Om 30 år skal din bøf og mælk være klimaneutral: Vi har bare ingen anelse om, hvordan vi gør det

Landbruget vil i 2050 være klimaneutral, men det kræver helt nye tiltag og mere viden, lyder det fra branchen og forsker.

Kvægavler Nis Hjort vil gerne være med til at skåne klimaet, når han producerer mælk, men landmanden mangler både viden og teknologi for at blive 100 procent grøn. (Foto: Søren Rahbek © DR Trekanten)

I 2050 skal du kunne hælde mælk på havregrynene, lægge kød på panden og bage et brød med god samvittighed.

Det er ambitionen hos mejerikoncernen Arla og Danmarks største landbrugsorganisation Landbrug & Fødevarer, som begge har sat sig et mål om at sænke landbrugets udledning af klimagasser, der belaster atmosfæren.

Landbruget står nemlig for omkring en femtedel af Danmarks CO2-udledning.

Men nu er landbruget klar til at tage ansvaret på sig. I hvert fald vil Landbrug & Fødevarer arbejde for, at hele landbrugssektoren ikke udleder et eneste gram CO2, når kalenderen viser 2050.

- Alting tyder på, at udviklingen kommer til at gå hurtigere i fremtiden, og derfor tror vi, at når vi sætter os et mål og arbejder i den retning, så kan vi nå det, siger Martin Merrild, der er formand for Landbrug & Fødevarer.

Formand for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild ser gerne, at landbruget bliver CO2-neutralt inden 2050, men erkender, at der skal mere forskning og viden til, hvis branchen skal nå i mål. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Samme mål findes hos Arla, der udover den klimaneutrale drøm har sat sig et mål om, at man allerede fra 2030 skal reducere udledningen af klimagasser med 30 procent.

Det siger Jakob Knudsen, der er administrerende direktør for Arlas danske forretning.

- Det er en stor mundfuld, men vi synes også, at det er en flot ambition og en ambition, vi kan se os selv i, siger direktøren.

Landmand: Vi mangler løsninger

En af de landmænd, som i fremtiden skal sænke sit klimaaftryk, er Nis Hjort, der driver en kvægbestand på 120 malkekøer ved Børkop ved Vejle.

Nis Hjorts landbrug anses, som mange andre kvæglandbrug, for at være en af de største udleder af klimagas i form af metan, der stammer fra køernes prutter og bøvser.

- Det er en kæmpe ambition at blive CO2-neutral, lyder det fra landmanden.

Og selvom både Arla og Landbrug & Fødevarer gerne vil have fjernet klimagasser fra landets gårde, marker og stalde, så er det noget af en opgave, der venter.

For Nis Hjort deler både viljen og ambitionen, men han mangler de værktøjer og den viden, der skal til, hvis hans klimaregnskab skal gå i nul:

- Vi ved simpelthen ikke præcis, hvordan vi gør det. Vi har nogle ideer om, hvad vi skal starte med, men vi har brug for at blive meget klogere og vide en masse mere for at nå det her mål, siger han.

Landmanden mener dog, at de grønne mål i sig selv kan få ham og hans kollegaer til i højere grad at tænke anderledes grønt, når de skal producere mælken, kødet og afgrøderne:

- Det betyder, at vi nu her over de senere år og meget stærkere i fremtiden kommer til at fokusere på CO2 og de her klimagasser, i den måde vi håndterer vores mark, dyr og foder.

'De lavthængende frugter er plukket'

Det er heller ikke, fordi branchen ikke har forsøgt at skrue ned for klimagashanerne.

Landbruget har i perioden 1990 til 2017 fået reduceret sin udledning af CO2 med omkring 16 procent, hvilket blandt andet er sket ved hjælp af de såkaldte vandmiljøplaner, der fik skåret ned på mængden af gødning, som landmændene måtte sprede på deres marker.

Gødningen rummer nemlig kvælstof, som fordamper i atmosfæren og bidrager til CO2-regnskabet, og derfor er mindre gødning lig med en mindre udledning af klimagas.

Til gengæld viser fremskrivningen, at landbruget kun vil reducere udledningen af klimagas med yderligere én procent frem mod 2030.

Det skyldes, at de nemme løsninger er taget i brug, lyder det fra Jørgen Eivind Olsen, der er professor på Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

-Udfordringen er, at de lavthængende frugter er blevet høstet. Det, vi har tilbage, batter ikke rigtig så meget, så der skal helt andre boller på suppen, hvis vi skal videre, siger han.

For med de metoder, viden og teknologier, der er tilgængelige for branchen i dag, er det kun muligt at nå et stykke i mål, når det kommer til at sænke udledningen, forklarer Jørgen Eivind Olsen:

- Hvis vi tager metan og lattergas, som er de to vigtigste landbrugsgasser herhjemme og i verden, så kan vi måske reducere med 20 til 25 procent, men så mangler vi 75 procent, og det ved vi ikke, hvordan vi kommer i mål med, siger Jørgen Eivind Olsen.

Forskning skal bane vejen

Hos Landbrug & Fødevarer erkender man, at der endnu ikke er klokkeklare løsninger på bordet, men formand Martin Merrild håber, at forskning kan bane vejen for et CO2-frit landbrug.

For landbruget er klar på at gøre mere, hvis den rette viden er der.

- Vi har et stort behov for, at alle universiteter og forskningsinstitutter går i gang med at se på, hvad der kan hjælpe os med det her. Landbruget kan rigtig meget, men vi skal være sikre på, at vi gør det på den rigtige måde, så det er holdbart i længden, siger formanden.

Køer anses for at være en af landbrugets største syndere, når det kommer til udledningen af drivhusgasser. Køerne både bøvser og prutter en hel del metan ud, som er en af mest skadelige klimagasser. 1 ton metan skader atmosfæren i samme grad som 25 tons CO2. (Foto: Søren Rahbek © DR Trekanten)

Arla vurderer, at der også skal mere forskning til, hvis mælkebøndernes produktion skal være klimaneutral.

Men koncernens delmål om at reducere udledningen af klimagasser med 30 procent inden 2030 er ganske realistisk med de nuværende metoder og teknologier, vurderer koncernens danske direktør:

- Vi arbejder i dag igennem hele værdikæden fra gård til bord. På gårdene ændrer vi foderblandingerne og foderproduktionen, tager sårbare jorde ud og bruger mere grøn energi i vores transport og produktion. Desuden bruger vi genanvendelig emballage og mindre madspild, så vi skridt for skridt når vores ambition, siger direktør Jakob Knudsen.