Privatfly, superyachts og et gigantisk luksusforbrug.
Den rigeste én procent af verdens befolkning har i dag forbrugt sin andel af det årlige CO2, som kan bruges af en gennemsnitsverdensborger, hvis den globale opvarmning ikke må overstige 1,5 grader.
Det har organisationen Oxfam, der blandt andet bekæmper ulighed, udregnet på baggrund af flere analyser om forskellige indkomstgruppers CO2-aftryk.
Ifølge organisationen vil det til sammenligning tage den fattigste halvdel af Jordens befolkning 1.022 dage for at bruge sin årlige andel af CO2-budgettet, hvis klimamålene fra Paris-aftalen skal overholdes.
- Det illustrer med ekstrem stor tydelighed, at de meget rige mennesker har et særligt stort ansvar for den klimakrise, vi står i, siger Lars Koch, der er generalsekretær i Oxfam Danmark.
36 jordkloder til verdens rigeste
Verdens rigeste én procent består ifølge Oxfam af 77 millioner personer. Beregningerne viser, at der skal hele 36 jordkloder til per år, hvis de 77 millioner alene skal holde sig inden for grænsen.
Samtidig er det Jordens mest fattige del af befolkningen, som klimaforandringerne rammer hårdest. Den del af verden bliver hårdt ramt af fødevaremangel og mangel på vand, selvom deres CO2-aftryk er så lille, at det ikke spiller nogen stor rolle i forhold til klimaforandringerne, fortæller Lars Koch.
Selvom han mener, at vi alle bør gøre noget for at reducere CO2-udledningen, så mener han, at de allerrigeste har et meget større ansvar end andre, netop fordi deres forbrug er så stort.
Brug for skatter og måske forbud
Han peger på, at de politiske vinde i blandt andet USA fører de allerrigeste investorer tilbage til fossile brændstoffer. Det er ifølge ham et signal om, at velhavende generelt ikke tænker grønt nok.
- Derfor er opfordringen, at vi skal beskatte eller forbyde privatfly og superyachts og indføre formueskatter. De skatter kan bruges på at kompensere de skader, som klimaforandringerne forårsager i de fattige lande, siger han.
Samtidig opfordrer han til, at lande vil arbejde på at stoppe udvindingen af fossile brændstoffer.
Kristian Steensen Nielsen, der er adjunkt og forsker i klimavenlig adfærd ved Copenhagen Business School i København, siger, at tallene fra Oxfam stemmer overens med de tal, der er kommet frem tidligere i forskningen.
- Studier viser, at der er stor ulighed i vores udledninger, og at det stiger ret betydeligt i takt med indkomsten, siger han.
Ekspert: Relevant at kigge på ulighed internt i landene
Beregninger, som dem Oxfam har lavet, er ifølge ham relevante at få frem, fordi de kan være med til at vise, hvor særligt de rigeste lande kan sætte ind, hvis de vil overholde Paris-aftalens målsætning.
- Når vi snakker om klimaforandringer og konsekvenserne af dem, er det vigtigt, at vi får konkretiseret, hvem det er, der udleder mest. Vi er vant til, at der er stor ulighed mellem lande som Danmark og et afrikansk land, men det er også relevant at kigge på, hvor stor ulighed der er internt i landene, siger Kristian Steensen Nielsen.
Mens Oxfam peger på indførelsen af en skat som en løsning, så tvivler Kristian Steensen Nielsen, hvor stor effekt en skat kan have, med mindre man får skatten til at stige i takt med forbruget.
Det skyldes, at de superriges formuer i forvejen er så store, at en skat ikke i særlig høj grad vil kunne mærkes.
- Så kan man vælge direkte at forbyde brug af ting som superyachts og privatfly, men når man har sådan et indkomstniveau, så har man typisk også en uformel magt og kan påvirke de politiske initiativtagere. Det sker også i Danmark, selvom vi ses som et af de mindst korrupte lande, siger Kristian Steensen Nielsen.
DR har tidligere dækket de allerrigstes privatfly. Du kan se programmet her: