Om fire år skal der lagres CO2 i Nordsøen: Professor er skeptisk

Regeringen får ros for ny strategi, der skal gøre det muligt at fange og lagre CO2 i 2025. Ekspert tror dog ikke, teknologien kan være på plads så hurtigt.

Det københavnske forbrændingsanlæg ARC har en plan om at fange 500.000 ton CO2 i 2025. (Foto: Omid Jafi © DR)

Senest om fire år skal der pumpes CO2 ned i undergrunden under Nordsøen. Det er en del af regeringens plan for at nå de danske klimamål.

Et bredt flertal i Folketinget har i dag præsenteret en strategi for, hvordan det skal kunne lade sig gøre.

Men spørger man Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet, er det er lige vel optimistisk at regne med, at det kan lade sig gøre at fange og lagre CO2 så hurtigt.

- Det er for risikabelt. Der er mere kendte teknologier, hvor vi ved, vi kan nå i mål, siger han.

Det store håb

Teknologien kaldes CCS (den engelske forkortelse for CO2-fangst og -lagring) og er et af de store håb i kampen for at holde temperaturerne nede både herhjemme og i resten af verden.

Den fungerer ved at fange CO2 fra skorstenene på for eksempel forbrændingsanlæg og fabrikker. Derefter bliver drivhusgassen komprimeret og transporteret til et lager - og videre derfra med specialbyggede tankskibe ud på havet, hvor det skal pumpes langt ned i undergrunden.

Selv om teknologien er afprøvet flere steder i verden, findes der stadig kun få projekter i stor skala.

Derfor frygter Brian Vad Mathiesen, at de danske projekter også nemt kan blive forsinkede. Han bakker op om, at der skal satses og investeres i teknologien, men mener ikke, at vi skal regne det som en sikker reduktion af drivhusgasserne allerede i 2025 og 2030.

- Vi skulle nok have været i gang for et par år siden i virkeligheden. Og selvom vi havde været i gang for et par år siden, kunne det stadig være vanskeligt at nå bare en lille mængde i 2025. Det her, det er en svær teknologi, siger han.

Herhjemme er der i alt sat over 18 milliarder kroner af til teknologien over de næste 20 år. De penge rækker efter planen til at fjerne 0,4 millioner ton CO2 i 2025 og 1,4 millioner ton i 2030.

I alt skal der skæres omkring 20 millioner ton af de danske udledninger i 2030 for at leve op til klimamålene.

En del af pengene vil ifølge den nye strategi kunne søges næste år og vil i første omgang gå til en CO2-udleder, som derefter kan købe sig til at få lagret og transporteret CO2'en.

Der er stor sandsynlighed for, at det kan blive det københavnske forbrændingsanlæg ARC og olieselskabet Ineos, som bliver hovedspillere i det første danske projekt.

Jacob Hartvig Simonsen, direktør hos ARC. I 2025 vil forbrændingsanlægget, der ligger i København, fange 500.000 ton CO2. (Foto: Omid Jafi DR)

De mener begge, at det kan lade sig gøre at blive færdige til tiden. Men indrømmer, at der ikke skal gå meget galt, før planen skrider.

- Vi skal have finansiering på plads, vi skal have transport på plads, vi skal have lagring på plads, siger Jacob Hartvig Simonsen, der er direktør for ARC.

- Det bliver ikke super enkelt. Det gør det ikke. Men vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at nå det.

I Norge er skibene bestilt

I Norge har man siden 2016 været i gang med et projekt, hvor der kan fanges og lagres 1,5 millioner ton CO2 i Nordsøen i 2024 og fem millioner ton i 2030.

Byggeriet af et stort mellemlager, hvor CO2 kan opbevares, inden det skal sendes ned i undergrunden, er allerede i gang, og der er bestilt specialbyggede containerskibe, der kan fragte CO2'en. Alene at få skibene bygget tager to et halvt år.

Men klimaminister Dan Jørgensen (S) er sikker på, at det kan lade sig gøre at nå det.

- Vi er der, hvor vi ikke bare tør tro på det. Vi har faktisk en plan for, hvordan vi gør det, så vi kan sikre, at vi er i gang allerede fra om få år, siger han.

Skal der være en back up-plan for de her reduktioner, hvis det viser sig, at projektet bliver forsinket?

- Vi kommer til at levere på det her. Der er intet, der tyder på, at vores planer ikke skulle holde stik. Når det er sagt, så er klimaprogrammet, vi fremlagde tidligere på året, netop karakteriseret ved, at der er en backup-plan, siger han.

I Klimarådet - regeringens uafhængige ekspertpanel - støtter man op om ambitionen og glæder sig over, at der nu er en strategi for, hvordan det kan lade sig gøre.

- Det skal helst være realistisk allerede fra 2025, og der skal vi virkelig stramme os an for at nå det, og så i hvert fald i 2030, siger rådets formand, Peter Møllgaard.

Også den grønne tænketank Concito er glade for, at der nu er en aftale for, hvordan CO2-fangst og lagring skal komme i gang herhjemme. De opfordrer til at sigte mod endnu højere reduktioner fra CO2-fangst og samtidig sørge for at have gang i andre planer til at nå klimamålene.

- Det er vigtigt, at man sætter flere skibe i søen og laver en plan, der ikke bare når det lige til øllet. Men at man rent faktisk kan nå det med en komfortabel margen, så der er plads til at nogle planer ikke går som forventet, siger Karsten Capion, senioranalytiker i tænketanken.

Concito håber, at man i 2030 vil kunne lagre helt op mod fem millioner ton CO2.

- Vi har helt klart travlt, hvis det skal kunne lade sig gøre. Men det er vigtigt, at vi satser på, at det lykkes, for selv hvis det ikke skulle lykkes at blive klar i 2025, og det først lykkes i 2026, så er det langt bedre, end at der går yderligere år, inden der sker noget, siger Karsten Capion.

- Hvert et ton tæller på vejen mod 2030, og derfor er det vigtigt, at vi kommer i gang så hurtigt som muligt med den her teknologi.