De færreste er efterhånden i tvivl om, at klimaforandringerne er i fuld gang. Opvarmningen af atmosfæren er simpel fysik, som vi har kendt til siden midten af 1800-tallet.

Men opvarmningen ville være ufatteligt meget værre uden verdenshavene, som opsuger over 90 procent af den varme, som drivhuseffektens dyne holder på Jorden.

I sidste uge kom der en perlerække af nye forskningsresultater, der bekræfter, at situationen for verdenshavene er meget alvorlig - og værre end nogen havde forudset.

En artikel i Science, der udkom i torsdags, viser, at verdenshavene opvarmes 40 procent hurtigere end den seneste store klimarapport fra FNs klimapanel, IPCC, anslår. Og at 93 procent af energi-ubalancen ender i havet.

Forskerne konkluderer også, at havene er en langt bedre indikator for menneskelig indflydelse på klimaet end at måle temperaturen i luften. Og også, at opvarmningen har haft store konsekvenser.

Til The Guardian fortæller klimaforsker Zeke Hausfather fra University of Berkeley, der er en af hovedforfatterne på artiklen i Science, at 2018 måske nok kun var det fjerde varmeste år, vi har registreret, men at:

- Det helt sikkert bliver det varmeste år registreret for havene, ligesom det var i 2017 og i 2016 før det. Den globale opvarmning er langt lettere at opdage i havene end i luften.

Ifølge den verdenskendte professor i biologisk oceanografi ved Københavns Universitet, Katherine Richardson, bekræfter de nye resultater, at den globale opvarmning ændrer havet mere, end vi kan forestille os.

- Havet er simpelthen nøglen til det hele. Havet er fremmed for os, og derfor tænker vi ikke over det. Men det er sindssygt vigtigt for os og for alt andet liv på Jorden, siger hun.

Jo varmere havene bliver, desto større konsekvenser får det.

Varmt vand fylder 30 centimeter mere globalt

Opvarmningen af havene har indflydelse på næsten alle aspekter af klodens klima, forklarer oceanograf og klimaforsker Jørgen Bendtsen fra forsknings- og rådgivningsvirksomheden Climatelab.

- Den første direkte konsekvens af, at vandet bliver varmere, er, at vandstanden stiger. Vandet udvider sig, når det bliver varmere, siger han.

Alene opvarmningen vil få vandstanden til at stige 30 centimeter globalt frem til år 2100, skriver forskerne i Science.

Derudover betyder det varmere vand, at is og gletsjere i berøring med vandet smelter hurtigere. Og at havstrømmene kan ændre sig.

Havets egenskaber ændrer sig

Varmen ændrer også på havenes grundlæggende egenskaber, forklarer Katherine Richardson. Det varmere vand kan indeholde færre gasser og bliver derfor dårligere til at holde på CO2.

- Når vandet bliver varmere, ændrer det på kemiske og biologiske processer. Det kan optage mindre CO2. Tænk på hvor meget brus der er i en kold øl i forhold til en varm, siger hun.

Det gælder også for ilt, som samtidigt forsvinder, fordi varmere vand betyder hurtigere forrådnelsesprocesser, der også fører til mindre ilt i havene - og flere områder med iltsvind.

Og så betyder varmere vand mere energi, energi som driver Jordens vejrsystemer.

De store storme, vi oplever på land, starter over havet. De får deres energi fra havet. Jo større områder med varmt vand, jo flere orkaner kan dannes.

Varmere vand betyder også mere nedbør - som for eksempel det vi ser lige nu over Alperne, hvor varmt vand omkring Danmark og Storbritannien ender som fugtig luft længere sydpå, der falder som sne.

Optager energien fra 3-6 atombomer i sekundet

Mandag i sidste uge blev et andet forskningsresultat udgivet i tidsskriftet PNAS, hvor forskere havde regnet på den samlede energimængde, som havene har opsuget siden 1871.

- De her nye data viser, at det er kolossale mænger energi, der er tale om, siger Jørgen Bendtsen.

Faktisk dækker ordet kolossal ikke rigtigt.

The Guardian har i en anden artikel regnet de 436×1021 Joule, som forskerne arbejder med i PNAS-artiklne, om til et mere håndgribeligt og skræmmende eksempel: Havet er blevet opvarmet af energien fra det, der svarer til 1,5 Hiroshima atombomber per sekund i gennemsnit over de seneste 150 år.

Men fordi opvarmningen er steget eksponentielt over de 150 år, er det nu mellem tre og seks atombomber i sekundet.

Eller som en af forskerne bag siger:

- Jeg prøver at lade være med at lave den slags beregninger. Simpelthen fordi jeg finder det for bekymrende. Vi sammenligner det i stedet med energiforbrug, siger professor Laure Zanna, fra University of Oxford til avisen.

Og laver man det regnestykke, svarer det til, at verdenshavene har opsuget over 1.100 gange så meget energi som den samlede globale energiproduktion i de 150 år.

Vandet holder på varmen - selvom vi stopper udledningen

Og havene er så gode til at holde på varmen, at det kommer til at tage årtier, før udviklingen vender. Også selvom vi stopper vores udledning i dag, forklarer Jørgen Bendtsen.

- Hvis vi stopper udledningen af CO2-gasser, fortsætter opvarmningen af havene. Det gør den, fordi koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren er så meget højere, end den var for 150 år siden, siger han.

Faktisk nærmer mængden af CO2 i atmosfæren i dag sig det dobbelte af niveauet før industrialiseringen for ca. 150 år siden.

Katherine Richardson er enig. Vand er bare bedre til at holde på varmen end luften.

- Hvis du koger noget vand i dit køkken, og du åbner døren ud til, bliver luften hurtigt kold - men vandet bliver ved at være varmt, siger hun.

Nye bøjer giver vigtig viden

Havenes rolle i klimaforandringerne er først for nyligt blevet klarlagt af forskerne. Blandt andet fordi det var svært at måle havtemperaturer.

Men en flåde af 4.000 bøjer - i form af observationssystemet Argo - måler nu havtemperaturen konstant, forklarer Jørgen Bendtsen.

- De automatiske bøjer måler temperaturen i de øverste to kilometer af vandsøjlen. Så sejler de op til overfladen og transmitterer deres data via satellit, siger han.

- På den måde får vi målt på mange måder og mange steder på samme tid.

Og de enorme mængder data bekræfter indtil videre klimamodellerne. Desværre.

'Vi har ryggen mod muren'

Den fortsatte opvarmning er en uhyggelig påmindelse om, at vi har meget travlt.

- Hvis vi ikke får stoppet den her opvarmning, er vi på vej ud i noget, hvor ingen tør sige, hvad der sker, siger Jørgen Bendtsen.

- Det er meget bekymrende.

Katherine Richardson er enig i, at vi ikke har tid til at vente med at gøre noget - men hun er stadig optimistisk:

- Vi har sindssygt travlt. Men det har vi vidst længe. Vi står med ryggen mod muren og med en kniv for halsen, siger hun.

- Men samfundet arbejder heldigvis bedst under pres.

Vi kan stadig nå det - hvis vi handler nu

Og måske kan vi stadig nå at gøre noget, hvis vi handler drastisk. Det viser i hvert fald spritny forskning, der blev publiceret i Nature Communications i går.

Forskere fra blandt andet University of Leeds konkluderer, at det er manglende politisk vilje og ikke fysik, der forhindrer os i at reducere vores udledninger nok.

Ved hjælp af computermodeller har forskerne forsøgt at forudse, hvad der ville ske med temperaturene, hvis vi faktisk gjorde, som eksperterne længe har sagt: Udfaser fossile brændsler og stop for produktion af for eksempel oksekød - øjeblikkeligt.

Gør vi det, kan vi stadig nå det. Lige akkurat. Det vil tage fire årtier at stoppe vores udledninger helt, og gør vi det, øges chancen for at nå 1,5 grader - som temperaturen maksimalt må stige ifølge Paris-aftalen - til 64 procent.

Men da udledningen af drivhusgasser faktisk steg i 2018, er der måske ikke meget håb for sådan en fremtid.