Arktis er et hotspot for klimaforandringer. Bogstavelig talt.

Intet andet sted på Jorden stiger temperaturen så meget og så hurtigt, som den gør på de nordligste breddegrader.

Det går faktisk så stærkt, at forskerne slet ikke kan følge med.

En ny analyse fra blandt andet Københavns Universitet og DMI viser, at lufttemperaturen nær overfladen af det arktiske hav i gennemsnit er steget med hele én grad per årti de sidste 40 år.

I nogle områder er den steget med næsten to grader.

- Vi snakker altså knap otte grader på 40 år nogle steder. Det går langt, langt hurtigere med temperaturstigningerne, end vi har beregnet i de fleste af vores modeller, siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Han er klimaprofessor ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet og én af forskerne bag analysen, som sætter fokus på de voldsomme forandringer i Arktis.

- Vi skal tilbage til den sidste istid for finde noget, der kan sammenlignes med den voldsomme opvarmning, der er i Arktis nu, fortsætter han.

Dengang - for mellem 120.000 og 11.000 år siden - oplevede området omkring Grønland en serie af voldsomme og pludselig klimaudsving, hvor temperaturen flere gange steg med mellem 10 og 12 grader over korte perioder på 100-200 år.

Både dengang og nu medfører opvarmningen, at havis trækker sig tilbage mod nord.

Set med nutidens briller kan det betyde, at havisen i sommerhalvåret er helt forsvundet ganske snart. Måske allerede i 2030'erne.

Havet sluger varmen

Hvad, der skabte temperaturstigningerne under sidste istid, ved forskere ikke med sikkerhed.

Men denne gang er det mennesker og vores udledning af CO2 og andre drivhusgasser til atmosfæren, som er årsagen.

Jo mere CO2, vi udleder, desto mere stiger temperaturen, og jo hurtigere smelter havisen.

Og som om, at det ikke var nok i sig selv, bliver opvarmningen yderligere forstærket, når isen skrumper.

Det skyldes blandt andet albedoeffekten. En lys overflade - som for eksempel is eller sne - har en høj albedoeffekt, fordi den kan reflektere en stor del af Solens lys tilbage mod rummet.

En mørk overflade - som for eksempel havvand - har en lav albedoeffekt, fordi den absorberer størstedelen af energien fra Solens stråler. Og dermed varmen.

Et hav uden havis varmer med andre ord langt hurtigere op end et hav med havis.

- Ikke overraskende kan vi derfor også se, at opvarmningen er størst i de områder, hvor havisen har trukket sig væk. Blandt andet i Barentshavet i det østlige Arktis, siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Juli-havisen var mindre nogensinde før

De fleste forskere er enige om, at Arktis vil være helt fri for havis om sommeren i løbet af dette århundrede.

Hvornår, det sker, er der dog uenighed om. Nogle klimamodeller viser, at det vil ske i 2050’erne. Andre peger på, at det kan ske allerede i 2030’erne.

- Men stort set ingen af modellerne har forudset den hastige opvarmning af Arktis, som vi ser allerede nu. Det betyder, at havisen kan forsvinde endnu tidligere, siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Han vurderer, at det nu er de tidlige bud, der er mest realistiske.

- Det er problematisk, hvis vi er for konservative i vores bud på, hvornår havisen er væk. For det betyder, at vi ikke kan nå at reagere i tide, siger han.

Tal fra DMI viser, at havisen i år er smeltet hurtigere end normalt. I juli var udbredelsen af havis omkring Nordpolen mindre, end den nogensinde har været før.

Havisen er afgørende for livet i Arktis

Den arktiske havis er vigtig af flere årsager.

For det første er dyre- og plantelivet i Arktis ekstremt tilpasset til det miljø, det lever i.

På og i havisen vokser blandt andet alger, som er afgørende for det arktiske fødenet.

Algerne bliver nemlig spist af blandt andet plankton, som igen bliver spist af småfisk, der så bliver spist af blandt andet fugle og sæler.

Og sælen - ja, den er primær føde for rovdyret på toppen af det arktiske fødenet: Isbjørnen.

- Når temperaturen stiger, og havisen forsvinder, har det negative konsekvenserne for alle økosystemerne, siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Ændrer vejr og åbner nye handelsruter

De stigende temperaturer i Arktis har også konsekvenser for vejret i Danmark - og på resten af den nordlige halvkugle.

Opvarmningen sænker nemlig farten på jetstrømmene - nogle kraftige vinde, der har afgørende betydning for vores vejrforhold.

Det betyder, at vi får flere fastlåste vejrsystemer med for eksempel langvarig regn eller tørke - for eksempel som vi så under den ekstremt varme sommer i 2018.

Derudover er der hele det geopolitiske spørgsmål, fortæller Jens Hesselbjerg Christensen.

- Når havisen smelter, kan skibe sejle gennem både Nordøst- og Nordvestpassagen, siger han.

Det åbner op for, at flere lande måske vil forsøge at gøre krav på indbringende handelsruter. Blandt andet Danmark.

Slaget er ikke tabt på forhånd

Men selvom der er penge at tjene på eksempelvis skibstrafik i et isfrit Arktis, er det vigtigt, at vi gør, hvad vi kan, for at få bremset temperaturstigninger og dermed havisens forsvinden.

- Allerede i dag ser klimaet i Arktis fuldstændig anderledes ud, end det gjorde for 30 år siden. Det har store konsekvenser for både mennesker og dyreliv, siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Opskriften på, hvordan vi får standset forandringerne, er enkel, men svær at følge.

Vi skal i mål med Parisaftalen om at begrænse den gennemsnitlige globale opvarmning til under to grader - helst 1,5 - i år 2100, siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Han vedkender, at det ser vanskeligt ud. Vi har nemlig allerede rundet den ene grad.

- Men vi kan ikke bare give op og acceptere, at slaget er tabt på forhånd. Vi bør gå efter de halvanden grad, og så kan vi tage det op til revision om 30 år, hvis det viser sig at være umuligt, siger han.