Nyt patent tryller sukkerroer og CO2 om til kostbart kemikalie

De danske sukkerroefabrikker kan se frem til en økonomisk gevinst, fordi forskere fra DTU har opfundet en metode til at lave deres spildevand om til kostbare materialer.

Sukkerafhængighed kan få en ny betydning for den danske sukkerindustri. Forskere fra DTU har fundet en måde af binde CO2 og sukker til anvendelige materialer. (Foto: Lars Rievers © Scanpix)

De fleste tænker ikke på deres spildevand som en mulig forretningsmodel. Men da forskere fra DTU Miljø undersøgte de danske sukkerroefabrikkers spildevand opdagede de hidtil usete muligheder.

Der viste sig at være et højt indhold af kulhydrat i vandet, hvilket fik professor Irini Angelidaki til øjne muligheden for en ny teknologi.

- Den oprindelige ide var at fjerne CO2 fra biogas og lave det til metan, der bruges til brændsel, siger hun.

- Men da vi så også kunne lave en fermenteringsproces, der bandt CO2 med sukker i spildevandet og skabe ravsyre, som er meget eftertragtet, blev det rigtig godt.

Det er lykkedes forskerne at fjerne den største del CO2'en fra biogassen. Derudover er der opstået en forretningsmulighed for ravsyren, der bruges til blandt andet maling, nylon, kosmetik, sko, bilinteriør og meget andet.

Lige nu er det kun Canada og USA, der kan fremstille det, derfor er prisen på ravsyren meget høj og fyldt med fossile brændsler i processen. De tager også to en halv gange så meget for det som DTU Miljø kan producere det til.

- Jeg har lige hørt fra vores samarbejdspartnere, at vi kan sælge ligeså meget som vi kan fremstille. Næste skridt er at lave det i storskala, siger Irini Angelidaki.

Stadig et stykke vej til industrien

De to danske sukkerfabrikker, der ligger i henholdsvis Nakskov og Nykøbing, ser frem til de nye vare på hylden i deres sortiment.

- Det klart meget interessant. Vi kan sælge ravsyren væsentligt under markedsprisen, siger John Jensen senior group advisor i Nordzucker, som ejer de danske sukkerfabrikker og fortsætter:

- Biogassen kan vi lave i en bedre kvalitet, der også giver en højere pris.

Irini Angelidaki tror på, at der i de kommende år vil komme en endnu større efterspørgsel på ravsyre, fordi det kan anvendes som blødgører, som mange produkter skal bruge.

Derfor mener hun, at der skal laves en anlæg i storskala snarest muligt.

- Vi vil komme til at stå rigtig stærk, hvis vi får lavet et anlæg i Danmark. Vi har patentet på metoden, og det giver os en fordel, siger Irini Angelidaki.

I første omgang begynder forskerne at skaffe midler til et større anlæg i forbindelse med sukkerfabrikkerne.