Ny trend: Sagsøg et olieselskab for klimaproblemer

Baltimore er den seneste amerikanske by, der har sagsøgt olieselskaber, for at stå bag konsekvenser for klimaforandringerne.

Protester mod manglende politisk stillingtagen tager ny form med retssager mod olieselskaber i USA. (Foto: Simon Newman © Scanpix)

Hvem er skyld i det stigende havvand, de højere temperaturer og de voldsommere storme?

Hvis du spørger New York City, San Francisco, Oakland og Baltimore er det olie- og gasindustrien, som den hovedsageligt lander hos.

Derfor sagsøger byerne olieindustrien for konsekvenserne af klimaforandringerne.

- Virksomhederne kunne have advaret os. De kunne have taget skridt mod at undgå eller minimere skaden. Faktisk har de haft et ansvar for at gøre det, men de lod være. Derfor sagsøger vi dem, siger talsmanden, Andre Davis, for Baltimores søgsmål til Reuters.

Baltimore har næsten 100 kilometers kytslinje og en af USA's største havne, hvorfor stigende havniveau udgør en aktuel trussel for byen. Derudover er byen blevet ramt af to såkaldte 1000 års storme på blot tre år.

Byen kræver en erstatning for økonomiske skader, beskadigede bygninger og for at true folkesundheden.

Anklagen er rettet mod en række virksomheder som ConocoPhillips, Royal Dutch Shell Plc, Phillips 66, Marathon Oil Corp, CNX Resources Corp, Hess Corp og Consol Energy Inc.

Klimaretssager er en ny tendens

Ansvar og skyld er retssalen vant til at håndtere, men når det gælder klimaspørgsmål, mener direktør i Det Økologiske Råd Claus Ekman ikke, at juraen kan håndtere problemstillingen endnu.

- Det er meget svært at placere et ansvar for klimaforandringerne. Når det er summen af vores handlinger, mere end de individuelle handlinger, der skaber problemerne, siger Claus Ekman.

- Men derfor kan der jo godt være situationer, hvor en virksomheds eller en stats handlinger på klimaområdet er på kant med juraen, siger Claus Ekman.

I USA har ingen af byerne indtil videre haft held med at sagsøge olieselskaberne. Der er dog en chance i sagen fra Baltimore, hvis byen kan bevise, at virksomhederne har kendt til klimaforandringerne og ignoreret eller ligefrem manipuleret med data og fakta omkring klimaforandringerne, forklarer Claus Ekman.

- Har de handlet mod bedre vidende, vil jeg tro, at sagen står stærkere, siger Claus Ekman.

Juraprofessor: Det er helt galt

Ifølge Peter Pagh, der er juraprofessor ved Københavns Universitet, kan man ikke gøre bestemte virksomheder eller regeringer retligt ansvarlig for klimaforandringerne ved domstolene, medmindre der er overtrådt bestemte regler.

- Det vil vende op og ned på systemet, hvis bestemte virksomheder kan dømmes for årsagen til klimaforandringerne, siger Peter Pagh.

- De her firmaer har jo ikke gjort andet end at udvinde olie. Det er borgere og byen, der har brændt det af, siger Peter Pagh.

For juraprofessoren er det ikke op til domstolene at vise vejen, det skal ske politisk.

- Problemerne med at begrænse den samlede udledning af drivhusgasser kræver fælles og afbalancerede løsninger. Det må fastsættes politisk af lovgivere i hele verden, siger Peter Pagh.

Ti familier sagsøger EU

Det er ikke kun i USA, at klimaretssager begynder at tage form. En gruppe af familier fra vidt forskellige steder i verden sagsøgte i maj EU for ikke at have ambitiøse nok mål for at minimere CO2-udledningerne.

- Her er det juridiske ophæng EU’s forpligtelse til at beskytte borgerne, som familierne ikke mener, at EU har levet op til. Jeg synes det er positivt, hvis det kan blive undersøgt i en retssag, og derfor har vi engageret os og været med til at fortælle historien, siger Claus Ekman.

De ti familier repræsenterer ti forskellige scenarier for, hvordan vi bliver ramt af klimaforandringer:

  • En tysk hotelfamilie er tæt på at ryge i havet.

  • Bondefamilier i Portugal rammes af tørke.

  • Kenyianske børn bliver sløve og dårlige i hedebølgerne.

  • Samiske rensdyrshyrder trues af forandrede snesæsoner.

Listen er lang og klimaforandringerne bliver et juridisk spørgsmål, der skal varetages de kommende år.

- Hvis et land forpligter sig juridisk til et vist CO2-reduktionsmål eller hvis et oliefirma bevidst lyver og manipulerer fakta om klimaforandringer, burde der være gode muligheder for, at de kan dømmes. Vi bør selvfølgelig sikre os, at juraen er gearet til at kunne placere ansvar for handlinger, som er dybt uansvarlige, siger Claus Ekman.

For juraprofessor Peter Pagh handler det ikke om, at juraen skal ændres, men man skal derimod finde de rigtige syndere i stedet for at dæmonisere olieindustrien, fordi de har tjent penge på vores forbrug.

- Man kan være fræk og sige, at problemet er opstået, fordi så mange fattige er blevet rigere og forbruger mere. Skal man så også sagsøge dem? spørger Peter Pagh.