogen.

Men nu bekræfter en ny omfattende undersøgelse fra den internationale forskningssammenslutning IMBIE, at indlandsisen smelter hurtigere og voldsommere end hidtil antaget.

Rapporten konkluderer, at indlandsisen smelter syv gange hurtigere end i 1990'erne og opjusterer FN's klimapanel IPCC's forudsigelser omkring havniveaustigninger fra 60 centimeter i 2100 til 67 centimeter.

Det kan få store konsekvenser for millioner af mennesker.

IMBIE består af 89 klimaforskere og 50 organisationer, der ved hjælp af satellitter holder øje med hvor meget is, der forsvinder fra Grønland og Antarktis.

Rapporten, der netop er udkommet i eftermiddag, er det mest komplette billede af indlandsisen indtil 2018 - og hvordan den har reageret på den globale opvarmning.

Milliarder af tons is smelter

Det mest afgørende ved den nye opgørelse af istabet er, hvor ufatteligt store mængder is, der er smeltet de seneste 30 år - og hvordan det skubber til forudsigelserne, omkring hvor meget vandet kommer til at stige i fremtiden.

I alt har indlandsisen mistet 3,8 billioner tons is siden 1992 - et tab, som er steget fra 33 milliarder tons om året i 1990'erne til 254 milliarder tons per år i gennemsnit de seneste ti år.

Ifølge professor Andrew Shephers fra University of Leeds, den ledende forsker på undersøgelsen, viser deres resultater, at vi har undervurderet afsmeltningen.

- Istabet fra Grønland følger FN's klimapanel IPCC's høje scenarier. Det betyder, at afsmeltningen hidtil har været undervurderet, skriver han i en e-mail.

Undersøgelsen bekræfter, at den smeltede is fra Grønland har forøget det globale havniveau med 10,6 millimeter.

Millioner af mennesker bliver ramt

Det lyder måske ikke af meget, men det er alvorligt nok, forklarer Andrew Shepherd.

- Selv små havniveaustigninger forøger frekvensen af stormflod i kystområder. Hver centimeter vandet stiger, betyder seks millioner flere mennesker, som bliver berørt af oversvømmelser hvert år.

I alt betyder opgraderingen af afsmeltningen, at 40 millioner flere mennesker vil blive ramt af kystoversvømmelser i år 2100 end hidtil anslået, forklarer han.

Det bekræfter Andreas Ahlstrøm, chefkonsulent og klimaforsker ved danske GEUS, som er en del af IMBIE.

En stigning fra 360 millioner.

- Tæller man alt med, Antarktis og vandets udvidelse på grund af varme, er det 400 millioner mennesker i alt, der vil blive ramt af oversvømmelser ved udgangen af vort århundrede. Og det er, hvis tingene ikke accelerer, siger Andreas Ahlstrøm.

Samme vurdering lyder fra professor René Forsberg fra DTU Space, der også er med i undersøgelsen.

Selv få centimeter vand har alvorlige konsekvenser ved stormflod - en slags hændelser, der kommer flere af i fremtiden.

Ifølge ham er det essentielle dog, at afsmeltningen ikke er statisk. Den vil accelerere i fremtiden.

- På længere sigt vil afsmeltningen stige endnu mere. Det er der ingen tvivl om. Vi har sat en proces i gang, som ikke kan stoppes. Det er essensen i artiklen, siger han.

Kortvarig opbremsning af afsmeltningen

I årene 2012 til 2018 var der en opbremsning i afsmeltningen af indlandsisen, forklarer René Forsberg.

Årsagen er variationer i klimaet, som betød kolde somre i nogle år i Grønland, mens der var varmere i for eksempel Danmark.

Ifølge Andreas Ahlstrøm fra Geus er det afgørende, at opvarmningen går to til tre gange hurtigere i Arktis. Og det giver en ubalance i cirkulationen, som giver flere ekstreme år - og altså også nogle gange kolde år i Grønland.

Men det ændrer ikke på helhedsbilledet: Grønlands indlandsis smelter i stadigt hastigere tempo.

- Vi ser altså en periode her, der har et syv gange større massetab per år, end det var i 1990'erne. Og i 2019 så vi endnu et voldsomt smelteår, siger han.

Afsmeltningen toppede foreløbigt i 2011, hvor massetabet af is var på 335 milliarder tons - ti gange niveauet i 1990'erne.

Med afsmeltningen i 2019, er indlandsisen tilbage på en urovækkende trend sat i 2002, forklarer René Forsberg.

Og 2019 kan, når året er opgjort, måske slå alle rekorder.

En udvikling, der ifølge ham godt kan bekymre.

- Det er noget, vi på globalt plan skal bekymre os for. Det er fra indlandsisen og Antarktis, at de store havstigninger vil komme i fremtiden, siger René Forsberg.

Afsmeltningen stopper ikke

Andreas Ahlstrøm bakker op og mener, det er vigtigt at huske, at det her ikke stopper. At vandet bliver ved med at stige i flere hundrede år.

- Det, der er vigtigt at tænke over, er, at det her fortsætter. Det er ikke sådan, at vi ser det kun i år. Det er over en lang periode, hvor vandet stille og roligt fortsætter med at stige, siger han.

Rapporten forklarer også i detaljer, hvor afsmeltningen kommer fra. Og konklusionen er, at den er meget ligeligt fordelt mellem luft og vand, forklarer Andrew Shepherd fra University of Leeds.

- Vi kan se, at omkring halvdelen af istabet kommer fra overfladeafsmeltning og halvdelen fra isbjerge, der smelter i havet, skriver han i en e-mail.

- Det fortæller os, at både luften og vandet er for varmt til, at isen kan stå imod.

Ros fra udenforstående forskere

IMBIE-rapporten roses af flere forskere, som ikke har været med til at lave forskningen.

Dr. Bethan Davies fra University of London siger til Science, at holdet bag er "højt respekteret", og at deres opdagelser er den mest nøjagtige metode til at analysere iskapperne.

Dr Louise Sime, en klimaforsker ved British Antarctic Survey, siger til Science, at:

- Denne opdagelse bør bekymre alle, der bliver påvirket af havniveaustigninger. Hvis dette høje niveau af istab fortsætter, er det muligt, at vi overskrider nye væltepunkter (tipping points red.), tidligere end antaget.

René Forsberg fra DTU vil dog gerne slå fast, at han ikke synes, vi skal gå i panik over resultaterne. De bekræfter, på nøjagtig og detaljeret vis, noget, vi allerede vidste.

- Vi skal slå koldt vand i blodet. Der er stadig tid til at gøre noget ved problemerne, siger han.

- Der er ingen grund til at gå i panik.

Forskningen er publiceret i Nature i dag.