2,2 år.
Så mange leveår mister hver eneste person i Europa i snit på grund af luftforurening.
Det er en af konklusionerne på en undersøgelse, som tyske forskere netop har offentliggjort.
Samlet set anslår forskerne, at omkring 800.000 europæere i 2015 døde af følgesygdomme fra luftforurening.
Det er næsten dobbelt så mange, som det Europæiske Miljøagentur kom frem til i deres seneste rapport.
Steffen Loft, som forsker i blandt andet luftforurening ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, finder den nye undersøgelse interessant.
- Tallene er noget højere end dem, vi tidligere har brugt. Det skyldes primært, at forskerne her har taget ny viden med, vi har fået om helbredseffekterne i områder med meget høj luftforurening, siger han.
Ole Hertel er professor ved Aarhus Universitet og rådgiver desuden Miljøministeriet i spørgsmål om luftforurening. Han tager også de nye tal til efterretning.
- Det kan bestemt ikke udelukkes, at de her beregninger er realistiske, siger han.
Vi har undervurderet effekten af luftforurening
Thomas Münzel, der er professor på Universitetsmedicinsk Center Mainz i Tyskland, er en af forskerne bag den nye undersøgelse.
- Sæt det her i perspektiv: Det betyder, at der er flere dødsfald om året, der skyldes luftforurening end tobaksrygning, siger han i en pressemeddelelse.
Dødstallet er dog behæftet med en del usikkerhed. Og tidligere undersøgelser har typisk fundet et noget lavere tal.
Det Europæiske Miljøagenturs rapport fra 2018 anslår for eksempel, at luftforurening fra de samme grupper af luftpartikler (de såkaldte PM2.5-partikler og ozon) var skyld i under 450.000 dødsfald i Europa i 2015.
- Artiklen bygger på resultater, hvor man har fundet stærkere sammenhæng end tidligere mellem forureningsudsættelse og helbredseffekter, siger Ole Hertel.
Og det er netop den nye viden, der har fået de tyske forskere til at opjustere deres tal.
- Især har nye asiatiske undersøgelser vist, at man tidligere nok har undervurderet effekten af meget høj luftforurening, siger Steffen Loft.
Luftforurening øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme
I Danmark vurderer de tyske forskere, at over 6.000 mennesker mistede livet på grund af udendørs luftforurening i 2015. Også det tal er noget højere end tidligere beregninger.
Hvis det passer, svarer det omtrent til det antal danskere, der ifølge Danmarks Statistik døde af hjertesygdomme samme år.
Men modsat hjertesygdom, er de mennesker, der døde af luftforurening ikke en gruppe for sig i Danmarks Statistiks liste over, hvad danskere døde af i 2015.
Det skyldes, at man nærmest aldrig kan sige, at et dødsfald med sikkerhed skyldes luftforurening. Man kan derimod se, at mange sygdomme er overrepræsenterede i områder, hvor der er meget luftforurening.
- Hjertekar-sygdomme er det, der vægter mest, men der er også luftvejssygdomme, kræft, diabetes, hjernesygdomme, forsterpåvirkning og mere, forklarer Steffen Loft.
Grænseværdierne skal ned i Europa
De tyske forskere opfordrer til, at Det Europæiske Miljøagentur opjusterer sit tal på baggrund af den nye viden. De mener også, at tallene med al tydelighed viser, at EU's grænseværdier for luftforurening er for høje.
I EU er grænseværdien for de fine partikler, de såkaldte PM2.5-partikler på 25 mikrogram pr. kubikmeter. WHO anbefaler en grænseværdi på 10 mikrogram pr. kubikmeter.
Lande som USA, Canada og Australien følger – modsat EU - WHO’s anbefaling.
PM2.5-partikler er interessante, fordi det især er dem, der er sat i forbindelse med hjerte-kar-sygdomme og respiratoriske lidelser.
Steffen Loft mener også, at mængden af især PM2.5-partikler skal ned.
- I Danmark klarer vi os rimeligt godt i forhold til PM2.5. Meget af den PM2.5-forurening, vi har, kommer fra resten af Europa. Men vi er nødt til at være foregangsland og presse på, for at grænseværdierne sættes ned i hele Europa, siger han.
Ole Hertel er enig og understreger, at det allerede går den rigtige vej i Europa, også i Danmark, selv om det kunne gå hurtigere, hvis de fossile brændstoffer - blandt andet kul og olie - blev udfaset hurtigere end planlagt.