En stor rapport - den første af sin slags - viser, at verdens økosystemer står overfor et katastrofalt kollaps, fordi Jordens insekter udryddes med rekordfart.

Rapportens hovedkonklusion er klar. Vi mennesker fylder for meget, vores landbrug sviner alt for meget, og i sidste ende kan det blive enden på os allesammen.

Til den britiske avis the Guardian fortæller hovedforfatteren til undersøgelsen, Francisco Sanchez-Bayo, at han er chokeret over opdagelserne. Det bekræfter han også overfor DR Viden.

Andre forskere, blandt andet professor Dave Goulsen fra University of Sussex i England, siger til avisen, at det er tydeligt, at insekttab er et alvorligt globalt problem.

- Beviserne peger alle i den samme retning. Det bør bekymre os alle, for insekterne er hjertet i ethvert fødenetværk, de bestøver langt størstedelen af plantearterne, holder jorden sund, genbruger næringsstoffer og meget mere. Elsk eller had dem, vi mennesker kan ikke overleve uden insekter, siger han.

Men ifølge Rasmus Ejrnæs, seniorforsker i biodiversitet ved Aarhus Universitet, skyder rapporten dog noget ved siden af målet.

- Man kan ikke konkludere, at fordi der er mange arter, der er ved at forsvinde, er naturen som sådan ved at forsvinde. Det er lidt det, de kommer til at gøre i det her studie. Og det er forkert, siger han.

- Jeg synes, det er trist, at alle synes, det interessante perspektiv på insektkrisen er, om vi nu selv dør. For nej, det gør vi ikke. Hold nu op. Men prøv at høre. Vi er ved at fjerne alt andet liv her på Jorden. Det er da vildt sørgeligt.

Antallet af insektarter styrtdykker

Ifølge rapporten går vores måde at leve på hårdt udover antallet af insektarter. 40 procent af alle insektarter er i tilbagegang og en tredjedel er truet, viser analysen, der har set på 73 individuelle forskningsresultater globalt.

Antallet af arter falder med 2,5 procent om året, hvilket kan betyde, at insekterne helt er væk indenfor et århundrede.

Ifølge forskernes undersøgelser skyldes tilbagegangen af antallet af arter først og fremmest, at vi stadigt udvider landbruget, dernæst at landbruget forurener - mest ved brug af pesticider og kunstgødning - og til sidst biologiske faktorer som for eksempel invasive arter og klimaforandringer - i den rækkefølge.

Vi dyrker for meget af Jorden

Lene Sigsgaard, lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet bekræfter, at tab af levesteder er et stort problem. Vi dyrker simpelthen for meget af Jorden.

- På verdensplan er 12 procent dyrket land. I Danmark er det over 60 procent. Dermed har Danmark en særlig stor udfordring i forhold til at beskytte biodiversiteten i det dyrkede land og give plads til levende hegn og blomster i vejrabatter. Det er alt sammen noget, der kan forøge både diversiteten af insekter og mængden af insekter, for eksempel bestøvere, siger hun.

- Og jeg er enig med rapporten i, at tabet af levesteder er mest centralt. Det er også noget, vi kan gøre noget ved herhjemme.

Lene Sigsgaard forklarer også, at måden, vi i Danmark bedriver landbrug på, er forandret de seneste 50 år. Det har også en del af skylden. Vi har større marker, med længere mellem krat, hegn og vilde blomster, og vi dyrker mere intensivt. Især vedvarende græsmarker, overdrev og enge er gået meget tilbage.

Levestederne er forsvundet

Rapporten skyder da også med skarpt efter landbruget, som den konkluderer bør omlægges totalt - og gerne hurtigt. Blandt andet ved at overgå til økologi.

Men problemet er ifølge Rasmus Ejrnæs, der er seniorforsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, ikke, hvordan landbruget bedrives. Men at der næsten ikke er andet.

- Det er næsten lige meget, om man dyrker det på den ene måde eller på den anden, siger han.

- For insekterne har allerede mistet deres levested. Et moderne effektivt landbrug er så anderledes et levested end alle vores naturlige økosystemer.

'Hvad er vi for en slags væsner'

Men landbruget er blevet vores prügelknabe, mener han. Og vi bør gentænke, hvad vi synes er vigtigt som menneskehed.

- Jeg er bekymret for, at vi ødelægger det under, som vi lever midt i. Den nyttegørelse og effektivisering, der er årsagen til biodiversitetskrisen, den synes jeg, er dybt bekymrende, siger han.

Problemerne startede for tusindvis af år siden

Vores problemer med biodiversitet startede ifølge ham langt tidligere i menneskehedens historie.

- I virkeligheden mangler vi store, vilde pattedyr. De forsvandt for mange tusind år siden. Vi udryddede dem, og nu har vi dem kun som tamdyr, som bor inde i staldene, siger han.

- De store, vilde pattedyr har vi mistet uden at blinke.

Står det til Rasmus Ejrnæs skal vi mennesker helhjertet afgive noget plads til naturbrug, i stedet for at fortsætte med at dyrke landbrug og skovbrug. Det ville kunne flytte noget.

- Store naturområder med naturlige processer: Oversvømmelser, kystdynamik og store vilde dyr. Så skal i se løjer.

Start i egen baghave

Og den tanke går igen hos Lene Sigsgaard, der dog også mener, at vi kan vinde meget ved at bruge vores store knowhow indenfor økologisk landbrug.

- Vores land er meget intensivt dyrket, og vi er om muligt endnu mere presset end andre lande. Og derfor er det vigtigt, at vi går foran og viser vejen i forhold til økologisk landbrug og bæredygtigt skovbrug, siger hun.

Hun foreslår også, at almindelige mennesker kan gøre en forskel: ved at tænke anderledes om vores haver.

- Lad lidt vildskab være der. Det er ikke en katastrofe, hvis der står en klynge brændenælder, at der ligger en stak brænde og rådner eller en bunke sten i et hjørne, siger Lene Sigsgaard.

Rapporten, som er et samarbejde mellem forskere fra to australske universiteter og et kinesisk universitet, publiceres i nyeste nummer af Biological Conservation og kan findes her.