Otte unge klimaaktivister sultestrejker for klimaet

De er skuffede, frustrerede og desperate. I snart en uge har en gruppe unge fra Den Grønne Studenterbevægelse nægtet at spise.

Den Grønne Studenterbevægelse kræver, at Folketinget genforhandler alle klimaaftaler. (Foto: PRIVATFOTO)

18-årige Sara Ørsted er den yngste blandt otte unge, der onsdag i sidste uge indledte en sultestrejke.

Sammen har de indtaget gaderne landet over, forsøgt at råbe politikerne op og skrevet debatindlæg. Nu tages der skrappere midler i brug. De vil sulte sig selv i protest.

- Vi har længe været de glade og søde aktivister. Men vi er også desperate for reel handling. Vi sultestrejker med et håb om, at regeringen indser, hvor alvorlig den klimapolitiske situation er, siger Sara Ørsted, som er en del af protestgruppen Den Grønne Studenterbevægelse.

Sultestrejken er en protest over klimapolitikken og et forsøg på at presse politikerne til at genforhandle alle klimaaftaler.

Sara Ørsted har kun levet af vand og urtete i syv døgn. (Foto: Sophia Østergård Danker)

For selv om klimaet i dag er langt mere fremtrædende på den politiske dagsorden, er vi langt fra at nå i mål, mener Sara Ørsted, der sultestrejker på syvende og sidste døgn.

- Regeringen og folketingets politikere svigter, når der bliver indgået klimaaftaler, der strider mod den nødvendige, grønne omstilling. Vi har ingen tiltro til, at aftalerne anskueliggør målet om 70 procent CO2-reduktion i 2030, siger hun.

Tidligere i maj indgik regeringen og støttepartierne en aftale om, hvor langt Danmark skulle være med at have reduceret sin udledning allerede i 2025. Danmarks CO2-udslip skal på det tidspunkt være reduceret til mellem 50 og 54 procent. Det samlede mål i 2030 er at reducere CO2-udledningen med 70 procent.

Men regeringens grønne løfter mangler ambition og handlekraft, mener Sara Ørsted.

- Klimaet bliver bare ikke reddet af flere målsætninger. Klimaet bliver reddet af konkrete handlinger. Og dér har vi altså tabt et år til. Vi vil gerne sætte tempoet op - for eksempel med et krav om en ensartet og høj CO2-afgift, siger hun.

En ekstrem handling

- Politisk rykker sultestrejken ikke ved noget. Men jeg får da medlidenhed med dem, siger Socialdemokratiets klimaordfører, Bjørn Brandenborg.

I modsætning til klimaaktivisterne mener han, at regeringen allerede er kommet langt med aftaler, der skal indfri Danmarks 70 procentsmål på klimaområdet.

- Vi får kritik for at tage af de lavhængende frugter, men de rykker jo også ved noget. Vi har vedtaget reduktioner, der får os en tredjedel af vejen. Vi bruger alle de virkemidler, vi kender til her og nu. Vi har været i gang længe, men det tager også tid at finde de rigtige løsninger.

Klimaordfører Tommy Ahlers (V) forstår klimaaktivisternes bekymring, men sultestrejke er ikke en løsning, siger han.

- På den ene side er det helt fantastisk, at de unge bliver ved med at råbe op og minde os om klimaudfordringerne. Men jeg kan også blive bekymret på de unges vegne, at de føler sig nødsaget til at sultestrejke, siger han.

Sara Ørsted mener også, at sultestrejken er en ekstrem form for protest. Men det er nødvendigt, fortæller hun.

- Min fremtid er stadig ikke sikret med politikernes klimaaftaler. Jeg ville ønske, at jeg kunne få lov at gå i gymnasiet og være ung. Men det kan jeg ikke. Jeg kan ikke lade klimaudfordringen stå til.

Sultestrejker ikke til døden

I dag går strejken ind i sit syvende døgn - og det kan mærkes på de sultende klimaaktivister, der kun har indtaget vand og urtete.

En af dem har måttet stoppe med strejken, efter at han på tredjedagen fik feber.

De resterende syv sidder foran Christiansborg Slotsplads i dagtimerne. Efter klokken 18 bliver de kørt til en sovesal, fordi de ikke må overnatte på pladsen.

Efter en lang dag på Slotspladsen kalder det på filmaften med Ringenes Herre, fortæller Sara Ørsted. (Foto: Nasra Jama)

- Sultestrejken er et nyt redskab i vores organisation. Vi er villige til at gøre, hvad der skal til, også hvis det betyder, at vi må udsætte vores krop for en fysisk udfordring, fortæller Sara Ørsted, der går i 2.g på Roskilde Katedralskole.

Hun er godt klar over, at en enkelt uge uden mad ikke lyder af meget. Alligevel er det nok til, at kroppen begynder at tære på fedtdepoter og muskelvæv.

- Vi har valgt at gøre det i en uge, fordi det markerer alvoren og sætter os selv på spil. Men det får ikke fremtidige sundhedsskadelige effekter på os. Og det er utrolig vigtigt. For vi har tænkt os at blive ved med at lave klimaaktivisme, indtil vi ser den klimahandling fra Folketinget, der er tilstrækkelig, siger hun.