For et par måneder siden fulgte verden chokeret med, mens verdens største regnskov, Amazonas, stod i brand.

Og den brænder faktisk stadig.

Nu peger et såkaldt policy brief på, at Brasiliens præsident, Bolsonaros, politik om at bruge regnskoven til økonomisk vækst, i stedet for at bevare den, kan skubbe regnskoven over et "tipping point" allerede i 2021.

Det er et punkt, hvorfra den ikke kan komme sig igen, fordi regnskoven ikke længere producerer nok regn til at vedligeholde sig selv.

- Fortsætter det nuværende afskovningsniveau gennem 2019 og over de kommende år, vil det bringe Amazonas farligt tæt på det estimerede "tipping point" så tidligt som i 2021, hvorefter regnskoven ikke længere kan generere nok regn til at opretholde sig selv, står der i rapporten, et såkaldt policy brief.

De dystre forudsigelser kommer fra økonomen Monica de Bolle, der er senior fellow ved Peterson Institute for International Economics - og leder af latinamerikastudier ved Johns Hopkins University i USA.

Klimaforskere siger 15-20 år

Ifølge The Guardian har beregningen skabt kontroverser blandt klimaforskere, fordi mange mener, at det omtalte "tipping point" ligger 15 til 20 år ude i fremtiden.

Men Monica de Bolle skriver i sit brief, at den aktive regnskovsdestruktion i Brasilien og en tiltagende tørke på grund af klimaforandringerne betyder, at katastrofen skal fremskrives.

Ifølge klimaforsker Peter Ditlevsen, der er lektor ved Niels Bohr Instituttet og til dagligt forsker i tipping points, er det svært at gisne om, præcist hvornår det sker for Amazonas.

- Det her tipping point er afhængig af to ting. Klimaforandringer, der kan ændre nedbørsmængden, og øget afskovning, siger han.

- Bliver Bolsonaro og hans typer siddende, er skoven helt væk om 50 år. Det er en frygtelig tanke.

- Hvis vi kan holde temperaturstigningerne på kloden under to grader, har vi en chance for, at klimaforandringerne ikke påvirker skoven i voldsom negativ retning, forklarer han.

Skoven bliver til tør savanne

Bliver skoven reduceret, så den ikke længere kan levere regn til sig selv, vil den ifølge Monica de Bolle langsomt forfalde til mere tør savanne, som også lettere kan brænde og lukke milliarder tons CO2 ud i atmosfæren.

Hun kalder det en tikkende "CO2 bombe".

En bombe, der ser ud til at blive udløst, da afbrændingen fortsætter.

Bolsonaro har svoret, at han vil udnytte Amazonas ressourcer og tillade afskovning, så bønder og mineselskaber kan komme til.

Ifølge det brasilianske rumagentur INPE var afskovningen 222 procent højere i august 2019 end i samme måned sidste år.

Til The Guardian siger en af Brasiliens ledende klimaforskere, Carlos Nobre, at han tvivler på Monica de Bolles beregninger. Men han medgiver, at afskovningen foregår.

I en analyse, han skrev sidste år sammen med biologen Thomas Lovejoy, fremrykkede han selv tipping point for Amazonas med fem år.

- Amazonas er allerede 17 procent afskovet, så når vi medtager den nuværende afskovningsrate, når vi 20-25 procent om 15-20 år, siger han til avisen.

- Jeg håber, hun tager fejl. Hvis hun har ret, er det jordens undergang.

Klimaforandringerne skubber også til balancen. I takt med at der kommer mere tørke, bliver det lettere for de påsatte brande at sprede sig.

Regnskoven kommer ikke igen

Præsident Bolsonaros styre ser ikke ud til at ændre den første politik, og derfor brænder Amazons fortsat.

Brasiliens præsident Bolsonaro henviser ofte til, at Europa selv har fældet sine store skove, mens vi opbyggede vores velfærdssystemer.

Og det er også rigtigt, medgiver Peter Ditlevsen.

- Og det giver os en forbandet pligt til at sørge for, at det ikke sker igen, siger han.

- Men der er altså også forskel på skov. Hvis vi forsvandt fra Europa, ville skovene være tilbage efter 100 år. Det ville Amazonas ikke. Hvis den forsvinder, kommer den ikke igen.

Han mener, at vi skal give lande som Brasilien nogle alternativer. For eksempel ved at vise dem hvordan man kan omstille landbruget, bruge moderne teknologi og på anden måde gå forrest og vise vejen.

Jordens skove brænder

Det Europæiske Rumagentur ESA sendte fredag et opdateret satellitkort over skovbrande på Jorden ud.

Skovbrande er en vigtig del af naturens cyklus. Men brandene er tiltagende og for længst forbi et naturlige niveau.

Særligt i de tropiske områder i Sydamerika, Afrika og Asien, hvor jagten på ressourcer og udvidelsen af palmeolieplantager fjerner stadigt større områder af regnskov.

Se kortet her.