Otte ud af 10 grønlændere mærker klimaforandringerne: I Iginniarfik falder folk gennem isen

Næsten 80 procent af grønlænderne har oplevet effekter af klimaforandringerne personligt. Især den skrumpende havis er et problem, viser undersøgelse.

En fisker ved Ilulissat i Vestgrønland. Her er befolkningen især bekymrede for Grønlands gletsjere, som smelter. (Foto: Michael Bothager © Scanpix)

I den lille bygd Iginniarfik i Vestgrønland går fiskerne ikke længere ud på havisen sydvest for bygden for at jage sæler. De risikerer nemlig at gå igennem den skrøbelige og stadig mere ustabile is.

I stedet jager de på østsiden, hvor havisen er beskyttet af fjorden og stadig stærk nok til at bære dem. Men de nye jagtmarker varer formentlig ikke ved for evigt.

For havisen smelter, og Grønland forandrer sig. Faktisk i en sådan grad, at otte ud af 10 grønlændere allerede har oplevet effekter af klimaforandringerne personligt.

Det viser et forskningsprojekt, som er finansieret af Kraks Fond Byforskning og udført af blandt andet Københavns Universitet, KU, Greenland Perspective og Grønlands Universitet.

Faldt gennem isen

Kelton Ray Minor er ph.d. studerende ved KU og forsker ved Kraks Fond Byforskning. I sommer rejste han rundt i Grønland og talte med mange af de i alt 1.400 grønlændere, som er blevet inviteret til at deltage i undersøgelse “Greenlandic Perspectives”, om klimaforandringer.

Han rejste blandt andet til Iginniarfik. En bygd, der i 2010 havde 88 indbyggere. Her mødte han en mand, der havde boet her siden 1990’erne. Dengang var havisen på vestsiden endnu stabil nok til, at jægerne kunne bevæge sig ud på den og ligge på lur efter sæler.

I starten af 00’erne begyndte manden at lægge mærke til, at isen var blevet mere ustabil, og en dag, da han var på jagt med sin bror, gik han gennem isen. Han var heldig, at hans bror var i stand til at trække ham op.

- Men kort efter mistede bygden en jæger i samme område. Og efter flere andre "nær ved og næsten-oplevelser" er bygdens indbyggere stoppet med at jage der ifølge den mand, jeg talte med, siger Kelton Ray Minor.

Fiskeriet forsvinder

Også i bygden Kangersuatsiaq lidt længere nordpå i Vestgrønland mærker indbyggerne forandringerne.

Flere gange er bygden, der i 2014 havde 173 indbyggere, blevet kåret til Grønlands bedst fungerede. Fiskeri og fangst har traditionelt været byens livsgrundlag, og især hellefiskeri har gjort bygden godt.

Men indbyggerne er bekymrede. For før i tiden gik de over havisen for at levere deres mange fisk til Royal Greenlands store fabrik i bygden.

I dag er isen usikker. Og i 2011 lukkede Royal Greenland sin fabrik.

- Vi hørte flere forskellige forklaringer fra indbyggerne om, hvorfor fabrikken lukkede. De er individuelle, så vi kan ikke generalisere dem, men de afslører nogle af de måder, hvorpå ændringer i havisen kan påvirke indbyggerne, siger Kelton Ray Minor.

Få tror, at klimaforandringer vil gavne dem

Mens 79 procent af grønlænderne fortæller, at de personligt har oplevet effekter af klimaforandringer, er der stor forskel på hvad, de har oplevet, og hvad de tror, at fremtiden bringer.

Omkring én ud af 10 mener, at folk i Grønland har gavn af klimaforandringerne lige nu. Og én ud af 11 tror også, at klimaforandringerne kommer til at at gavne dem selv, deres familie og deres by i fremtiden.

På rejsen rundt i Grønland har Kelton Ray Minor blandt andet mødt nogle fiskere, som nu kan fiske året rundt. En luksus de ikke havde, dengang havisen var for tyk til at bryde om vinteren.

Men mange er bekymrede. Omkring halvdelen er grønlænderne tror, at klimaforandringer vil skade dem, deres familie og samfundet i fremtiden.

Og hele 65 procent mener, at det vil skade slædehundene.

- Forholdet mellem hund og menneske stikker utrolig dybt både kulturelt og praktisk i Grønland. Derfor er mange bekymrede for, hvordan hundene vil klare sig i fremtiden, siger Kelton Ray Minor.

I Grønlands hovedstad Nuuk (her oplyst af nordlyset) er indbyggerne mest bekymrede for, hvad klimaforandringer betyder for fremtidens vejr, som de frygter bliver voldsommere og mere ustabilt. (Foto: Toke Brodsgaard © Nunafoto.com)

I Nuuk er de bange for voldsomt vejr

Havisens skrumpende udbredelse er den bekymring, der fylder mest i grønlændernes syn på fremtiden. Men der er forskel på bekymringer fra land til by og fra nord til syd.

- Mod nord er folk mest bekymrede for den frosne grund under deres fødder, som smelter og løber ud i havet, siger Kelton Ray Minor.

I hovedstaden Nuuk er indbyggerne mere bange for en fremtid, hvor vejret bliver mere voldsomt og uforudsigeligt.

Samtidig er det også i Nuuk, at færrest grønlændere har oplevet klimaforandringer på egen krop allerede i dag.

- Til gengæld er det her, hvor flest mener, at menneskelig aktivitet spiller en rolle i klimaforandringerne, siger Kelton Ray Minor.

Mere end én ud af tre grønlændere tror nemlig, at naturlige variationer er den primære årsag til, at klimaet ændrer sig.

- Vi ved ikke helt hvorfor, men det kan afhænge af blandt andet adgangen til information og uddannelse, siger Kelton Ray Minor.