Nye, dramatiske NASA-billeder: Så meget af Arktis er forsvundet siden 1984

To danske forskere forklarer, hvorfor det sker, og hvad det betyder.

Jo hvidere isen er på illustrationen, jo ældre er den. Billedet her er fra 2019. (Foto: Nasa © NASA Scientific Visualization Studio)

- The ice is melting at the poles, sagde en dansk tidligere udenrigsminister for år tilbage, og når man ser NASA's nye visualiseringer af is-situationen ved Arktis er det tydeligt, at det er sandt.

I sidste uge publicerede det amerikanske rumagentur således en række billeder og en animationsvideo, der viser, hvor meget hav-is der er forsvundet siden 1984 og frem til i dag.

Isen omkring Arktis er nemlig flydende og bliver ifølge NASA maksimalt omkring fire meter tyk, hvis den får lov til at fryse i mindst fire år i træk. Og som man kan se, var det meget af isen, der i 1984 var fire meter tyk, mens det i dag er forsvindende lidt.

På billederne og videoen er isen helt hvid, hvis den er fire år eller ældre - og jo yngre den er, des mere blå bliver den. Den nye is er ofte højst to meter tyk til sammenligning.

Rasmus Tonboe fra DMI og René Forsberg fra DTU forsker begge i Arktis og havis, og herunder kan du med deres hjælp blive klogere på, hvordan det er sket, og hvad det betyder.

Jo hvidere isen er på illustrationen, jo ældre er den. Træk i billedet for at se den store ændring fra 1988 til 2019. (Foto: NASA © NASA Scientific Visualization Studio / Foto: Nasa © NASA Scientific Visualization Studio)

Hvorfor er det sket?

- Det er et meget følsomt område. Det skal bare blive lidt varmere, før det ændrer sig. Isen er ret tynd, og når den begynder at smelte, forsvinder den hurtigt, siger René Forsberg fra DTU.

Ifølge Rasmus Tage Tonboe begyndte forandringer omkring Arktis især at tage fart i 2002, hvor isen især i Beaufort-havet oppe ved Alaska begyndte at smelte om sommeren.

- Isen i Beaufort-havet cirkulerer, og den is, der cirkulerer, begyndte at blive spist deromkring. Derfor blev der mindre og mindre af den gamle is, og når det frøs til om vinteren, blev det i stedet erstattet af tyndere vinteris, forklarer Rasmus Tonboe.

- Den gamle is er god til at holde robustheden i isdækket, så når der kommer en varm sommer, er isen nu ikke så robust som før. Så ved en varm sommer, som den i 2007 og 2012, så smelter store dele.

Hvad betyder det?

Tidligere var der, ifølge Rasmus Tonboe, tre meter is over hele Arktis - selv under varme somre. Men i dag er isdækket, som det fremgår af NASA's visualsiering, langt tyndere.

- Hvis der er en varm sommer, sætter det nu gang i nogle mekanismer, som for eksempel albedo-effekten, der betyder, at havet absorberer mere solvarme og dermed selv øger den hastighed, det smelter.

Temperaturstigninger i Arktis bliver mere end fordoblet, når den globale temperatur stiger med én grad, og der er en risiko for, at der kan dannes feedback-loops, så det kan være svært at standse ændringerne.

Men der er dog også mere lavpraktiske betydninger af den aftagende mængde is, forklarer René Forsberg.

- Det Arktiske Ocean er pludselig blevet tilgængeligt om sommeren, og det er derfor, der er så meget politik om Arktis for tiden.

Man kan pludselig fiske, udvinde ressourcer og transportere sig gennem et område, der før var lukket. Til gengæld havde man før turister med til Nordpolen - det er i dag for farligt på grund af den tynde is, forklarer han.

Bliver det værre eller bedre herfra?

Begge forskere er enige om, at det meste tyder på, at ændringer fortsætter samme vej. De forholder sig til videnskabelige modeller, der er lavet for afsmeltningen.

- Folk laver væddemål om, hvornår isen er helt væk. Vi gætter på, at det nok sker omkring 2040 og 2050, siger René Forsberg.

Ifølge Rasmus Tonboe har niveauet, havisen når at smelte om sommeren, nået et nyt niveau efter 2007 og 2012.

- Spørgsmålet er så, om det tager endnu et skridt nedad. Det sker næppe i år, men måske i den nærmeste fremtid. Vores modeller peger i hvert fald på mindre og mindre is, siger han.

Ser det helt sort ud - eller er der grund til optimisme?

Selvom det kan se sort ud, er der dog et lille lys i mørket, spørger man Rasmus Tonboe.

- Det, man kan være optimistisk omkring, er, at systemet ser ud til at regenerere sig selv. Hvis vi får en række kolde somre, ser det ud til, at havisen deroppe kunne vende tilbage. Der er håb, hvis vi får koldere temperaturer. Men det er ikke det, vores modeller foreskriver.